Annonce
Horsens

Lang kø til testcenter på Langmarksvej torsdag: Personale var ramt af sygdom

Coronatestcenter ved Casa Arena på Langmarksvej er kun til test med tidsbestilling. Foto: Rasmus Vestergaard
Torsdag berettede flere om lang kø til at blive testet for covid-19 på pcr-testcenteret på Langmarksvej i Horsens. Køen skyldtes mange sygemeldinger blandt personalet, fortæller daglig leder af testcenteret.

Horsens: Torsdag oplevede flere horsensianere at stå i lang kø ved pcr-testcenteret ved Casa Arena på Langmarksvej i Horsens.

Selvom der er tidsbestilling til at blive testet på centeret, skrev flere i kommentarfeltet til et opslag i Facebook-gruppen "Horsens", at de måtte vente i op til 45 minutter på at blive testet.

- I går var der kø, og det er vi kede af. Vi havde ni sygemeldinger blandt personalet på samme dag, og når det sker, vil der komme mere kø, det er selvfølgelig beklageligt, forklarer Helene Freund, der er daglig leder af testcenteret, om gårsdagens kø.

Annonce

Hun fortæller, at man kaldte alt det personale ind, man kunne, for at afhjælpe situationen.

Helene Freund understreger, at der ikke har været problemer med kø andre dage.

Kommer uden tidsbestilling

I opslaget på Facebook blev der spekuleret i, at køen skyldtes, at mange kommer for at blive testet på centeret uden at bestille tid.

Men det er ikke tilfældet, fortæller Helene Freund.

- Det var ikke det, der var grunden til køen i går. Det var, fordi vi var udfordret af sygdom, siger hun og tilføjer:

- Der kommer nogen, der ikke bestiller tid. Vi er jo et testcenter med tidsbestilling, derfor beder vi folk om at huske at bestille tid. Men for at give folk en så god oplevelse som muligt, så tester vi dem alligevel langt henad vejen, selvom de ikke har bestilt tid.

Ifølge Helene Freund sker det ikke i stort omfang, at folk kommer uden at bestille tid. De fleste husker det.

- Men jeg vil selvfølgelig gerne appellere til, at man husker at bestille tid, for der er ledige tider, understreger hun.

Testcenteret på Langmarksvej 61 har åbent hver dag kl. 8-19. Man kan både bestille tid til test i et gående og et kørende spor. Testtider kan bestilles på coronaprover.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Megascope: Vi holder åbent, til vi får et påbud om at lukke

Horsens

Se videoen: Borgmester om nedlukning - Jeg er ærgerlig og ked af det

Horsens

Få overblikket: Disse skoler og institutioner i Sønderbro Sogn kan blive ramt af nedlukningen

Horsens

Se kortet: Så mange skal være smittede, før dit sogn lukker ned

Annonce