Annonce
Læserbrev

LA'er om whistleblower-ordning i Horsens Kommune: Nu kan vi endelig indfri dette valgløfte

Horsens Kommune er kendetegnet ved at være en kommune med god ledelse og et velfungerende MED-system, hvor der er fokus på en åben og direkte dialog mellem ledelse, ansatte og tillidsrepræsentanter. Whistleblower-ordningen skal derfor betragtes som et supplement til den interne dialog og åbenhed.

Læserbrev: Det er ikke mere end et par dage siden, at nyheden om svindel for et millionbeløb i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse blev offentliggjort.

Sagen blev båret frem af en whistleblower, der henvendte sig til Rigsrevisionen.

Sagen er blot én ud af flere sager, der understreger, at whistleblower-ordninger virker, og at der er behov for dem.

Liberal Alliance gik i 2017 til valg på blandt andet indførsel af en whistleblower-ordning i Horsens Kommune. Og nu kan vi endelig indfri dette valgløfte.

Pr. 1. januar 2020 bliver det muligt for alle kommunens ansatte og de samarbejdspartnere, som aflønnes af og/eller udfører opgaver på vegne af kommunen (f.eks. plejefamilier eller anden aktør), at lave en indberetning under whistleblower-ordningen.

Derudover kan leverandører af varer og tjenesteydelser til kommunen også indberette forhold, der falder under ordningen.

Med indførsel af whistleblower-ordningen kan ansatte og samarbejdspartnere i tryghed og uden at frygte for deres job eller kontrakt nu indberette om grove fejl eller forsømmelser, begrundet mistanke om lovovertrædelser, fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, tilfælde af omsorgssvigt og lignende og andre forhold, der ligger ind under ordningen.

Horsens Kommune er kendetegnet ved at være en kommune med god ledelse og et velfungerende MED-system, hvor der er fokus på en åben og direkte dialog mellem ledelse, ansatte og tillidsrepræsentanter.

Whistleblower-ordningen skal derfor betragtes som et supplement til den interne dialog og åbenhed, og ordningen er tiltænkt de situationer, hvor forholdet ikke kan håndteres indenfor den eksisterende organisation.

I LA er vi meget tilfredse med, at vi nu kan indfri dette valgløfte og tilbyde ordningen i Horsens Kommune.

Annonce
Jakob Bille. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikstyveri i Lidl udviklede sig til røveri

Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

Annonce