Annonce
Kultur

Landbetjent holder foredrag

Tommy Petersen, landbetjent i Brædstrup, skal besøge Klippen 6. november. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Brædstrups nye landbetjent Tommy Petersen besøger Klippen for at fortælle om sit arbejde.

Brædstrup: Den nye landbetjent i Brædstrup, Tommy Petersen, skal snart optræde i en ny rolle - nemlig som foredragsholder. Onsdag 6. november bliver han den næste foredragsholder i den populære række af café-eftermiddage og foredrag på mødestedet Klippen på Nørregade i Brædstrup.

Her vil Tommy Petersen fortælle om sit arbejde i Brædstrup, herunder ikke mindst det forebyggende og opsøgende arbejde, hvor han besøger skolerne og ungdomskolen.

Tommy Petersen, der selv bor i Silkeborg sammen med sin hustru og parrets tre børn, tiltrådte som landbetjent i Brædstrup i februar i år, da han afløste Flemming Bækgaard, som gik på pension.

Den 40-årige landbetjent har bl.a. trafikkontrol som en af sine opgaver, og han har vist sig som en effektiv herre. Således blev det tydeligt bemærket, da han og nogle kolleger torsdag 2. maj gennemførte en større trafikkontrol i Brædstrup, hvor politiet denne dag fik skrevet ikke færre end 21 bøder for en række forseelser lige fra glemte seler og mobilsnak under kørsel til fartbøller.

I den mere fredelige ende har landbetjenten også været med til at uddele diplomer til nye cyklister ved en cykelprøve for børn kort før sommerferien.

Foredraget på Klippen 6. november begynder klokken 14.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce