Horsens: For første gang i fire dage er antallet af nye bekræftede coronatilfælde i Horsens Kommune under 20.
Det bekræfter borgmester Peter Sørensen (S), der hver dag får leveret de seneste lokale tal fra sundhedsmyndighederne.
- Vi har ifølge de tal, jeg har modtaget, haft 16 tilfælde, og det er jo bedre end 30 (smittetallet fredag, red.). Det er et godt tegn, men hver dag er et øjebliksbillede. Det, som jeg er interesseret i, er, om Horsens følger tallene på landsplan, og det ser det ud til, at vi gør, siger Peter Sørensen.
Peter Sørensen (S), borgmesterI forhold til andre landsdele, hvor skoler, gymnasier og uddannelsesmiljøer er hårdt ramt, tyder det på, at skoler, uddannelsesmiljøer og unge i Horsens generelt har været rigtig dygtige til at være opmærksomme på smittefaren.
Han tager samtidig et forbehold i forhold til dagens coronatal, da noget kunne tyde på, at to tilfælde fra Skanderborg Kommune har sneget sig med i Horsens-tallene, så det reelle smittetal kan være 14.
Unge har været dygtige
Set over den seneste periode har hovedparten af de smittede i Horsens Kommune været mellem 30 og 60 år. Det betyder med en vis sandsynlighed, at smitten er foregået på arbejdspladserne, vurderer Peter Sørensen.
- I forhold til andre landsdele, hvor skoler, gymnasier og uddannelsesmiljøer er hårdt ramt, tyder det på, at skoler, uddannelsesmiljøer og unge i Horsens generelt har været rigtig dygtige til at være opmærksomme på smittefaren, siger han.
Lørdagens incidenstal i Horsens, antallet af bekræftede smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge, ligger på 171,9. Fredag lå det på 173, og der er således tale om et lille fald.
Daglige smittetal i Horsens Kommune
Hver dag kommer der en ny melding om, hvor mange der testet positiv for covid-19 i Horsens Kommune inden for det seneste døgn - altså siden sidste måling.
Tallet dækker over, hvor mange af de analyserede tests, der er konstateret positive. Det betyder, at testen godt kan være foretaget tidligere.
Sådan ser de seneste to ugers tal ud:
Lørdag 5. december: 14-16 nye tilfælde
Fredag 4.december: 30 nye tilfælde
Torsdag 3. december: 23 nye tilfælde
Onsdag 2.december: 29 nye tilfælde
Tirsdag 1. december: 14 nye tilfælde
Mandag 30. november: 26 nye tilfælde
Søndag 29. november: 12 nye tilfælde
Lørdag 28. november: 20 nye tilfælde
Fredag 27. november: 21 nye tilfælde
Torsdag 26. november: 26 nye tilfælde
Onsdag 25. november: 12 nye tilfælde
Tirsdag 24. november: 12 nye tilfælde
Mandag 23. november: 8 nye tilfælde
Søndag 22. november: 9 nye tilfælde
Antal smittede om ugen:
Uge 49: 138 tilfælde indtil videre (23 nye om dagen i gennemsnit)
Uge 48: 111 tilfælde (15,9 nye om dagen i gennemsnit)
Uge 47: 119 tilfælde (17 nye om dagen i gennemsnit)
Uge 46: 113 tilfælde (16,1 nye om dagen i gennemsnit)
Uge 45: 60 tilfælde (8,6 nye om dagen i gennemsnit)
Uge 44: 53 tilfælde (7,6 nye om dagen i gennemsnit)
Uge 43: 55 tilfælde (7,9 nye om dagen i gennemsnit)
Uge 42: 63 tilfælde (9 nye om dagen i gennemsnit)
Uge 41: 112 tilfælde (16 nye om dagen i gennemsnit)