Annonce
Danmark

Landevejenes farende svende mødes i Vorbasse: - Der er ikke mange af os tilbage

Fuzzy til venstre og Juul til højre. Foto: John Randeris
Intet Vorbasse Marked uden landevejenes farende svende, der med deres barnevogne og karakteristiske udseende er blevet en del af markedets historie.

Vorbasse: De er der hvert år på Vorbasse Marked, og de er meget genkendelige med deres emblemfyldte tøj og dekorative barnevogne. Det er naturligvis landevejenes farende svende eller vagabonder, der er tale om. På en grøn plet på Hovborgvej markeret med en blå snor, dér holder de til. Små telte er sat op, og der holder en enkelt sølvgrå stationcar. Det er Langebens, og bilen kaldes ’vagabondexpressen'. Der holder også to tuktuk’er parkeret. Barnevognene er også at finde, og uden for det store grønne 8-mands telt sidder vagabonderne i en rundkreds og hygger.

- Vi sover fire derinde, forklarer Langeben, der også kaldes ’Kronprins’.

- Og der er ikke plads til flere, indskyder Juul.

Lige nu er de omkring otte, men i løbet af ugen skal flere gerne komme til.

- Vi bliver nok omkring 20, siger Guldspurven.

Annonce

Et ordsprog siger, at efter 3 dage lugter fisk og vagabonder

Langeben, landevejsridder

At dø i en vejgrøft

På græsset i midten står nogle kasser med øl.

- Når de står, som de gør der, siger vi, at de er ’sat på bordet’, og så må alle tage af dem, forklarer Fuzzy, der har været vagabond i cirka 20 år.

Langeben begyndte for 20 år siden, men stoppede så for at begynde nogle år senere. Han har siden hen vandret på de danske landeveje i omkring otte år.

- Jeg begyndte, da jeg vågnede i morges, siger Juul med et grin.

Fælles for flere af vagabonderne er, at de på et tidspunkt blev en del af ’systemet’ på grund af sygdom, arbejdsløshed eller andet. Men på et tidspunkt fik de nok af aktivering og at blive flyttet rundt i systemet. Fuzzy fortæller blandt andet, at han formåede at forsvinde fra systemet.

- Efter tre år som vagabond mødte jeg en gadearbejder, der mente, jeg skulle have bistand, men de kunne ikke finde mig i systemet, fortæller han.

Vagabonderne går både sommer og vinter.

- Om vinteren ligner jeg en hel Michelin-mand, siger Fuzzy med et grin og viser med armene, hvor meget tøj, han har på i den kolde tid.

- Det værste er, når vandet i ens vandflaske er frosset til is.

Han fortæller også, at han endda måtte grave sig ud fra sit telt, fordi der var så meget sne ude foran.

- Jeg kommer til at dø i en vejgrøft, siger indskyder Juul med et næsten højtideligt tonefald.

- Jeg har kræft, og lægerne gav mig et halvt år at leve i. Det er 30 år siden!

Vagabondernes principper

Vagabonderne mødes fire til fem gange om året på de forskellige markeder rundt omkring i landet. De kommer også på Hjallerup Marked, hvor navngivningen finder sted. Selve dåben (med øl) foregår dog ved Egeskov. Når en vagabond er døbt, er han eller hun endegyldigt en del af fællesskabet.

Der er ingen traditioner forbundet med Vorbasse Marked, men derfor er det stadig af en vis betydning.

- Vi hygger os, forklarer Guldspurven.

Vagabondernes 'stodderkonge', Sheriffen, kommer ikke i år, men så er det godt, kronprinsen kan være der.

- Jeg er ikke mere end de andre, understreger Langeben.

Men hvis det bliver nødvendigt, kan han træde i karakter.

- Jeg har på et andet marked givet karantæne til en, der ikke opførte sig ordentligt. Det kan være nødvendigt at træde i karakter, hvis man ikke kan overholde vagabondernes principper: Ærlighed, venlighed og høflighed.

Fuzzy sliber knive og har indrettet sin barnvogn med det rette slibeudstyr. Foto: Kristina V. Skjoldborg

En del af historien

De farende svende fortæller, at de som udgangspunkt ikke følges ad. En gang imellem kan de gå sammen, men ellers går de alene fra by til by.

- Et ordsprog siger, at efter tre dage lugter fisk og vagabonder, siger Langeben.

På deres vej møder de mange forskellige mennesker, men langt de fleste er venlige.

- Der er 97 procent dejlige mennesker, 2 procent, der kan være lige meget og 1 procent, der er nogle røvhuller.

Allerede om mandagen ankom de første til den grønne plet i Vorbasse, og helt frem til søndag vil de være at finde i byen og selvfølgelig på Vorbasse Marked som en fast tradition og en del af en historie, der måske snart for alvor vil forblive historie.

Når de er flest samlet ved Egeskov og Hjallerup er de omkring 70 personer.

- Ja, der er ikke mange af os tilbage, siger Langeben.

Langeben er vagabondernes 'kronprins'. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce