Annonce
Erhverv

Landbrug i Danmark: På Samsø står man sammen om kartoflen

Hvert år behandler Samsø Grønt 10.000-11.0000 ton kartofler. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Samsø-kartoflen har en lang historie, der strækker sig helt tilbage til industrialiseringen af Danmark. Helt så langt tilbage går Samsø Grønts historie ikke, men produktionsvirksomheden, der begyndte som avlerforening, spiller en stor rolle i udbredelsen af den landskendte kartoffel.

- En kartoffel er ikke bare en kartoffel. Nogle er gode som bagekartofler, andre er gode som skrællekartofler. Andre sorter egner sig bedst som små, nye kartofler, siger Hans Jørgen Buur, mens han viser rundt på Samsø Grønts anlæg på Industrivej i Tranebjerg på Samsø.

I godt 30 år har Hans Jørgen Buur arbejdet med kartofler. Men det var en tilfældighed af de helt store, der gjorde, at direktøren for det hele, som man siger, i dag står og fortæller om Danmarks nok mest kendte kartoffel.

Den del af historien vender vi tilbage til. Først skal fortællingens egentlige hovedrolleindehaver, Samsø-kartoflen, have lov til at tage plads i rampelyset.

Annonce

- Vi kommer ikke ud med nye kartofler, før vi kan lave en leverance til hele landet. Vi skal have tre-fire ton, før det giver mening. Det kan godt være, at alle ikke vil give 50 kroner for 250 gram kartofler, men alle skal have muligheden, fortsætter Hans Jørgen Buur.

Det er midt april, da vi er på besøg. Den kolde vinter og det ditto forår har betydet, at sæsonens nye kartofler lader vente på sig. En årligt tilbagevendende begivenhed, som mange danskere glæder sig til. Noget, Hans Jørgen Buur er meget bevidst om. Derfor foretrækker han adjektivet ”bedst” frem for ”først”.

Samsø er kendt for sine kartofler, og på Samsø er Hans Jørgen Buur kendt som manden, der var med til at redde virksomheden Samsø Grønt. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Der findes sorter som rocket, der er klar seks til syv dage tidligere end andre sorter, men så får man en kedelig, kridhvid kartoffel, som er meget vandet. Det er vi ikke interesseret i. Man skuffer bare alle dem, der har gået og glædet sig hele foråret til at få en ny kartoffel. Den første bid skal være ventetiden værd.

Smagens selvjustits

Det er smagen, der er vigtigst, og hos Samsø Grønt er man hele tiden på jagt efter ny sorter. Da man mente, at Danmark manglede en god bagekartoffel, tog man på studietur til England, hvor forbruget af kartofler stadig steg, mens man oplevede et fald herhjemme.

- Vi tog rundt og snakkede med folk og prøvede at lure, hvad de gjorde derovre. Det viste sig, at forbruget af skrællekartofler også var for nedadgående, til gengæld oplevede de en stigning i forbruget af bagekartofler, og her sværger englænderne til sorten maris piper. Via Skotland fik vi nogle sættekartofler af den sort hjem, men engelsk jord og dansk jord er bare ikke det samme. Man kunne slet ikke dyrke dem i Danmark. Overfladen var helt ru, og de lignede nærmest frikadeller. I stedet valgte vi en anden engelsk sort, estima, fortæller Hans Jørgen Buur.

Når avlerne leverer et læs Samsø-kartofler, bliver der taget et kvalitetstjek. En stikprøve bliver vasket og undersøgt. Procentdelen af dårlige kartofler bliver trukket fra ved afregningen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Kravene til avlerne er store. De må kun dyrke de fire, fem sorter, som Samsø Grønt har udvalgt. Når de afleverer deres kartofler, bliver der lavet en stikprøve, og avlerne bliver afregnet i forhold til kartoflernes kvalitet.

- Er der 5 procent, der er dårlige, får man et fradrag på 10 procent, så har avlerne et incitament til at få de dårlige pillet fra, når man hiver dem op, forklarer Hans Jørgen Buur.

Der er dog en logik bag de strenge krav. Ude hos forbrugeren er det nemlig umuligt at skelne den ene avler fra den anden, så er der en dårlig kartoffel i posen, går det ud over de andre avlere.

- Vi hænger kvalitetskontrollen op, så alle kan se den. Avlerne stikker deres egen i lommen, for den kender de, men de skal også lige se, hvordan det er gået de andre. Det er også en måde at optimere kvaliteten. Der er jo ikke nogen, der vil være ham, der leverer de mindre gode kartofler, siger Hans Jørgen Buur.

Annonce

Datidens rige grossister

Faktisk går denne form for selvjustits, denne tradition for at skabe for smagens skyld helt tilbage til industrialiseringens indtog i Danmark, og ifølge Hans Jørgen Buur kan betegnelsen Samsø-kartofler spores helt tilbage til 1800-tallet.

Samsø Grønt har en del højteknologiske maskiner, som er koblet op til et firma i Holland, der overvåger, at de fungerer, som de skal. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Det var en tid, hvor folk stadig gik sultne i seng. Man spiste ikke for smagens skyld, men for at blive mætte. I forhold til kartofler handlede det altså om at lade den gro, til den blev godt stor og melet. Den smagte måske ikke så godt, men der var stadig næring i den, begynder Hans Jørgen Buur sin historie.

- Dengang var den rige overklasse godsejere, som var selvforsynende, men med industrialiseringen fik man en ny klasse af rige borgere. De tog på ferie blandt andet til Samsø. Dengang havde aviser som Politiken og Berlingske en fast journaliset på Samsø om sommeren, så man kunne skrive om de rige, der holdt ferie her.


Vi hænger kvalitetskontrollen op, så alle kan se den. Avlerne stikker deres egen i lommen, for den kender de, men de skal også lige se, hvordan det er gået de andre. Det er også en måde at optimere kvaliteten. Der er jo ikke nogen, der vil være ham, der leverer de mindre gode kartofler.

Hans Jørgen Buur, direktør i Samsø Grønt


- Der var så nogle, der begyndte at sælge kartofler til de her rige grossister og industrifolk, men i stedet for at kartoflerne vejede to et halvt kilo, vejede de kun 500 gram, og de smagte bedre. De nyrige havde råd, og langsomt begyndte man at arbejde med, at det var smagen og ikke mængden, der blev vigtig. Og derfor er vi her på Samsø vænnet til, at vi dyrker for smagens skyld. I resten af Danmark kom det først meget senere, siger han og krydrer sin historie med en fortælling om samsingen Larsen, der tog ned til verdensudstilling i Paris, da de indviede Eiffeltårnet, men vendte skuffet hjem:

- Da Larsen vender hjem fra sin rejse, stod den lokale presse selvfølgelig klar til at interviewe ham. Den gode journalist har selvfølgelig styr på, hvad der er vigtigst, og det første, han spørger om, er, hvordan kartoflerne var? Hvortil Larsen svarer - og her skifter Hans Jørgen Buur dialekt til samsk: Ohh, de havt ølavt dem noget så fuldsændtle. De havt koet dem i olli.

- Han havde fået friturestegt kartoffel. Det havde han aldrig oplevet før, og det var det værste, han havde oplevet, oversætter Hans Jørgen Buur høfligt og griner.

Annonce

Direktør ved et tilfælde

Og så er vi nået frem til historien om, hvordan Hans Jørgen Bur endte som direktør for Samsø Grønt, selv om planen og drømmen egentlig var at leve ”bonderøvslivet”.

Samsø Grønt

Blev etableret i 1988 og har i øjeblikket 19 medarbejdere på årsbasis.

Virksomheden er ejet af en række avlere på Samsø, hvoraf fem avlere sidder i bestyrelsen.

Bestyrelsen og ledelsen sætter i fællesskab retningslinjerne og samarbejder med Samsø Landboforening og Samsø Kartoffeldyrkerforening om udvikling af nye kartoffelsorter. Disse sorter testes i fællesskab på smag og udbytte, før de sendes ud til forbrugerne.

Samsø Grønt er en moderne produktionsvirksomhed med speciale i bearbejdning og salg af almindelige og specielle kvalitetskartofler og grøntsager fra Samsø.

