Annonce
Ikast-Brande

Lørdag får Brande sin egen Street Plaza

Både ramper og belysning er lavet, så stilen passer til bygningen og den rå, industrielle stil, der i forvejen er i området. Foto: Mikael Lund
Urban Street Zone indvier nyt ude-område og holder graffiti-festival på Mylius-Erichsensvej.
Annonce

Brande: Lørdag 26. september  inviterer Urban Street Zone ikke bare til indvielse af street sport-foreningens nyetablerede udendørsområde foran foreningens to skaterhaller på Mylius-Erichsensvej, skaterne har også premiere på Urban Graffiti Festival.

På trods af de seneste opstramninger af corona-retningslinjerne gennemføres festivalen som planlagt.

Her har man inviteret 10 af Danmarks førende graffiti-kunstnere til hver at illustrere et kapitel i graffitiens historie på hver deres ”lærred”, en ca. 2 x 1 meter stor træplade.

Og ikke nok med det: Brande får også en ny plads, Street Plaza, når formand for kultur- og fritidsudvalget, Helle Mathiasen (V), kl. 11.30 klipper snoren og foretager den officielle indvielse af både festivalen og udendørsområdet.

Så sent som i starten af august lavede Thomas Meyer Jensen de første svejsninger til det, der siden er blevet til en stor udendørsbane med masser af ramper og rails. Det har krævet en masse – primært frivillige – arbejdstimer, tonsvis af grus og næsten ligeså mange tons specialblandet beton.

Annonce

Åben scene

Dermed stopper projektet imidlertid ikke: Der har også været ressourcer til at ombygge en gammel kølecontainer til en scene med siddepladser foran – og et par store markedsparasoller, hvis vejret er i det lune.

Scenen, som vil blive afsløret på lørdag, er tænkt som en ”åben scene”, hvor bands eller enkeltpersoner kan prøve at spille for et publikum eller bare sidde og hygge sig, forklarer USZ-formand Rune Lyager.

- Vi vil gerne give noget tilbage til byen, understreger han, og det er da også planen, at der skal være musik fra scenen i flere omgang lørdag. Først de tre lokale navne Resonans, Rene Linjer og den 15-årige rapper Fato, der har udgivet et par singler, men skal stå på en scene for første gang, og sidst på dagen er der lagt op til en musikalsk overraskelse. Hvem der er tale om, vil Rune Lyager ikke oplyse, men de kommer nok hjem, hvis de da ikke sidder på en raket nu…

Annonce

Højest 250 mennesker ad gangen

Selvom man altså har valgt at gennemføre arrangementet, kommer det til at foregå under hensyntagen til de gældende corona-retningslinjer.

Det betyder, at der er adgangskontrol og maksimalt vil blive lukket 250 mennesker ind på området, og at man skal have mundbind på, når man bevæger sig rundt på området og kun må tage det af, når man sætter sig ned. Derudover bliver der hverken sparet på håndspritten eller rengøringen af toiletterne, forsikrer Rune Lyager, der synes, det med det nye udendørsområde er lykkedes at forene industribygningerne med resten af området.


Man skal turde drømme stort og tænke stort.

Rune Lyager


– Man skal turde drømme stort og tænke stort – på den måde minder projektet meget om skatersporten, siger USZ-formanden om nyskabelsen, som bl.a. har kunnet lade sig gøre takket være en række velvillige leverandører og sponsorer samt et ekstraordinært tilskud fra Ikast-Brande Kommune.

Indvielsen byder også på food-trucks fra Ikast, Lions sælger drikkevarer, og Urban Street Zone har også selv en bod med forskelligt street-gear.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Løvbjerg-købmand: Mundbind vil gøre hverdagen mere tryg for personalet og kunderne

CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Horsens

Det mener læserne: Øgede krav om mundbind vækker både glæde og vrede

Annonce