Annonce
Læserbrev

Lad os forbyde al rygning i det åbne rum i Horsens

Læserbrev: På mange områder er Horsens kommune en foregangskommune. Det gælder også hvad sundhed angår. Og på sundhedsområdet kan der naturligvis gøres meget mere end tilfældet er i dag - det er bare om at komme i gang.

Alle ved at rygning er klamt og forkorter ikke bare rygerens liv, men også dem som er passive rygere.

Rygning er ifølge Sundhedsstyrelsen den "absolut største risikofaktor for sygdom og tidlig død". Hvert år dør 13.600 af sygdom relateret til rygning såsom kræft, hjertesygdomme og kol, og danskernes rygevaner er en stærkt medvirkende årsag til, at vi har vesteuropæisk bundrekord i levealder. Rygere mister i gennemsnit 10 gode leveår i forhold til personer, der aldrig har røget.

På Casa Arena er det nu forbudt at ryge - godt initiativ, selvom det er kommet noget sent.

Jeg skal foreslå at byrådet vedtager, at det ikke længere er tilladt at ryge i det åbne rum i Horsens kommune. Horsens kan således vise, at man virkelig mener det med sundhed og miljø alvorligt.

Gør nu det åbne rum røgfrit - det vil redde direkte og indirekte mange menneskeliv - og det kan kun være i vores alles interesse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Rotteplaget værtshus åbner igen

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Erhverv

Malerfirma hyrede coach til at klare fusion: 38 medarbejdere havde vidt forskellige måder at gøre tingene på

Annonce