Annonce
Debat

Løvekamp viser kun Venstres styrke

Debat: Jeg ser de seneste udmeldinger fra Venstre som et sundhedstegn; særligt set i lyset af, at det er et af Danmarks største partier.

Det er imponerende, at det kunne lade sig gøre at holde så mange heste inden for indhegningen i så mange år. Politikerne er vel blevet valgt, fordi de har kunne overbevise vælgerne om, at de har modet til at sige deres mening og forandre?

Forandringen handler ikke kun om at udvikle landspolitik, men også om at sikre, at et parti overlever og ikke ender som et enkeltmandsfirma. Derfor er det kun positivt, at flere vil tage anførerbindet på, og tilbyde sit lederskab.

I så stort et parti med så mange erfarne politikere er det endnu mere interessant, hvorfor der kun er en enkelt, som tør udfordre?

Lars Løkke Rasmussen trak håndbremsen under den ophedede valgkamp, hvor han stod til at miste nøglerne til statsministeriet. Skulle Venstre gå ned sammen med Stram Kurs, eller skulle vores daværende statsminister forsøge at fastholde sin magt ved at blive en del af Socialdemokratiet?

I så fald ville Venstre slippe for både Det Radikale Venstre og Stram Kurs. Et modigt træk af Lars Løkke Rasmussen, som formentlig gav Venstre en masse ekstra mandater. Jeg er faktisk enig med Lars Løkke Rasmussen i, at samarbejdet med Socialdemokratiet på det tidspunkt var oplagt. Det var godt set.

Den eneste udfordrer, Kristian Jensen, har valgt at forsøge at ændre kursen i retning af et blåt samarbejde. Sagt med andre ord – tilbage til oprindelsen. Det, han gjorde op til sommergruppemødet, krævede røv i bukserne, da han vidste, at han skulle gå alene og barfodet på gløder. Hvem andre turde det?

Udfordringen her er nok, at blå blok har ændret sig i en langt mere højreorienteret retning, hvilket er naturligt, set ud fra de udfordringer. som Danmark står overfor. Men alt er til forhandling.

Udmeldingerne blev trukket direkte fra hoften til pressen af dem begge, hvorfor overraskelsen selvfølgelig var stor i Venstre, men dybest set, tænker jeg, at pressen har kørt opgøret op. Lars Løkke Rasmussen udtalte til sommergruppemødet, at Kristian Jensen ikke var banket på plads, men at man var blevet enige om, at timingen måske var lidt friskfyragtig. Det viser blot, at ingen af de to er valgt til kun at følge med flokken som lemminger, men har modet til at synes noget, som måske ikke er strømlinet. Den slags er brugbart, når man skal trække tæppet væk under andre partier.

I flere overskrifter læste jeg, at Kristian Jensen nu er færdig i dansk politik, efter at han tilsyneladende kun var flankeret af tavse politikere? Om Claus Hjort har ret i, at Kristian Jensen må gå af som næstformand, må være op til medlemmerne. Vi skal huske på, at det er Venstres medlemmer, som afgør en retning og den fremtidige bemanding i partiet. Hvis medlemmerne ikke benytter sig af den mulighed for indflydelse, så er et medlemskab ikke meget værd.

Om Kristian Jensens udmelding var værre end Claus Hjorts om Kristian, må medlemmerne afgøre, men en intern dyst i ny og næ viser i min optik blot, at der stadig findes personligheder i et parti, som tør markere sig. Søde og anonyme politikere har vi rigeligt af i dansk politik - og måske er de i virkeligheden de værste.

Det seneste interne opgør har sikret Venstre endnu flere års overlevelse. Flere vil tage ansvar.

Mette Frederiksen skal huske på, at oppositionen består af Danmarks mest garvede eksministre. Så god fornøjelse med løfterne. Det skal nok blive en gyser.

Annonce
Mark Grossmann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En hyldest til den gode idé - lad os få mere af den slags

Gode ideer kan vi aldrig få for mange af. Og når de så oven i købet bliver omsat i handling og er en gevinst, er der ekstra grund til at anerkende et godt initiativ. Sådan er det med Mai-Britt Therkelsen, der som leder af tøjafdelingen hos Blå Kors kunne se genbrugsguld gå tabt på grund af manglende hænder. Mange ville trække på skuldrene og ærgre sig, men heldigvis ville Mai-Britt Therkelsen det anderledes. Hun fik en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt, og nu er det blevet til virkelighed med opbakning fra Horsens Kommune. Et initiativ, der har alle muligheder for at blive en gevinst for alle parter. Den slags kan vi ikke få nok af, og det er vigtigt at anerkende, når en idé på den måde bliver til virkelighed. Mai-Britt Therkelsens initiativ minder os alle om, at der i princippet ikke skal så meget til. Der må være masser af lignende ideer, der rumler og rumsterer derude i Horsens og opland. Lad os få dem på bordet. Alle kan måske ikke lade sig realisere, men hvorfor ikke hjælpe hinanden med at gøre hverdagen lettere og udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt. I dette tilfælde havde Mai-Britt Therkelsen en chef, der var på ideen, ligesom Horsens Kommune også bakkede op. Sådan er det med alle ideer. De kræver opbakning og støtte. Vi er alt for gode til at tale ting ned og skyde forslag ned med en halvdårlig, kvik bemærkning. Den slags er dræbende for folk med gode ideer og lyse indfald, og fremfor alt risikerer vi at smide guld på gaden. Husk det næste gang, du får en god idé eller bliver præsenteret for én af slagsen. Giv det en chance. Ikke noget med at sige: Hvorfor dog det? Støt og bak op og spørg i stedet dig selv og dine omgivelser: Hvorfor ikke? Det vil være til gavn for os alle på den lange bane, så hyld den gode idé og lad os får mere af den slags.

Annonce