Hovedaftagerne af Samsø Grønts produkter er supermarkeder, torvemarkeder, restauranter og specialforretninger.

Samsk er ikke noget, som Hans Jørgen Buur har tillært sig. Han er født og opvokset på Samsø. Som ung flyttede han til fastlandet for at uddanne sig, først på gymnasiet i Viborg, senere i København, hvor han læste til agronom. Efter seks, syv år i hovedstaden boede han nogle år i Vestjylland ved Videbæk. Som 30-årig flyttede han tilbage til Samsø sammen med sin kone. Meningen var, at de skulle trække erhvervslivsstikket og være selvforsynende med lidt køer og grise og dyrke lidt grøntsager.

Det kræver mange avancerede maskiner at få kartoflerne vasket, sorteret, pakket og ud til forbrugerne med så lidt spild som muligt. Hos Samsø Grønt er en del af maskinerne prototyper, der er udviklet til virksomheden. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Vi synes, at vi arbejdede for meget, men man må nok bare erkende, at nissen følger med. Inden vi havde set os om, var vi blevet involveret i alle mulige ting her på øen, siger Hans Jørgen Buur, som fik en bestyrelsespost i Samsø Grønt, der begyndte som en avlerforening tilbage i 1964, for at hæve kvaliteten og samtidig organisere fragt ind til grossereren.

- På et tidspunkt var der nogle unge kræfter, der mente, at man selv skulle overtage grossererdelen og selv pakke og sælge til supermarkederne for på den måde bedre at kunne styre prisen på kartoflerne, fortæller han.

Grossisterne gjorde, hvad de kunne, for at gøre livet svært for den nye virksomhed, og da Hans Jørgen Buur trådte ind i bestyrelsen i 1990, var virksomheden Samsø Grønt lige blevet stiftet, og der var blevet ansat en direktør, som havde til opgave at skabe adgang til supermarkederne.

- Man havde været ude at lave crowdfunding - ikke at vi dengang vidste, at der var noget, der hed det - for at få råd til de her lokaler. Man havde fået 80 beboere på Samsø til at kautionere for 25.000 kroner hver for at starte op. Efter en måned havde direktøren tabt en million kroner og var stukket af, fortæller Hans Jørgen Buur, der blev bedt om at tage over, indtil man kunne finde en ny mand til jobbet.

- Jeg havde jo en uddannelse, så de mente, at jeg var bedst egnet.

Annonce

Mellem linjerne

Situationen var slem, og gode råd er, som alle ved, dyre. Og har man ingen penge, er det nærmest umuligt at finde en ny direktør, så Hans Jørgen Buurs vikarperiode trak ud. I det første år i spidsen for Samsø Grønt fik han ikke løn.

- Man gør det jo, fordi man er idealist. Dengang var kartoffelhandlen delt op i dem, der leverede til grønttorvet, dem, der leverede til Coop, og dem, der leverede til GASA Aarhus. Vi havde en idé om, at vi gerne ville samle alle avlerne, men det var ikke helt så nemt. Alle syntes jo, at de andre var skyld i, at priserne var for lave, husker Hans Jørgen Buur.

Samsø Grønt har tre generationer af pakkemaskiner. Fortællingen, om hvordan der kom til at være 650 gram i en bakke, er med Hans Jørgen Buurs egne ord som følger: - Vi fandt på det der med små kartofler. Før var små kartofler et affaldsprodukt, og folk klagede, hvis der var for mange små kartofler i pakken. I stedet for at skjule de små kartofler fandt vi på at lave en bakke udelukkende med små kartofler. Ved en fejl havde vi købt et parti bakker hjem, der var lidt for små, og så blev standarden for de små kartofler 650 gram i stedet 750 gram, som var normalt andre steder. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- GASA Aarhus ville gerne overtage virksomheden, og det var vi ikke interesseret i. Det var virkelig mod alle odds. Vi skyldte en million kroner væk, havde ingen omsætning og heller ikke rigtig nogen med kompetencer til at drive det. Jeg havde jo ikke nogen handelsuddannelse, fortsætter han.

Hans Jørgen Buur havde dog en fordel: Han var samsing og forstod, at det, der blev sagt, ikke nødvendigvis var det, sagen drejede sig om.

- Jeg kendte mentaliteten herovre og havde lært at lytte mellem linjerne. Jeg forstod, at den egentlige årsag til konflikten ikke altid var det, der blev sagt, og derfor kunne vi finde løsninger i stedet for at bruge krudt på en masse fnidder, som ikke var det oprindelige problem, siger Hans Jørgen Buur, der dog er den først til at indrømme, at han ikke var ene om at få vendt skuden:

Samsø Grønt sælger både vaskede og uvaskede kartofler. Ifølge Hans Jørgen Buur er der dog en diskrepans mellem, hvad forbrugerne siger, de vil have, og det, de rent faktisk køber: - Når man taler med folk, siger de, at de vil have uvaskede kartofler, men vi kan bare se, at de køber de vaskede, siger han. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Vi havde en fantastisk bestyrelse, som gjorde et kæmpearbejde. Vi havde også en stædighed ud over alle grænser. Vi havde ryggen mod muren, vi havde allerede tabt en million, så der var ikke rigtig mere at miste. Men vi er jo på Samsø, så vi fandt sammen om at finde en løsning. Selv vognmændene, som vi skyldte penge i forvejen, kautionerede for et nyt lån.

Annonce

”Firstmover” på maskiner

I dag er Samsø Grønt en moderne produktionsvirksomhed med maskiner og robotter, der ville gøre Georg Gearløs grøn af misundelse.

Sorteringsmaskinen summer sagte, da Hans Jørgen Buur tænder for den. Maskinen vibrerer kartoflen frem samtidig med, at den bliver vendt og drejet. Tre kameraer tager 29 billeder i sekundet, som bliver analyseret af en computer ud fra nogle filtre og grænseværdier, som den er sat op til.

- Vi kører 130.000 kartofler igennem i timen, og den skal have styr på dem alle. Det er jo ikke nok, at computeren har set eventuelle dårlige kartofler. Den skal også vide, hvor på båndet den er, og hvilke af de fire udløb den skal sorteres fra gennem, forklarer Hans Jørgen Buur.

- Robotten er den første af sin slags i verden. Det tog to år, inden den kom til at virke. Det er rigtig meget beregningskraft, der skal til for at holde styr på alle de kartofler. Gunner fra Newtec, som var med til at bygge maskinen, ringede til det amerikanske forsvar og overtalte dem til, at han kunne låne en af deres programmører, som vidste noget omkring kædereaktioner. Helt intuitivt vidste han, at det var det, der skulle til. Den her programmør sad så og rensede programmet for fejl, og i løbet af en måned havde han fået det til at virke, fortsætter han begejstret.

Ud over sorteringsmaskinen er der også generationer af pakkemaskiner i pakkerummet. Den seneste er Hans Jørgen Buur især fascineret af.

- Da jeg begyndte her, havde man én vejeskål. Man skulle veje et kilo af, men en kartoffel vejer omkring 80 gram. Det vil sige, at man altid lå på cirka 1040 gram i gennemsnit, og man får som leder stress af at forære de sidste 40 gram væk. Især med nye kartofler, der koster 25-30 kroner kiloet. Den nye maskine har ni vejeskåle ved siden af hinanden. Skal man pakke et kilo, vil man sigte efter 250 gram i hver skål, og ved at kombinere fire ud af de ni skåle er vi kommet ned på 2 gram i overvægt, siger Hans Jørgen Buur, der dog stadig mener, at der brug for mennesker i produktionen.

- Vi har to medarbejder, der lige sikrer, at der ikke kommer nogle dårlige kartofler ud til forbrugerne, for det er den dårlige kartoffel, som folk bliver irriteret over, og det kan vi ikke have, slår han fast.

De fleste danskere glæder sig til nye kartofler, og det er ikke anderledes hos Samsø Grønt. Medio april var produktionen stadig ikke stor nok til at sende sæsonens nye kartofler ud i supermarkederne, men derfor kan man jo godt købe lidt til privaten. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Restaurant med takeaway-succes klarede sig uden hjælpepakker, men andre spisesteder led hårdt under coronaen: Se 17 nye regnskaber

Annonce