Annonce
Sport

Landstræner melder skrantende stjerner klar til Egypten

Både Mikkel Hansen og Niklas Landin er kommet sig over deres skavanker og kan være med i kvartfinalen.
Annonce

I modsætning til de seneste kampe vil håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen kunne vælge frit blandt sine 20 spillere, når han skal sætte holdet til onsdagens VM-kvartfinale mod Egypten.

Han er nemlig overbevist om, at holdets to største navne, Mikkel Hansen og Niklas Landin, er klar til at spille, selv om de har kæmpet med forskellige problemer i de seneste dage.

Mikkel Hansen har været hårdt ramt af et maveonde, der kostede ham deltagelse mod både Japan og Kroatien. Men nu er Paris-stjernen i klar bedring.

- Mikkel spiller i morgen (onsdag, red.), det er jeg ret sikker på. I hvilket omfang og i hvilken forfatning ved jeg ikke, siger Nikolaj Jacobsen.

Landstræneren fik en mindre forskrækkelse under kampen mod kroaterne, hvor Landin tog sig til knæet og måtte udgå efter en uheldig kollision med Emil Jakobsen.

Efter kampen afblæste Landin dog alarmen, og intet tyder på, at det overstrakte knæ er blevet dårligere i løbet af natten.

Derfor er Nikolaj Jacobsen "tryg ved", at han kan bruge sin førstemålmand i alt-eller-intet-kampen mod værtsnationen.

- Jeg har ikke hørt andet. Lige nu er status på truppen helt fin rent fysisk, selv om der stadigvæk er meget rumlen i maverne, og mange har dårlig og tynd mave, siger landstræneren.

Danmark møder Egypten onsdag i en kamp, der begynder klokken 17.30 dansk tid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Mandagens coronatal: Rekordmange bliver testet i Horsens Kommune i disse dage

Hedensted For abonnenter

Anja havde en svær tid som gravid og fødte 3,5 måned for tidligt: Nu er hun selvstændig fertilitetsrådgiver

Annonce