Annonce
Hedensted

Landmand fjernede diger - nu skal han genoprette dem

Der er kønt ude på landet, men der er grænser for hvor meget man må lave om på landskabet. Den besked har en landmand i Hvirring fået efter, at han - uden at få lov - fjernede flere hundrede meter dige. Arkivfoto: Søren Olsen
Annonce
HEdensted - Gennem hele landet slynger tusindvis af diger sig gennem landskabet og fortæller historien om det danske landbrug gennem tiderne.

Og det er en historie, der er vigtig at bevare, mener et flertal i teknisk udvalg i Hedensted Kommune.

Udvalget har derfor pålagt en lokal landmand, Gunnar Duus i Hvirring, at genoprette i alt 950 meter diger, som han ulovligt har fjernet fra sin jord.

- Digerne har en kulturmæssig og biologisk værdi, og den skal vi beskytte. Vi ved godt, at det har nogle produktionsmæssige omkostninger for landmanden, men vi skal veje de to ting op mod hinanden, og et flertal i udvalget mener, at digerne skal genoprettes. Sagt med andre ord, så er det landmandens jord, men vor allesammens natur og kulturarv, siger Lene Tingleff (V), formand for teknisk udvalg.
Annonce

Burde have vidst bedre

Mange steder har landmænd gennem de seneste 15-20 år fjernet diger uden at få tilladelse til det, men ingen har gjort noget ved det. Indtil sidste år, da Slots- og Kulturstyrelsen sendte breve ud til de pågældende landmænd med besked om, at digerne skal genoprettes.

LÆS: Landmand: Det giver ingen mening

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har det overordnede ansvar for de beskyttede diger, men byrådet i de enkelte kommuner kan give dispensation til at fjerne digerne.

Da landmand Gunnar Duus sidste år modtog et brev fra styrelsen, henvendte han sig derfor til Hedensted Kommunes tekniske udvalg for at få en sådan dispensation - men altså uden held.

- Vi har imødekommet en del af hans ansøgning, idet vi lovliggør nedlæggelsen af 500 meter diger. Det gør vi, fordi de er faldet for forældelsesfristen. Der er tale om diger, som blev fjernet, inden landmanden købte jorden. For den resterende dels vedkommende har vi besluttet, at de skal genoprettes. Landmanden burde have vidst, at det var ulovligt at fjerne dem, og det nytter ikke noget bare at søge om tilladelse bagefter, siger Lene Tingleff.
Annonce

Skal ikke spænde ben

Hun var en af de tre i teknisk udvalg, der stemte for, at digerne skal genoprettes, de andre to var Steen Christensen (S) og Jeppe Mouritzen (V).

Tage Zacho Rasmussen (DF) og Lars Poulsen (V) mente derimod, at landmanden skulle have dispensation til at fjerne alle 1450 meter diger.

- Der bliver gang på gang set stort på kulturarv og natur, når vi bygger motorveje og togbaner, men når det kommer til den lille mand, er det pludselig vigtigt. Det, synes vi, ikke er rimeligt, siger Lars Poulsen.

Han lægger vægt på, at der i tilfældet med digerne ikke er tale om unikke ting i naturen eller kulturarven.

- Det handler om nogle små forhøjninger, markskel, som vi har haft mange, mange tusinde af gennem årene, fordi der var mange flere gårde før i tiden. Men vi må også¨følge lidt med tiden. Landbrugene er blevet større, flere marker er lagt sammen, og vi skal ikke spænde ben for, at man kan drive et rentabelt landbrug, siger Lars Poulsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Arbejde længe, men i eget tempo

Annonce