Annonce
Læserbrev

Landskabsarkitekt om borgmesters udsagn om ringvej og helhedsplan: Det hænger selvfølgelig ikke sammen

Men uanset hvor meget man pakker den ind i grønt, vil Ringvej Syd få meget stor indflydelse på området som helhed. Vejen kommer til at gå tværs gennem bynære skov- og kystlandskaber, som i dag er uforstyrrede af større tekniske anlæg.

Læserbrev: Borgmester Peter Sørensen har på malende vis fortalt, hvordan "Helhedsplan for Boller Landskaber" skaber en unik mulighed for at binde kystlandskabet syd for Horsens sammen.

Samtidig understreger han, at forlængelsen af Ringvej Syd, der kommer til at gennemskære det selvsamme landskab, er en forudsætning for, at helhedsplanen kan realiseres.

Det hænger selvfølgelig ikke sammen.

Prioriteringen af "vej først-natur bagefter" hænger heller ikke sammen med kommunens målsætning i Kommuneplan 2017 om, at planlægning af de grønne og blå strukturer i fremtiden skal vægtes ligeværdigt med byudvikling og infrastruktur.

Det gør det ikke bedre at bruge klimadagsordenen som løftestang for den nye vej. Tværtimod.

Alt er, som det plejer at være, hvor natur kommer i anden række.

Spørgsmålet er, om Horsens Kommune bruger de ikke-finansierede planer for etableringen af "bynær natur" som en grøn indpakning af et markant vejprojekt?

Planerne ser flotte ud, og papir er i de rette hænder et taknemmeligt materiale.

Men uanset hvor meget man pakker den ind i grønt, vil Ringvej Syd få meget stor indflydelse på området som helhed.

Vejen kommer til at gå tværs gennem bynære skov- og kystlandskaber, som i dag er uforstyrrede af større tekniske anlæg.

Kommunen har haft en målsætning for området om at respektere landskabets bærende karaktertræk, altså primært at opretholde landskabets enkle og uforstyrrede karakter.

Den målsætning står i skærende kontrast til Ringvej Syd og dermed helhedsplanen, der kun bliver aktuel i forlængelse af vejprojektet.

Det er ærgerligt, for det er netop her, i byens smukke møde med skovene og det flade og åbne fjordlandskab, at Horsens Kommune har en stor mulighed for at sikre og videreudvikle nogle af byens helt særegne bynære landskaber, som kommunen har en formuleret målsætning om at være landskendte for i 2050.

Horsens er ikke kun en by i vækst med koncerter og et blomstrende kulturliv. Horsens er også skovene, horisonten, himlen og i helt særlig grad byens møde med fjorden.

Det møde skal man som kommune tage vare på. For det er kernen i byens DNA, alene fordi byen ligger, som den gør, på kanten mellem land og vand.

Det forpligter.

Annonce
Stefan Darlan Boris. Foto: Arkitektskolen Aarhus
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Læserbrev

Det er en forskelsbehandling, som vi ikke kan være bekendt

Læserbrev: En stor uretfærdighed og forskelsbehandling bør fjernes i forbindelse med de finanslovsforhandlinger, som lige nu kører på fuld tryk. Det handler om mennesker, der kommer fra den store verden til Danmark, f.eks. som krigsflygtninge eller familiesammenførte. Samfundet opfordrer dem til at lære dansk og finde sig et job. Og det lykkes heldigvis for en hel del, der også melder sig ind i fagforening og a-kasse. Ligesom alle os andre har de hidtil fået ret til dagpenge, når de har arbejdet og været i a-kasse i et år, hvis de bliver arbejdsløse. Derfor er det uretfærdigt, at mange af dem nu ikke længere kan få dagpenge, hvis de bliver fyret. Det er Dansk Folkeparti og Løkke-regeringen, der har sat en spærrebom op. De borgerlige har indført en ekstra regel, som siger, at man i år kun kan få dagpenge, hvis man har opholdt sig i Danmark i mindst fem år ud af de sidste 12 år. Kravet stiger til mindst syv år i Danmark ud af 12 år i 2021. For alle os, der har levet i Danmark, er det intet problem. Vi er her jo bare! Men for mennesker, der kommer fra lande uden for EU, f.eks. fordi de er flygtet fra krigen i Syrien, er det en forskelsbehandling, som vi ikke kan være bekendt. De har jo gjort det, som vi ønsker: lært dansk og fundet sig et job. De bidrager til samfundet og har integreret sig. Derfor er det et hårdt slag i ansigtet, f.eks. på en del lagerarbejdere i Aarhus, at de nu har mistet dagpengeretten. De betaler nu til en a-kasse-forsikring, som de ikke længere kan få noget fra, hvis de bliver ledige. Det er jo grotesk. Det er ekstra alvorligt, fordi der er tale om et angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel. For at sikre en fleksibilitet for arbejdsgiverne i Danmark kan de fyre ansatte med forholdsvis kort varsel. Til gengæld har lønmodtagerne ret til dagpenge. Folk, der ikke opfylder opholdskravet, kan stadig fyres med kort varsel, men uden ret til dagpenge. Det er uretfærdigt. Derfor: Væk med denne regel.

Horsens

Til kamp mod nethandel: Butikkernes arbejde har skabt 'positive vinde' i Horsens

Annonce