Annonce
Horsens

Lørdagens coronatal: Syv nye smittede og et boost til vaccinationerne

Der har været travlt på vaccinationscentret i fredags, det kan aflæses i antallet af vaccinerede. Arkivfoto: Morten Pape
Tendensen med faldende smittetal i Horsens fortsætter med syv nye smittede fra fredag til lørdag.

Horsens: Det er dejligt at ligge lavt, når det gælder coronasmitte. Tallene viste lørdag klokken 14, at det seneste døgn har ligget lavt med syv nye smittede med covid-19 i Horsens Kommune.

Døgnet forinden landede tallet på fem.

Til gengæld er det godt at ligge i den høje ende, når det gælder vaccinationer. Og antallet af vaccinationer fik det seneste døgn et pænt puf opad, hvor alle landets vaccinationscentre har haft en såkaldt stressdag. I Horsens betød det, at fredagen bød på 1200 vaccinationer på vaccinationscentret. Det er det højeste antal stik på én dag. Hidtil har rekorden været 500.

Centrene skulle teste kapaciteten og flowet i arbejdet for at være klar til at vaccinere et langt højere antal end i dag, fordi forsyningerne af de eftertragtede vaccinedråber ventes at komme op på et meget højere niveau i løbet af marts.

Annonce

Flere vaccinerede

Fredagens vaccinationsindsats kan aflæses i lørdagens tal. Nu har 6436 i Horsens Kommune fået det første ud af de to vaccinationsstik. Det er en stigning på 439 i forhold til det foregående døgn. Stigningen har typisk ligget på 200-250.

Desuden kan 18 nye føje sig gruppen af færdigvaccinerede. Den gruppe tæller nu 2657 i Horsens Kommune.

Samlet set ligger vaccinationerne dog en anelse lavere end på landsplan.

I hele landet har 7,06 procent af befolkningen fået det første stik, den andel er på 6,96 i Horsens Kommune. På landsplan er 3,12 procent færdigvaccineret, det tal ligger på 2,87 i Horsens Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce