Annonce
Læserbrev

Landmand byder to kritikere på kaffe: Og nej, vi er ikke på taberholdet

Og husk, landbruget betaler jo omkring 400 mio. kr. i ejendomsskat hvert år, selv i et år med underskud, for at eje produktionsjord. Beløbet er i øvrigt ca. det samme, som de skrevne medier får i tilskud, for at vi har en avis at debattere i.

Læserbrev: Dette er svar til to landbrugskritiske indlæg 13. august ("Landbruget og den virkelige verden" af Anni Jakobsen og "Luk industrilandbruget" af Holger Øster Mortensen).

Anni Jakobsen skrev: "tilskud fra Vækstfonden til opbygning af svineproduktion i udlandet".

Det er direkte forkert.

Vækstfonden er en slags "bank", der hjælper med finansiering af risikovillig kapital mod en højere rente og tilbydes alle slags mindre virksomheder, som hjælp til opstart eller udvidelser.

De penge skal altså betales tilbage som alle andre lån. Vækstfonden gav tilmed et overskud til staten på 200 mio. kr. sidste år. Det er det modsatte af tilskud!

Hun skriver: "I har glemt, I fik en tørkehjælp på 380 mio. kr."

Og det er efter, at landmandsfamilier tilsammen har tabt omkring 4000 mio. kr. på et naturfænomen uden egen skyld.

Og husk, landbruget betaler jo omkring 400 mio. kr. i ejendomsskat hvert år, selv i et år med underskud, for at eje produktionsjord.

Beløbet er i øvrigt ca. det samme, som de skrevne medier får i tilskud, for at vi har en avis at debattere i.

Holger Ø. Mortensen, du er meget imod landbruget, og det er du i din ret til at være, men træls med den negative fordrejning.

Og ja, der er en spirende interesse for plantebaseret kost, så den producerer vi da gerne i landbruget.

Vi forsker alt det, vi kan, og er langt med at udvikle anlæg, der kan spalte græsproteiner, så mennesker og en-mavede dyr kan udnytte proteinerne, fordi vi kan dyrke store mængder græs med lille input og lille miljøbelastning.

Men de fleste indtager jo stadig kød og mælk, så de skal vel ikke sulte, grundet dine ønsker om at lukke den produktion?

Det må da være forbrugerne, der skal "omlægge" købet først. Som alle andre virksomheder, er vi nødt til at producere det, der efterspørges og kan sælges.

"Nutidens giftige, kemiske industribønder er på taberholdet. Og de ved det." skriver du. Flot, du kan få så mange negative ord i så kort en sætning!

Landbruget bruger under 0,5 pct. af de 20.000 kemiske stoffer, der bruges i Danmark, så hvis du er så meget imod kemiske hjælpemidler, bruger du vel ikke vaskemidler, sæbe, deodorant og da slet ikke tandpasta. For der er vel lukket for kemihusholdningen i Nexø?

Og nej, vi er ikke på taberholdet - det moderne landbrug leverer stadig sunde fødevarer fra over 90 pct. af det dyrkede areal.

Så til Anni og Holger: Kom ud og få en snak frem for at trætte læserne med flere påstande.

Jeg giver gerne kaffe. Tak for nu.

Annonce
Knud Jeppesen. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Der er ikke meget vagthund over ældrerådet i Horsens Kommune

Læserbrev: I Horsens Folkeblad 19. januar gør formanden for ældrerådet i Horsens Kommune, Niels Rasmussen, status over kommunens indsats for de ældre. Ud fra 12-skalaen må man konstatere, at politikerne får et rent 12-tal af ældrerådets formand. Kritisk vagthund er derfor ikke de ord, som først falder en ind, når tanken går mod ældrerådet. Formanden bekendtgør med taknemmelighed, at "der er blevet lyttet til vores ønsker", og at han "ser frem til, at det gode samarbejde fortsætter". Denne tandløse linje understreges mest bizart i Rasmussens rosende ord til et kommunalt "tilbud", som kun burde kalde på den hårdeste kritik fra ældrerådets side. Der er tale om en såkaldt klippekortsordning, hvor de "allersvageste ældre" kan få "hjælp en halv time hver uge til aktiviteter efter eget valg". Og der er ikke tale om en trykfejl. En halv time om ugen! Hvis en af disse meget svage ældre kunne tænke sig, at der var tid til andet end at sige goddag og farvel til den kommunale hjælper, inden denne er ude af døren igen, så kan vedkommende spare de halve timer sammen. Den opsparing kan så blive til to timer hver anden måned! Men det er ældrerådet godt tilfreds med... Den forhenværende og anderledes kritisk agerende formand for ældrerådet, Grethe Nymark, har oven i købet gjort mig opmærksom på, at Horsens Kommune i årets budget har nedskåret klippekortsordningen fra tre kvarter om ugen til disse latterlige 30 minutter. Alene den smålige mentalitet, som ligger bag en sådan beslutning, burde kalde på skarp kritik. Niels Rasmussen udtrykker dog en enkelt bekymring, men desværre i en sætning, som er meningsløs. Ordene lyder således: "En eventuel forkortet åbningstid i aktivitetscentrene kan medføre øget ensomhed, fordi den enkelte måske i stedet for at søge det sociale vil blive i eget hjem". Det uforståelige i denne tilkendegivelse er ordet "eventuel". Der er nemlig - for over et år siden - allerede sket en indskrænkning i åbningstiderne. Tidligere kunne de ældre købe morgenmad syv dage om ugen fra kl. 9. Nu åbnes der først kl. 10, og så kommer der selvfølgelig næsten ingen, da de jo skal spise middagsmad halvanden time senere - kl. 11.30. Lørdag og søndag er der nu helt lukket for morgenmad, selvom enhver ved, at det er de dage, hvor enlige ældre føler sig mest ensomme. Jeg har forståelse for, at ældre mennesker har brug for en lang middagslur. Men hvis ældrerådets medlemmer en dag skulle vågne op af dvaletilstanden, kunne det være, at institutionen blev den magtkritiker, som var hele meningen med ældrerådenes oprettelse i sin tid.

Annonce