Annonce
Danmark

Løvkvist: Klimaslagsmålet om landbruget kommer ikke til at handle om klimaet

Fødevarerminister Rasmus Prehn fik endelig præsenteret regeringens klima/landbrugsudspil onsdag sammen med klimaminister Dan Jørgensen, miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det skulle simpelthen tages med tang, regeringens udspil for hvordan den vil få landbruget til at bidrage til den store klimamålsætning i 2030.

Efter tidligere fødevareminister Mogens Jensen var millimeter fra at fyre et udspil af, inden han gled i minkene, tog den nye fødevareminister Rasmus Prehn det ellers færdige udspil og lempede det resolut op i makulatoren.

Herefter kørte Prehn nærmest en udmattelsesstrategi på partierne ved at trække dem gennem 31 møder med tekniske gennemgange (særligt interesserede kan finde powerpointpræsentationerne fra møderne på ministeriets hjemmeside). Den egentlige taktik i den fremgangsmåde var dog i lige så høj grad at skrue forventninger til regeringens grønhed ned hos støttepartierne og ikke mindst departementets egne medarbejdere, der ikke nødvendigvis har let ved at finde til rette i regeringens primære fokus på arbejdspladser i landbruget og følgeindustrien som f.eks. slagterierne.

Annonce

Derefter havde Rasmus Prehn håbet på, at han bare kunne liste forhandlingerne lige så stille i gang uden at skulle vise hele sin hånd, hele sit forhandlingsudspil med det samme, men presset af især Venstre endte det så med et stort anlagt pressemøde onsdag på en mark i Tåstrup.

Her stod en fuldt antændt og ivrigt kommunikerende Rasmus Prehn så flankeret af tre ministre - miljø-, erhvervs- og klimaministrene - der ikke i nær samme grad havde fået sprøjtet æter ind i deres motorer. Prehn, der er ved at cementere sig som en af regeringens stærkest kommunikerende ministre, trådte gaspedalen i bund i forhold til, hvor langt teknologisk udvikling kan bringe landbruget i forhold til klimamålet, samtidig med at han fandt en balance med sætninger som "vi er så ambitiøse, som vi kan være, og så må vi kigge på det hen ad vejen".


Den gode udlægning af regeringens klimastrategi er, at den er baseret på optimisme, vækst og tryghed fra pisken. Den onde er, at det er som den naive, dumdristig mus, der tror den gungrer.


Med mindre man er klimaaktivist og ivrig Greta Thunberg-følger og derfor bare gerne vil piskes, fordi man ikke tror på, at det kan blive godt, uden at det gør ondt, er det lige sådan noget, en almindelige dansker elsker at høre. At teknologiske landvindinger i klimaets tjeneste skal blive det nye vindmølleeventyr - lille Danmarks afgørende bidrag til klodens fremtid, som alle de andre lande vil tage ved lære af.

Den gode udlægning af regeringens klimastrategi er, at den er baseret på optimisme, vækst og tryghed fra pisken. Den onde er, at det er som den naive, dumdristige mus, der tror den gungrer.

Kommer det så til at blive svært at nå frem til et forhandlingsresultat om klimaet og landbruget? Ikke meget tyder på det. Faktisk tyder meget på, at regeringen nok skal kunne finde bredt flertal.

Landbruget repræsenteret ved Landbrug & Fødevarer har taget mildt imod udspillet.

Venstrefløjspartierne synes selvklart, at regeringen kommer med alt for lidt, men selv Enhedslisten, der ellers er ret tæt på at sætte sig selv på bænken i de kommende forhandlinger, svinger sig ikke for alvor op. "Rent blændværk" siger de nok, men i Enhedsliste-retorik ligger det forholdsvist lavt på skalaen.

Der er dog en bøf. En alvorligt stor bøf. Den handler bare ikke om klima, men om miljø - vandmiljø (selv om der også er klimaeffekter i den).

Nemlig landbrugets brug af gødning på markerne, kvælstofudledning.

Her er forhandlingsklimaet på forhånd blevet forpestet af, at ministeriets indkøbte fagkundskab på området, Aarhus Universitet, har skruet så voldsomt op for, hvor meget de mener, kvælstofudledningen skal nedbringes, at især Venstre og Landbrug & Fødevarer har vanskeligt ved at styre deres hidsighed.

Det er primært det område, Venstre tænker på, når de røde i hovederne står og hopper, mens de beskylder alt fra midten og ud til venstrefløjen for at ville begå lystmord på landbruget.

Og det er primært her, det gør ondt på regeringen, fordi den godt ved, hvor hårdt det vil ramme landbruget at skulle tage hensyn til vandløb og ilt og fiskeliv i så høj grad, som Aarhus Universitet vil have det til. Og fordi regeringen faktisk ikke selv er interesseret i at gå så hårdt til landbruget og dets kvælstofudledning.

Regeringen har den oplevelse, at det i virkeligheden ikke så meget handler om en kamp mod oppositionen og vidt forskellige politiske udgangspunkter, som om en drænende og frustrerende kamp mod sine egne embedsmænd.

Venstre ved det. Udnytter det. Stikker lige der, hvor det gør allermest ondt: Der, hvor det ikke bare koster penge og fremtid for bønder, der alligevel aldrig ville have stemt socialdemokratisk, men også penge og fremtid for slagteriarbejderen.

Da Venstres chefforhandler Troels Lund Poulsen stod på TV 2 News inden pressemødet og sagde: "Vi står vagt om den lokale NNF'ers arbejdsplads, den lokale landmands arbejdsplads", var det 100 procent bevidst, at han sagde NNF'er (slagteriarbejderen), før han sagde landmand.

Nu skal Prehn så vise, at han ikke bare kan håndtere et pressemøde bedre end de fleste, men at han også kan lave resultater sammen med et for tiden ret uforudsigeligt Venstre og ikke mindst et embedsværk i ikke bare hans eget ministerium for fødevarer, men også Miljøministeriet.

Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

39-årige Katrine tager kampen op med skoletræthed for at blive elektriker: Jeg er et bedre forbillede for mine børn nu

Annonce