Annonce
Hedensted

Lader du bilen stå i tomgang? Nu kan du blive straffet med en bøde

Hvis du holder i tomgang i mere end tre minutter i Hedensted Kommune, kan du nu blive straffet med en bøde. Arkivfoto: Martin Ravn
Hedensted Kommune har indført en regel, der skal begrænse tomgangskørsel, som er en belastning for miljøet. Overtræder du reglen, risikerer du en bøde.

Hedensted: Hvis du holder parkeret med motoren kørende i 181 sekunder, kan du fremover blive straffet med en bøde.

Det står klart, efter at Hedensted Kommune har vedtaget et såkaldt tomgangsregulativ, der betyder, at biler, busser, lastbiler og andre køretøjer ikke må lade motoren stå i tomgang længere end højst tre minutter.

Tomgangsregulativet, som Hedensted Kommune nu er landets 61. kommune til at indføre, skal begrænse forureningen og være en gevinst for miljøet.

Ved tomgang forbrændes brændstoffet nemlig ikke fuldstændigt, hvilket øger luftforureningen med blandt andet kræftfremkaldende stoffer - ligesom andre bliver udsat for både luft,- lugt,- og støjgener.

Lene Tingleff (V), formand for Hedensted Kommunes tekniske udvalg, fortæller, at problemstillingen omkring tomgangskørsel blev bragt op ved byrådets spørgetid i november, hvorefter udvalget udarbejdede et forslag.

- Vi har forholdt os til, at det er en anbefaling, og at mange andre kommuner har det. Der er nogle rigtigt fornuftige miljømæssige elementer i det, så det er et godt signal at sende, at reglen nu også gælder i Hedensted Kommune, siger Lene Tingleff.

Regulativet gælder ikke ved kø-kørsel eller standsning i forbindelse med lyssignaler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce