Annonce
Læserbrev

Lad os give turistbureauet en chance - lad os udvikle og ikke afvikle

Carsten Clausen. Arkivfoto: Mads Hansen
Annonce

Læserbrev: Lukning af turistbureauet er et slag i ansigtet på de mange turistaktører, der laver et kæmpearbejde for at servicere de mange turister, der især besøger Juelsminde-halvøen.

Et flertal uden om Venstre har netop besluttet at nedlægge turistbureauet med udgangen af 2020.

Så sent som på byrådsmødet 25. september besluttede man at lave et turistsamarbejde med Horsens og Odder kommuner, der især skulle arbejde indenfor de tre indsatsområder markedsføring, information og digitalisering samt udvikling af turismen.

Hele byrådet stemte for, og ud af et budget for turistområdet på 1,6 mio. kr. blev der afsat godt 1,1 mio. kr. til dette samarbejde.

Derefter var der ca. 450.000 kr. tilbage, som man kunne benytte internt til turistfremme i Hedensted Kommune, og i min optik ville det være logisk at fortsætte et samarbejde med Juelsminde Camping om at drifte et bemandet turistbureau i sommersæsonen.

Ud over dette turistbureau kunne man sagtens, inden for budgettet, forestille sig selvbetjeningsskærme og brochurestativer rundt omkring i kommunen, men det er altså Juelsminde-halvøen, de fleste turister søger hen til, og uanset hvilke nye tiltag man kan finde på, er der ingen teknik, der kan erstatte den personlige betjening.

Man udvikler ikke turismeindsatsen med disse nye tiltag, man afvikler.

Socialdemokratiet med borgmester Kasper Glyngø i spidsen er så forhippet på at lukke turistkontoret, at man ikke engang vil vente på en evaluering sidst i 2020 på sæsonens forløb.

Et underligt forløb, når man tænker på, at så sent som i januar 2019 foreslog samme parti at udvide turismeindsatsen med bl.a. at bygge nyt turistkontor i et påtænkt kulturhus på Liniepavillionens grund.

Lad Kystland-samarbejdet udføre den overordnede turismeindsats med at trække turister til området, men når de så er i området, er det vigtigt, vi giver dem nogle autentiske og personlige oplevelser.

Og her må turistbureauet gerne være lidt mere proaktiv. Ansæt et par unge turistguider i højsæsonen, der guider og deler brochurer ud i Juelsminde by, måske byder de mange sejlende gæster velkommen med en lille pose med byens gode tilbud og en turistguide, arrangerer krabbefiskekonkurrence, laver sandslotte konkurrence m.m.

Når man læser i den nationale strategi for dansk turisme frem mod 2025, fremhæver de bl.a. også: "Danmark skal være en nærværende turistdestination, hvor vi sammen med vore gæster skaber ægte og mangfoldige oplevelser af høj kvalitet - altid i øjenhøjde og tæt på".

Lad os give turistbureauet en chance, lad os udvikle og ikke afvikle.

Socialdemokratiet med borgmester Kasper Glyngø i spidsen er så forhippet på at lukke turistkontoret, at man ikke engang vil vente på en evaluering sidst i 2020 på sæsonens forløb. Et underligt forløb, når man tænker på, at så sent som i januar 2019 foreslog samme parti at udvide turismeindsatsen med bl.a. at bygge nyt turistkontor i et påtænkt kulturhus på Liniepavillionens grund.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce