Annonce
Brædstrup

Landsby frygter grusgrav i baghaven: Den ligger kun 150 meter fra et boligområde

Det hjælper ikke på Nims udvikling, at der nu kan komme en grusgrav tæt på byen, mener Jonas Kildegaard Iversen, der er formand for borgerforeningens grusgravudvalg. Foto: Henrik C. Sandvad
Det er uforståligt, hvis der kan graves så tæt på byen, mener grusgravsgruppe under Nim Borgerforening, som vil forhindre, at Region Midtjylland siger ja til en gravetilladelse kun 150 meter fra et boligområde i Nim.

Nim: Farlige situationer i trafikken mellem store lastbiler og skolebørn på cykler samt støj og støv.

Det er nogle af de problemer, som et ny graveområde tæt op et boligområde vil give, hvis Region Midtjylland åbner op for en gammel grusgrav tæt på Nim, frygter grusgravudvalget under Nim Borgerforening.

Virksomheden HM Entreprenør har søgt Region Midtjylland om tilladelse til at grave i en tidligere grusgrav i den østlige del af Nim mellem Hovedgaden og Østerbyvej.

Annonce

Umiddelbart er der søgt om at grave på en mindre del af et 23 hektar stort område øst for Nim i de næste seks år, men planerne er ikke noget, som formanden for graveudvalget i Nim Borgerforening, som er høringspart i sagen, ser frem til.

- Vi er en lille smule forundrede over, at der skal graves på et lille stykke jord, som har været gravet i før, så tæt op ad byen. Her tænker vi, at der måske var mere fornuft i at grave i et større område længere væk fra byen, hvor det ikke vil give så mange problemer. Dernæst er vi også overordnet forundret over, at regionen tager imod en graveansøgning i et område, som Horsens Kommune har som drikkevandsinteresseområde, og i kommunens planer må der ikke udvindes råstoffer i et sådant et område, siger Jonas Kildegaard Iversen.

Lille graveområde

I Nim ser grusgravudvalget helst, at regionen helt undlader at give tilladelse til at udnytte råstofferne i grusgraven.


Vi kan godt se, at det er nødvendigt at udgrave råstoffer, men behøver man at grave dem op lige klos op af en by.

Jonas Kildegaard Iversen, formand for grusgravudvalget i Nim


- Vi mener faktisk, at regionen helt skal afvise graveansøgningen ud fra råstofloven paragraf 3, som omhandler ressourcernes udnyttelse og effektivitet. Vi mener ikke, det er effektivt at have et så lille område, der skal stå som graveområde, fordi så længe råstofferne ikke er gravet ud, vil det stå i kortene som råstofområde til tid og evighed. Dermed risikerer vi, at der kommer nogen igen om 10-15 år og vil grave igen. Det syens vi, er noget makværk. Vi kan godt se, at det er nødvendigt at udgrave råstoffer, men behøver man at grave dem op lige klos op af en by, siger Jonas Kildegaard Iversen.

Der har været gravet på arealet før, og det kan også ses i landskabet. Nu er der igen søgt om gravetilladelse i området, som går lige ned til Hovedgaden i den østlige del af Nim. Foto: Henrik C. Sandvad

Sidst der blev gravet i grusgraven, var i 1980'erne, men i 2012 blev området igen gjort til graveområde. I januar i år søgte virksomheden HM Entreprenør om tilladelse til at udvinde råstoffer i området, men regionen forventes først at træffe beslutning i efteråret og konkretisere på hvilke betingelser, der skal gives gravetilladelse, oplyser geolog Annemarie Carlsen fra råstofafdelingen i Region Midtjylland.

Annonce

Farligt for skolebørn

Den lokale borgerforening har netop sendt et høringssvar til regionen, hvor den kommer med nogle anbefalinger til åbningstider, støj, støv og trafiksikkerhed for at forhindre, at byens borgere skal blive alt for påvirket af grusgraven, som kun ligger 150 meter fra et boligområde.

- Vi frygter støj og støv samt en generel forringelsen af livskvaliteten i byen ved, at der kan komme en udgravning lige op af et boligområde i den østlige del af Nim. Samtidig frygter vi en betydelig øget trafikrisiko, når der skal til at køre store lastbiler på en vej, hvor der cykler mange skolebørn, siger Jonas Kildegaard Iversen.

Annonce

Flere graveområder rundt om Nim

Ud over graveområdet i den østlige del af Nim er der graveområder vest og syd for byen, og derfor prøver borgerforeningen at få regionen til at give gravetilladelsen med nogle strenge betingelser til støj, støv og trafiksikkerhed.

- Vi slipper ikke for råstofgrave klos op af Nim  i mange år fremover, og hvis vi skal have det, så skal vi have nogle forhold, hvor vi kan holde ud at være her. Vi skal have nogle åbningstider på grusgravene, som er til at håndtere. Der skal være sprinkleranlæg, så vi ikke har diffus støv over byen altid, og så skal vi have nogle støjvolde, så vi kan holde ud at bo her, siger Jonas Kildegaard Iversen.

Nim har i mange år arbejdet for at få flere tilflyttere til byen, men det mener han ikke grusgravene vil hjælpe på.

-Det er jo svært at sælge byen som et sted at bosætte sig, hvis man placerer en grusgrav lige kloss op ad byen. Så jeg vil mene, at det her er noget af det værste, som kunne ske for Nim, siger Jonas Kildegaard Iversen.


Annonce
Horsens

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Horsens For abonnenter

Aktindsigt afslører: Byrådet blev holdt i uvished i 200 dage i omdiskuteret vej-sag

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
AC Horsens

Hård straf venter for synderne: De første ølkastere på Casa Arena er identificeret

Horsens For abonnenter

Retssag om inddrivelse af narkogæld tegner et billede af et barskt miljø i Horsens

Erhverv

Nu kan der ikke bygges mere: Huscompagniet er færdig med 40 huse på svær udstykning

Ikast-Brande

Politiet søger vidner: Mand udsat for røveriforsøg i eget hjem

Hundredvis af brandmænd skal nu testes for PFOS

HH Elite For abonnenter

Tjubang-håndbold og koncentrationssvigt: Derfor tabte HH Elite først og fremmest til sig selv i snævert nederlag

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Lokal frisør er blevet selvstændig: Er rykket ind i salon Maria G. i Løsning

Sundhedsordførere ser intet behov for restriktioner

AC Horsens

Han var helt, skurk og ti centimeter fra at gøre det godt igen mod VB: Ærlig Sigurdarson havde svært ved at slippe uheldig hovedrolle

Horsens For abonnenter

Studerende snupper 84-årige Pers parkeringsmulighed: Jeg ved godt, jeg ikke har krav på en p-plads, men jeg er afhængig af min bil

Sport

Stort drama venter i lokal serie 3-pulje: Få det fulde overblik over hvilke seriehold, der har noget på spil i efterårets sidste spillerunde

Annonce