Annonce
Danmark

Landbrugsorganisation: Ny handelsaftale kan øge dansk eksport til Vietnam med milliarder

Landbrug & Fødevarer vurderer, at der er et særligt stort potentiale for at øge eksporten af svinekød til Vietnam nu, da de fleste toldbarrierer ophæves. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dansk landbrug og særligt de danske svineproducenter kan se frem til øget eksport til Vietnam på op mod to milliarder kroner. Sådan lyder det fra Landbrug og Fødevarer, efter EU for nylig fik godkendt en ny handelsaftale med Vietnam. En aftale, der fjerner stort set alle toldbarrierer.

Landbrugseksport: En ny handelsaftale mellem EU og Vietnam er godt nyt for dansk landbrug. De danske fødevareerhverv kan på grund af aftalen se frem til øget eksport til Vietnam på op mod to milliarder kroner, og særligt for svineproducenterne er potentialet stort. Det vurderer Landbrug & Fødevarer.

- For få år siden eksporterede vi kun for få hundrede millioner kroner til Vietnam. Nu er det et par milliarder, og med den nye aftale kan jeg godt forestille mig, at den nuværende eksport til Vietnam fordobles over de næste 10 år, siger Landbrug og Fødevarers direktør, Flemming Nør-Pedersen.

Handelsaftalen, der fjerner stort set alle toldbarrierer på varer til Vietnam, rummer foruden potentialet for salg af svinekød og mulighed for et øget salg af også oksekød, landbrugsmaskiner og teknologi, vurderer interesseorganisationen.

Annonce
Aftalen med Vietnam ser rigtig spændende ud. På mange måder er Vietnam et ”Mini-Kina”, for vietnameserne efterspørger de samme produkter som kineserne, og den økonomiske udvikling følger samme spor som Kina, bare med nogle års forsinkelse.

Søren Tinggaard, markedsdirektør, Danish Crown

"Mini-Kina"

Søren Tinggaard, der er markedsdirektør i slagterivirksomheden Danish Crown, deler Landbrug & Fødevarers begejstring over handelsaftalen:

- Aftalen med Vietnam ser rigtig spændende ud. På mange måder er Vietnam et ”Mini-Kina”, for vietnameserne efterspørger de samme produkter som kineserne, og den økonomiske udvikling følger samme spor som Kina, bare med nogle års forsinkelse.

Ifølge Danish Crown er EU's nye handelsaftale med Vietnam på niveau med eller måske endda bedre end landets aftaler med EU's konkurrenter.

Den fynske svineproducent og bestyrelsesformand i landbrugsorganisationen Centrovice Torben Povlsen har da også kun positive ting at sige om aftalen mellem EU og det asiatiske land med knap 100 millioner indbyggere.

- Jo bredere palet af lande, vi kan afsætte varer i, jo stærkere står vi. Vietnamesere spiser meget svinekød, og det er samtidig et vækstmarked. Hvis vi får taget et antal procent af markedet næste år og formår at holde fast i markedsandelene, giver det os en stærkere afsætning, siger han.

Svinepris på himmelflugt

Den gode nyhed om handelsaftalen kommer i en tid, hvor optimismen i forvejen spirer frem hos de danske svineproducenter. Efter flere år med lave priser på svinekød, der har presset flere landmænd på økonomien, er priserne på himmelflugt. Gennem de seneste måneder er prisen steget med to til tre kroner per kilo.

Det skyldes blandt andet den afrikanske svinepest, der har ramt flere asiatiske lande, heriblandt Kina og Vietnam. Svinepesten får ikke kun betydning for priserne på kort sigt, men også for eksportmulighederne til Vietnam, når den nye handelsaftale træder i kraft.

- Dyrlæger har vurderet, at der på grund af svinepesten går længe, inden Vietnam er oppe at producere det svinekød, landet skal bruge. Svinepesten kombineret med frihandelsaftalen er der, der øger vores muligheder for eksport betragteligt, siger direktør Flemming Nør-Pedersen.

- Svineproduktionen har gennem en årrække været faldende i Danmark. Har vi kød nok til at efterkomme den stigende efterspørgsel?

- Vi har en udfordring med, at produktionen af slagtesvin har været faldende gennem mange år. Vi har arbejdet meget med at få vent den udvikling, og de højere priser trækker også i den retning. Flere gør deres grise færdige herhjemme i stedet for at sende 30 kilo-grisene til Tyskland eller Polen, siger direktøren.

Landmand Torben Povlsen, formand for Centrovice, er planteavler og svineproducent. Foto: Vibeke Volder

Kan udvide dansk produktion

Forventningen er, at den øgede efterspørgsel, der vil komme efter danske fødevarer som følge af den nye aftale, vil få prisen på de danske produkter til at stige yderligere. Men hvor meget, kan ingen sige med sikkerhed.

- Der er mange faktorer, der spiller ind. Men det kan sammenlignes med et fodboldhold. Her får vi en ny spiller på holdet, der kan hjælpe med at få prisen opad. Det er dejligt, siger svineproducent Torben Povlsen.

Han mener, at de nye vækstmarkeder, frihandelsaftaler og stigende priser vil få flere svineproducenter til at overveje at udvide forretningen.

- Jo flere tiltag, der kommer og gør Danmark konkurrencedygtig, så vi kan lave svineproduktion i Danmark, der er en sund forretning, jo flere tanker kommer der om at gøre sin forretning større eller stærkere.

Væksten i forbruget af drikkevarer og fødevarer i Vietnam er i øjeblikket på 10 procent årligt, og i 2020 forventes Vietnam at være i toptre blandt lande i Asien med den største vækst i fødevaresektoren.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce