Annonce
forside

Lampetyve på rov hos Frandsen Lighting - tabte lamper under flugt efter tyveriet

Arkivfoto

Horsens: Der var fart over feltet, da ukendte gerningsmænd natten til tirsdag kl. 1.05 brød ind i virksomheden Frandsen Lighting på Egeskovvej, der blandt andet producerer dyre designerlamper.

I skyndingen tabte tyvene nemlig flere kasser med lamper og efterlod dermed et spor, så politiet har en ret god fornemmelse af flugtvejen efter indbruddet, oplyser fung. vicepolitiinspektør Poul Steffensen, Sydøstjyllands Politi.

I første omgang brød gerningsmændene ind i virksomheden gennem døren i en metalport. Indbruddet udløste alarmen, men tyvene nåede at stjæle en del lamper, inden de tog benene på nakken.

- Udenfor på græsarealet blev der fundet stjålne genstande. Der blev trukket et spor herfra op mod E45 nordgående, hvor der på græsset i nødsporet lå fire indpakkede lamper, fortæller Poul Steffensen.

De efterladte kasser tyder på, at gerningsmændene har haft travlt med at komme fra stedet.

Men man påkalder sig også opmærksomhed, hvis man holder stille i nødsporet og læsser kasser ind i en bil, påpeger Poul Steffensen, der efterlyser vidner.

- Hvis nogle personer har set noget, hører vi meget gerne fra dem, opfordrer han.

Politiet kan kontaktes på tlf. 114, hvis man har oplysninger i sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Håndtryk og statsborgerskab: Historieløs nazisammenligning

De lovpligtige håndtryksceremonier for nye danske statsborgere, som er en rose groet i Inger Støjbergs (V) have, har bragt sindene i kog i hele Danmark. Landets kommuner, der skal stå for dem, har indrettet sig vidt forskelligt i forhold til gennemførelsen. Nogle steder står giftefogeder af begge køn for ceremonien, nogle steder er det kvinder, andre steder mænd. I Aabenraa har borgmesteren, Thomas Andresen (V), valgt ikke at deltage i ceremonierne, og han har ingen hemmelighed gjort ud af, at han er inderligt imod et diktat fra Christiansborg om, hvordan man partout skal hilse. Han mener, at det danske samfund bør respektere, hvis eksempelvis muslimske mænd på grund af religiøs overbevisning ikke ønsker at give hånd til en kvinde. Så langt, så godt. Lovgivning om bestemte hilseformer eller for den sags skyld statsanerkendt påklædning vil altid være kontroversiel. Men når Thomas Andresen sammenligner kravet om håndtryk for nye statsborgere med den det nazistiske "Heil" er han ganske enkelt galt afmarcheret. Og ikke bare det. Han udviser en historieløshed ud over det sædvanlige, noget en borgmester i lige præcis Sønderjylland burde holde sig fra. Den nazistiske hilsen var, ud over at være tvungen for alle offentligt ansatte i Hitler-Tyskland, jo i sin essens en hyldest til en af verdenshistoriens mest brutale og grusomme tyranner. En mand, der ville udrydde alle jøder og med koncentrationslejre og gaskamre gjorde sit for at nå dette mål. En mand, der med sine teorier om racehygiejne og eugenik lagde nye alen til menneskelig fornedrelse. Skulle kravet om håndtryk ved en ceremoni for fejring af dansk statsborgerskab virkelig kunne sammenlignes med dette verdenshistoriske lavpunkt? Aldrig, og det burde Thomas Andresen vide. Intet kan i ondskab og rækkevidde sammenlignes med, hvad det nazistiske "Heil" symboliserer, så selv om borgmesteren måske blot ønskede at sammenligne elementerne af tvang, burde blot få sekunders omtanke have afholdt ham fra denne sammenligning.

Annonce