Annonce
Østjylland

Ladies First: Corona viser vejen til mere fleksible arbejdsliv og fremtidens bæredygtige virksomheder

Louise Marie Genefke og Nikoline Nybo står bag erhvervsnetværket og rådgivningsvirksomheden Ladies First. Foto: Morten Pape
Kvinder efterspørger arbejdspladser, hvor de i højere grad selv kan tilrettelægge hverdagen, lyder det fra netværk- og rådgivningsvirksomheden Ladies First. Og virksomhederne bør udnytte fordelene i at tilbyde flere dage på hjemme-kontoret.
Annonce

AARHUS: Coronakrisen har vendt op og ned på mange danskeres arbejdsliv.

At arbejde hjemmefra er ikke længere en mulighed i en for nogle virksomheders vedkommende fjern galakse. For 40 procent af alle beskæftigede danskere var hjemme-arbejde et vilkår i årets andet kvartal ifølge Danmarks Statistik.

Mens nogle jubler, og en række undersøgelser peger i samme retning på, at danskerne ønsker flere hjemmearbejdsdage, har andre det anderledes svært med udsigten til flere dage derhjemme. I en rundspørge hen over sommeren fra analyseinstituttet YouGov lød det fra, hvad der svarer til hver fjerde dansker, at de var klar til aldrig at møde ind på kontoret til kollegerne igen.

Uanset lysten at rykke hjem eller ej, så er læren af nedlukninger og hjemsendelser, at arbejdsdagen kan være mere fleksibel, og det er en bold, som virksomheder bør løbe videre med. Det er nemlig præcis et arbejdsliv med høj grad af selv-styring, som mange kvinder efterspørger.

Det mener Louise Marie Genefke og Nikoline Nybo, som sammen står bag netværks- og rådgivningsvirksomheden Ladies First.

- Coronakrisen har vist os, at der er mange på arbejdsmarkedet, der ønsker en forandring i deres arbejdsliv. Flere har i disse måneder oplevet en anden form for ro og trivsel i forhold til arbejdet, fordi de har haft mulighed for at tilrettelægge deres eget arbejdsliv efter egne behov, siger Nikoline Nybo og nævner fordele ved selv at kunne administrere sin hverdag, som hvornår børnene bliver hentet og planlægning af online-møder i kalenderen.

Annonce

Nye krav til virksomheden

- Det er stadig kvinderne, som står for langt størstedelen af arbejdet i hjemmet, og det øger presset, når der er to job at passe. Det at arbejde hjemmefra har udover mere ro, også vist sig at øge effektiviteten, og samtidig har det fået mange til at tænke over, hvad de vil med deres arbejdsliv, tilføjer Louise Marie Genefke.

Ladies First ser derfor coronakrisen som en mulig løftestang for et mere fleksibelt arbejdsmarked - med fælles fordele. Men det stiller også større krav til virksomhederne.

Nikoline Nybo (t.h.) og Louise Marie Genefke fra Ladies First ser coronakrisen som en mulig løftestang for et fremtidens bæredygtige og mere inkluderende arbejdspladser. Foto: Morten Pape

- Virksomhederne skal være bedre til at favne kvinderne, og det kan en større fleksibilitet hjælpe med. I USA, som typisk er 5-10 år foran os, har kvindernes flugt fra corporate-verdenen allerede fået sit eget ord. De bliver kaldt Female Exitors og etablerer sig i stedet som selvstændige konsulenter i workspaces, fortæller Louise Marie Genefke og fortsætter:

- Mere hjemmearbejde betyder også, at den tid, hvor vi mødes på arbejdspladsen skal være værdifuld for den enkelte. Arbejdsmiljøet skal være godt, og alle skal ses og anerkendes for deres forskellige talenter. Af den grund bliver forventningerne fra medarbejderne om bæredygtige og rummelige arbejdspladser øget - og de virksomheder, der lever op til dette, vil forblive attraktive.

Annonce

Hård kamp om talenterne

Virksomhederne har ifølge Louise Marie Genefke ikke råd til at lade være:

- Kampen om talenterne er allerede hård og bliver ikke mindre i fremtiden, og vi ved jo fra flere undersøgelser, at en større kønsdiversitet giver både en bedre bundlinje og bedre balance på arbejdspladsen. Også derfor bliver virksomhederne nødt til at forandre sig for at kunne imødekomme de forskellige individuelle behov.

Det er netop refleksioner og konkrete forandringer til at føre drømmene om et mere alsidigt arbejdsliv ud i virkeligheden, der er i fokus i Ladies First-netværket Work, der har slået rod i foreløbig seks danske byer.

- I netværket kan vi skabe stierne sammen, men også lære af andre, der har gået på dem før os. Vi tror på, at det at indgå i et fagligt fællesskab, kan være et sted, hvor man italesætter og skaber den forandring, man ønsker for sig selv og på ens arbejdsplads, fortæller Nikoline Nybo.


Det er selvfølgelig ikke kun kvinderne, der skal have fleksibiliteten. Det skal gælde alle, for når begges arbejdspladser tilbyder muligheden, så kan det forhåbentlig også være med til at sætte gang i snakken derhjemme i familierne om, hvordan vi hver især griber hverdagen an.

Louise Marie Genefke, administrerende direktør og partner, Ladies First


Et Ladies First-netværk bestod tidligere typisk af en mindre gruppe kvinder med nogenlunde ens uddannelsesbaggrund og samme sted i arbejdslivet. I dag er diversiteten stor i netværkene med op mod 40 deltagere i hver. Men kønnet og ambitionen om at skabe forandringer har de tilfælles.

- Hvis alle har samme udgangspunkt, så udvikler den enkelte sig ikke. Derfor er der nu tale om større netværk med vægt på forskellighed. I for eksempel Aarhus er den yngste 23 år, mens det ældste medlem er fyldt 69. Samtidig repræsenterer de jobmæssigt alt fra advokater og it-konsulenter til en traumelæge og selvstændige, siger Nikoline Nybo.

Annonce

Klædt på til at forandre

Når et netværksforløb er gennemført, bliver kvinderne udnævnt som forandringsagenter, og er ifølge Ladies First klar til at sætte en ny retning på deres eget arbejdsliv. Det overordnede mål er videre, at de kan være med til at skabe bæredygtige arbejdspladser med fokus på diversitet og inklusion, som vil gøre virksomhederne mere modstandsdygtige over for fremtidige kriser.

- Forandringer kommer ikke kun fra toppen. Eller fra bunden. De opstår i mødet, påpeger Louise Marie Genefke.

Både Louise Marie Genefke og Nikoline Nybo erkender, at en fremtid med et mere fleksibelt arbejdsliv, som mange kvinder ønsker, indeholder en risiko for at skubbe ligestillingen i den forkerte retning.  Det sker, hvis fleksibiliteten stik imod hensigten bliver forbeholdt eller foretrukket af kvinder alene.

- Det er ikke kun kvinderne, der skal have fleksibiliteten. Det skal gælde alle, for når begges arbejdspladser tilbyder muligheden, kan det forhåbentlig være med til at sætte gang i snakken derhjemme om, hvordan vi hver især griber hverdagen an, siger Louise Marie Genefke.

Om Ladies First

  • Blev oprindelig oprettet som en forening i 2012. I første omgang med fokus på kvindelige iværksættere og med som drev en række netværksgrupper i Aarhus og København - for eksempel netværksgrupper for kvinder på barsel.
  • I 2017 blev foreningen Ladies First omdannet til en virksomhed som ApS.
  • I 2019 købte Louise Marie Genefke og Nikoline Nybo virksomheder, og de driver i dag virksomheden sammen med titler som henholdsvis partner og administrerende direktør (CEO) samt partner og drifts-/vicedirektør (COO).
  • Louise Marie Genefke har en baggrund som både leder og underviser. Hun er cand.mag. i Kommunikation, Marketing & Management og, har en MA i ledelse. Louise Marie er tidligere leder af Erhvervsakademiet og ekstern lektor ved Aarhus Universitet gennem mange år.
  • Nikoline Nybo er bachelor i Antropologi og desuden uddannet Kaospilot. Hun har fokus på kønsstudier, dynamikker i fællesskaber og forandringsledelse.
  • Forretningen står i dag på to ben, hvor den ene er netværksdelen. Ladies First driver i dag netværk i Odense, Herning, Horsens, Aabenraa, Aalborg og Aarhus.
  • Netværksforløbene bærer titlen Work og består af op til 40 kvinder, som mødes syv gange. Derudover arrangerer Ladies First også en række mindre netværksmøder med navnet Meet.
  • Som det andet ben i virksomheden tilbyder Ladies First rådgivning for virksomheder under navnet Inclusio. De tilbyder sparring og rådgivning om , tiltrækning, fastholdelse og udvikling af kvindelige talenter, afholdelse af workshops, etablering af interne netværk, mentorordninger og foredrag om inkluderende arbejdspladser.
  • Samlet set består Ladies First online-community af 16.000 kvinder.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Springer 32 pladser på to år: Horsens henter bedste placering i syv år på prestigefyldt rangliste

Annonce