Annonce
Erhverv

Landmanden har stadig travlt: Der pløjes og sås i den sorte jord

Efterårsmarker. Alle fotos: Jacob Iskov
Her efter høsten har landmændene igen travlt ude på markerne, fortæller Jacob Iskov.

Næppe er høsten i hus, før der pløjes, harves og sås. Landmændene ligger altså ikke på den lade side. Hvert år imponeres jeg over den aktivitet, der ses ude på markerne her først på efteråret.

Og i et lille, poetisk øjeblik kan jeg godt få associationer til vores dejlige efterårssange - og midt i min tankerække kom jeg pludselig til "Hertugdømmerne", hvor den holstenske teolog Matthias Claudius i 1782 skrev sangen "Vi pløjed og vi så'de vor sæd i sorten jord", som en del af en "Bondefortælling", hvor en bonde pløjer sine marker, spreder såsæd ud og efterfølgende venter på, at Gud giver ham en god høst.

I 1891 blev salmen oversat af den danske forfatter Jakob Knudsen, som vi måske bedst kender for "Se nu stiger solen af havets skød".

Annonce

Melodien er af den tyske komponist, J.A.P. Schultz, som også er kendt for melodien til "Sig månen langsomt hæver". I begge melodier kredser Schultz omkring den ligefremme og folkelige melodi i en efter min opfattelse skøn og melodisk blanding af mol og dur.

Og både sang og melodi er da også i dag en meget populær høstsalme og et ”must” til enhver høstgudstjeneste.

Høsten er for længst overstået - og på landsplan har høstudbyttet vistnok været gennemsnitligt eller måske lidt under.

Men der har desværre været rigtig store forskelle fra landsdel til landsdel i både udbytte og kvalitet på grund af det meget dårlige og ustadige vejr.

Men landmændene skal jo videre. Årstiderne skifter, og naturen går sin gang - og nu skal der pløjes, harves og sås, så der kan høstes igen til næste år. Faktisk præcis som bonden i Matthias Claudius' sang. Og dog?

Det moderne landbrug er stadig underlagt vejrgudernes gunst, men meget er forandret i forhold til blandt andet jordbearbejdning, pløjedybder og valg af maskiner, og der tænkes meget i jordens fysiske struktur, jordens porøsitet og jordens evne til at tilbageholde vandet - altsammen for skabe de bedste betingelser for planternes spiring, rodudvikling og vækst. Dertil kommer så ønsket om at reducere CO2-udslippet fra landbrugets store, rullende maskiner.

Her de sidste dage er min nysgerrighed blevet vakt, når jeg ude på markerne har set landmændene og deres store maskiner. Jeg har selvfølgelig måtte stoppe op og spørge til dette og hint, når jeg har haft lejlighed til det. Og heldigvis er der altid gode svar at få - samt store smil!

Jeg har selvfølgelig måtte stoppe op og spørge til dette og hint, når jeg har haft lejlighed til det. Og heldigvis er der altid gode svar at få - samt store smil!

En plov er i dag ikke bare en plov. Plove er mange forskelligartede og specialiserede jordbearbejdningsmaskiner, til for eksempel løsning, vending og luftning af jorden, bekæmpelse af ukrudt, nedpløjning af kvælstofsamlere og husdyrgødning.

Harvning er en mere overfladisk behandling af jorden, hvis øverste lag løsnes og findeles og dermed giver planterne gode spiringsbetingelser.

I nogle tilfælde kan man med et såkaldt rotorharvesæt eller en kombi-såmaskine lave både jordbearbejdning og såning i en og samme arbejdsgang - det må da siges at være rationelt.

I det hele taget er landbruget optimeret og specialiseret for at opnå den største produktion og den bedste kvalitet -og for os ikke landbrugskyndige er de forskellige dyrkningssystemer vanskelige at holde rede på. Dertil kommer så forskellige metoder til reduceret jordbearbejdning, - også kaldet pløjefri jordbehandling.

Nogle landmænd går endnu længere og tror på det, der hedder "conservation agriculture", hvor man helt undlader at behandle jorden efter en afgrøde og sår direkte og umiddelbart i den "gamle" jord. For at få et ordentligt udbytte kræver dette dog brug af ukrudtsmidler (Roundup!) - og det er jo ikke lige sagen - så...?

Men herligt er det at se ud over vores smukke landskab og se en lys stubmark, der lige så langsomt under plovens arbejde bliver til den sorte muld.

Dagen efter bliver marken harvet, tilsået og tromlet - eller måske er det bare den store fronttank-såmaskine, der har været på arbejde og har efterladt marken i et smukt, let, elegant og dekorativt mønster af buede og lige linjer. - Et flot syn, vi kan glæde os over, og så er det tilsyneladende også til stor glæde for mågerne!

I øvrigt linjer, der på smukkeste vis hurtigt bliver til grønt på rad og række - og som til næste år er klar til at blive høstet - og dermed er ringen sluttet.

Annonce
Odder For abonnenter

'Nybyggerne' øvede sig først på et sommerhus: Caroline og Reece går op i de mindste detaljer

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Rytterkilden reddet fra lukning: Kom under afgørende grænse et år før tid

Horsens For abonnenter

Pest eller kolera for Kjeld i tuktuk: Bryd loven eller vær til gene for de andre på vejen

AC Horsens

Karakterbogen: Indskifterne markerede sig positivt i pointdeling, hvor AC-offensiven manglede den sidste skarphed

Danmark For abonnenter

Kommunalvalg på vej: De nære ting, der fylder vores hverdag, bestemmer, hvor vi sætter krydset

Flere ferierejsende redder ikke rejsebranchens år

Kultur For abonnenter

Undskyld, men det handler altså om et neger-sangkor: Besøget var en sensation i Horsens

Kultur

Ny præst nær penthouse: Sogn køber luksus-lejlighed i Geiserne med storslået udsigt til Guds fri natur

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Hedensted oplever kæmpe babyboom: Nu skal børnene passes i busser

For abonnenter

Grundfos-topchef er træt af at blive kaldt 'arvingen': - Jeg slider og slæber

Kultur

Ung filminstruktør med rødder i Ølsted laver en krigsfilm

Horsens For abonnenter

Hjælp på vej til områder med parkeringskaos: Beboere byder licenser velkommen, men én ting bekymrer

AC Horsens

Kom med i maskinrummet: Sådan bruger AC Horsens data-analyse på egne spillere og på modstanderne

Annonce