Annonce
Horsens

Lang kulturhistorie, driftig provinsby og stor Bilka: Radioprogram kårer Horsens som "den danskeste by"

Horsens er blevet kåret som "den danskeste by" af radioprogrammet Cordua & Steno. Arkivfoto: Jakob Hedegaard-Høegh

"Den danskeste by" er kåret i torsdagens udgave af Radio24syv-programmet "Cordua & Steno". Titlen tilfaldt ingen ringere end Horsens.

Horsens: Hvad er mon den mest danske by i Danmark? Det har Radio24syv-programmet "Cordua & Steno" givet sit bud på.

I løbet af efteråret har programmet kørt en konkurrence, hvor lyttere kunne komme med deres bud på, hvad den mest danske by er.

I torsdagens udgave af programmet afslørede de to radioværter, Jarl Cordua og Torben Steno, at det blev Horsens, der løb æren, og nu kan bryste sig af at være "den danskeste by".

I programmet lagde værterne vægt på flere ting, der gjorde, at Horsens vandt. Blandt andet placeringen og den fremgang, byen oplever.

- En fantastisk ting ved Horsens er, at den ligger ret centralt i landet, den er jysk, det er en by i vækst og det er en af de større danske provinsbyer, sagde Torben Steno i programmet.

- Og den er ikke så langt fra Thyregod og Kristian Thulesen Dahl, indskød Jarl Cordua ironisk.

Annonce

En fantastisk ting ved Horsens er, at den ligger ret centralt i landet, den er jysk, det er en by i vækst og det er en af de større danske provinsbyer.

Torben Steno, radiovært på Radio24syv

- Sindssyg grim parkeringsplads

Torben Steno nævnte også en anden ting, som han har lagt vægt på i bedømmelsen.

- Den har en kæmpestor Bilka med en sindssyg grim parkeringsplads. Sådan en skal der være i "den danskeste by", sagde han.

På radioprogrammets Facebook-side står der desuden i et opslag, at "Horsens er gennemsnitlig, har en lang og interessant kulturhistorie, hvor man også i de senere år har formået at vriste sig fri af et gråt image som byen med det store fængsel. I dag er Horsens stedet med de mange koncerter, og en driftig provinsby midt i Jylland, som er på vej frem".

De to værter afslørede også, hvem der havde indstillet Horsens til titlen. Det var Phillip Lundsgaard, der ellers selv kommer fra Roskilde.

Hans præmie for at have indstillet vinderbyen er et gavekort for to personer til stegt flæsk inklusiv et krus øl. Og det er et krav, at herligheden bliver indtaget i Horsens.

Jarl Cordua og Torben Steno nævnte i programmet, at Horsens har været i konkurrence med byer som Flensborg, Hvidovre, Ribe og Roskilde.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce