Annonce
Debat

Lad os hjælpe flere ledige i gang med en erhvervsuddannelse

Henrik Rode Fausing. Pressefoto

Læserbrev: For mange har coronakrisen desværre ført til ledighed og gjort det sværere at finde et arbejde.

På trods af de triste omstændigheder, så findes der dog også lyspunkter og muligheder for at bringe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

16. januar bragte avisen en historie om, at for få unge har søgt ind på uddannelsen som industritekniker. Det er ærgerligt, da det er en god uddannelse, som giver rigtig gode jobmuligheder.

Det er selvfølgelig vigtigt, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, men det er vigtigt at huske, at vi også har en ressource i de voksne ufaglærte, som kan uddanne sig til faglærte.

Den store efterspørgsel efter faglært arbejdskraft gør det oplagt, at flere ledige tager en erhvervsuddannelse som f.eks. industritekniker.

Ufaglærte dagpengemodtagere over 30 år kan nu tage en uddannelse som f.eks. industritekniker og modtage 110 pct. af sin dagpengesats i hele dagpengeperioden, når de samtidig er under uddannelse.

Det er en oplagt og attraktiv mulighed for mange ufaglærte ledige til at tage springet.


At gå fra ufaglært til faglært kan være en god mulighed for at komme videre.

Henrik Rode Fausing og John Larsen


At gå fra ufaglært til faglært kan være en god mulighed for at komme videre og få nye spændende muligheder i en ny branche.

Forestil dig Mette. Hun er 36 år, ufaglært, og inden coronakrisen arbejdede hun som rengøringsassistent på et hotel i Horsens. Grundet færre hotelgæster mistede Mette sit arbejde.

Efter et stykke tid som ledig, hvor hun har undersøgt sine muligheder, beslutter hun sig for at starte på industriteknikeruddannelsen via et uddannelsesløft.

Her modtager hun 110 pct. af sine dagpenge i hendes dagpengeperiode, mens hun uddanner sig.

Mette kan som nydannet se frem til en højere månedsløn, større jobsikkerhed, et spændende job og efteruddannelsesmuligheder.

Mettes historie er fiktiv, men mulighederne er virkelige, og dem bør mange flere ledige benytte sig af.

I Dansk Metal vil vi derfor opfordre til, at interesserede ledige tager skridtet og starter på en uddannelse inden for Metals fag. Vi står hvert fald klar til at hjælpe alle ledige, som skulle have interessen.

John Larsen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Schæferhunden Buller advarede om nattebrand: Få minutter senere stod Christina på gaden med tre-årige Felix i favnen

Horsens

Stigende smittetryk bekymrer: Nu bliver Bytorv Horsens coronatest-sted

Annonce