Annonce
Skanderborg

LA har valgt spidskandidat

Linda Andrea fra Brørup er valgt som Liberal Alliances lokale spidskandidat. Her ses hun sammen med folketingsmedlem Carsten Bach (LA). privatfoto
Af Charlotte Strandgaard

skanderborg - Ved kommunalvalget i 2013 lykkedes det ikke for Liberal Alliance at få et mandat i byrådet. Det vil partiet gerne lave om på til næste valg i 2017, og på et bestyrelsesmøde fornylig pegede en enstemmig bestyrelse på 41-årige Linda Andrea som partiets spidskandidat.

Linda Andrea er uddannet læge og ph.d.-studerende og bor i Brørup ved Hylke. Ved siden af sit erhvervsarbejde har Linda Andrea erfaring i organisatorisk arbejde gennem forældrebestyrelsesarbejde, frivilligt foreningsarbejde og arbejde for Liberal Alliance lokalt og regionalt, hvor hun bl.a. er valgt som næstformand for Østjyllands Storkreds. Linda Andrea var desuden kampagneleder for folketingsmedlem Carsten Bach under det seneste folketingsvalg.

- Bestyrelsen anser Linda Andrea for at være den helt rigtige til at lede lokalforeningen frem mod det bedst mulige resultat ved kommunalvalget, skriver Liberal Alliance i en pressemeddelelse.

Udover spidskandidat, Linda Andrea opstiller partiet på kandidatlisten også: Søren Kjeldsen Hansen, Søren Morbjerg, Thomas Nordahl Madsen, Christian Gelvad Marcussen, Per Laursen. Øvrige interesserede opfordres fortsat til at lade sig opstille for partiet. Bestyrelsens valg af spidskandidat og øvrige kandidater skal godkendes af medlemmerne på opstillingsmødet, som afholdes samtidig med generalforsamling 1. februar 2016.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: Selvtest kan åbne for at sende flere elever tilbage i skole

AC Horsens For abonnenter

Askou har skabt et superligahold: AC Horsens' forvandling fuldbyrdet med dramatisk sejr

Annonce