Annonce
Horsens

Løvbjerg-købmand: Mundbind vil gøre hverdagen mere tryg for personalet og kunderne

Købmand Christian Hove afventede endnu de nærmere retningslinjer for brugen af mundbind i butikken, da Folkebladet besøgte Løvbjerg lørdag formiddag. Foto: Michael Svenningsen
Lørdag formiddag havde købmand Christian Hove ikke alle detaljer for håndteringen af det nye krav om mundbind på plads, men han understregede, at Løvbjerg er godt klædt på til skærpede restriktioner.
Annonce

Horsens: I dagligvarebutikken Løvbjerg i det centrale Horsens ruster man sig til, at det fra torsdag i næste uge og foreløbig frem til 2. januar vil blive påbudt kunderne at bære mundbind.

Endnu afventer man dog de nærmere retningslinjer fra myndighederne og kædens hovedkontor, siger købmand Christian Hove, da Folkebladet besøger butikken i Borgergade lørdag formiddag.

- Hvordan vi konkret skal sikre, at alle bærer mundbind, ved jeg ikke endnu. Jeg har hørt, at Coop vil gøre det muligt at købe mundbind i en kiosk eller ved kassen. Det kan også være, at det bliver sådan hos os, men vi afventer de nærmere retningslinjer, siger han.


Jeg havde nok forventet, at det kunne ende sådan her, og jeg tror faktisk også, at det er godt at gøre det.

Christian Hove, købmand, Løvbjerg


For Christian Hove var det ikke en stor overraskelse, da han fredag aften erfarede, at dagligvarebutikkerne nu også bliver omfattet af kravet om mundbind.

- Jeg havde nok forventet, at det kunne ende sådan her, og jeg tror faktisk også, at det er godt at gøre det. Det vil gøre hverdagen mere tryg for mig, for personalet og for kunderne. Vi må nok erkende, at folk efter sommerferien ikke i samme grad som tidligere holder afstand. Det mærker vi også her i butikken, siger han.

Annonce

Seks standere med sprit

Christian Hove var lørdag formiddag iklædt en blå vest med teksten "Opsynspersonale".

- Det betyder, at det lige nu er mig, der har ansvaret for, at der er sprit i de seks standere, vi har i butikken, og generelt sørger for, at der er styr på sikkerheden, siger han.

Afstand og håndsprit. Mantraet fra de offentlige myndigheder er selvfølgelig også i Løvbjerg. Foto: Michael Svenningsen

Christian Hove understreger, at Løvbjerg er godt forberedt på de nye tiltag, og at man igennem hele corona-perioden har været på forkant med udviklingen.

- Vi har fra starten gjort meget ud af sikkerheden. Vi har masser af sprit, vi har fjernet varer, så vi bevarer de brede gange, og vi sørger for, at der er kasser nok åbne, så kunderne undgår lange køer. For eksempel har vi lige nu tre åbne kasser åbne og ikke to, som vi nok ville have haft før coronaen, siger han.

Annonce

Kunde tog forskud på krav

I dagligvarebutikken denne lørdag formiddag tager mindst en af kunderne forskud på de skærpede restriktioner.

Cathrine Kobberø, der går i 3.g på Horsens Gymnasium & HF, foretager sine indkøb iført et sort mundbind.

- Jeg ved godt, at det først er fra på torsdag, at vi skal gå med mundbind, men jeg besluttede mig i aftes efter pressemødet for at begynde allerede nu. Jeg vil gerne gøre, hvad jeg kan, for at vi kommer hurtigere igennem det her. Det er vigtigt, at vi tager hensyn til de svage grupper og den ældre generation, og personligt vil jeg da også gerne gøre mit til, at jeg til sommer kan få en god afslutning på gymnasiet, siger hun.

Corona i Horsens. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Tilbage på podiet: Hedensted er landets tredjebedste erhvervskommune

Annonce