Annonce
Danmark

Løkke afværgede oprør, men står svækket tilbage

Venstres hovedbestyrelse bestående af over 100 medlemmer fra hele landet brugte to timer fredag aften på at diskutere regeringens kommende udspil til en sundhedsreform og planerne om lukke regionsrådene. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det lykkedes for Lars Løkke Rasmussen at lægge en dæmper på oprøret i Venstre bagland over regeringens plan om at lukke regionsrådene. Baglandet følte sig hørt på et hovedbestyrelsesmøde fredag. Tilbage står dog et parti splittet i øst og vest og med en vingeskudt formand.

Regionerne: Intet hovedbestyrelsesmøde i Venstre har i mange år påkaldt sig så meget opmærksomhed fra omverdenen, som det, partiet holdt fredag aften på Crowne Plaza i Ørestaden i København. Ikke siden Lars Løkke Rasmussen på det yderste reddede sit politiske liv i Odense i sommeren 2014 ved snarrådig hjælp fra især Hernings borgmester Lars Krarup og Søren Gade.

Og netop de to har stået i frontlinjen i et nyt oprør fra Venstres bagland. Et oprør, der blev skudt i gang her i avisen Danmark lige før jul af Søren Gade, da han talte regeringens sidste prestigeprojekt inden valget midt imod - en kommende sundhedsreform, som lægger op til at nedlægge landets regionsråd med 205 folkevalgte politikere. Det startede en steppebrand af venstrefolk fra Folketinget, kommuner, regioner og partiforeninger, som bakkede Søren Gade op i, at det vil være i modstrid med Venstres DNA at fjerne borgernes mulighed for at stemme direkte på de politikere, der træffer beslutninger om eksempelvis ambulanceberedskab og placering af sygehusfunktioner.

Netop det spørgsmål var det altdominerende punkt på dagsordenen på hovedbestyrelsesmødet fredag. Ifølge avisen Danmarks oplysninger var der 40-45 bestyrelsesmedlemmer, der tog ordet, og den overvejende part fremførte synspunkter på linje med Søren Gade og resten af kritikerne i baglandet.

Diskussionen åbenbarede en tydelig kløft i Venstre, hvor primært de jyske partiforeningsformænd stillede sig på Søren Gade og kritikernes side, mens de sjællandske, især de københavnske, tog regeringens parti.

Annonce

Det sagde Lars Løkke efter mødet

1. Mit ansvar"Vi har haft et rigtig godt møde i hovedbestyrelsen, og det skulle vi have haft noget før. For det er jo sådan, at hver gang, man leger med tanken om at lave om på noget kendt, skaber man naturlig utryghed, og det er mit ansvar, at den utryghed vokser frem." Lars Løkke Rasmussen - til DR

2. Forskellige bud

"Det er naturligt, når man begynder at pille på opgaver, vil der være forskellige bud på, hvordan man skal gøre det." Lars Løkke Rasmussen - til TV2

3. Tættere på

"Hvis vi ikke får rokket ved opgavefordelingen i sundhedsvæsenet, så vi rykker opgaverne tættere på, hvor borgerne bor ude i kommunerne og den alment praktiserende læge er, kommer læsset til at vælte." Lars Løkke Rasmussen - til Berlingske

Venstres hovedbestyrelse bestående af over 100 medlemmer fra hele landet brugte to timer fredag aften på at diskutere regeringens kommende udspil til en sundhedsreform og planerne om lukke regionsrådene. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

To ministre tog ordet

Partitoppen havde ladet tæskeholdsmidlerne blive hjemme i gruppeværelset på Christiansborg. Blot to ministre tog ordet, uddannelsesminister Tommy Ahlers, som det lykkedes at tale op mod kritikken uden at gøre jyderne i forsamlingen vrede, og sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der til gengæld beskrives som nærmest hidsig og skinger i tonen, da hendes indlæg blev tolket, som om hun mente, at man enten er på patienternes eller regionspolitikernes side. Det bragte en række kritikere tilbage på talerrækken - blandt andre kommuneforeningsformænd i Ellen Trane Nørbys egen valgkreds, Sydjyllands Storkreds - for at markere sig igen.

Umiddelbart inden mødet havde en række ministre ellers brugt lignende argumenter over for repræsentanter fra baglandet - dog ikke finansminister og næstformand Kristian Jensen, hvis tavshed omkring forløbet ved hovedbestyrelsesmødet er blevet bemærket.

Ifølge avisen Danmarks oplysninger var der en bred tilfredshed blandt kritikerne over, at de fik mulighed for at ventilere deres synspunkter, og at der blev lyttet til dem. Der er dog også en udbredt analyse af, at Lars Løkke Rasmussen som partiformand er gået svækket og vingeskudt ud fra et hovedbestyrelsesmøde, hvor så mange satte ord på deres kritik af og bekymringer for regeringens plan.

En af dem, der gik fra mødet med en mere positiv indstilling end før, var formand for Venstre i Lemvig Tage Rækby.

- Jeg tror, der er ro på i Venstre nu. Det håber jeg. Vi gik derfra i god og positiv ånd, siger han.

Han mener dog, at diskussionen, hvor Venstres bagland kunne adressere deres bekymringer direkte til partiledelsen, kom for alt for sent.

- Vi er jo alle enige om, at der skal ske forbedringer i sundhedsvæsenet, men der er altså også store forskelle i landet på, hvordan vi synes, de nuværende regioner fungerer. Her i det midtjyske er vi godt tilfreds med regionen. Vi havde en positiv drøftelse og en lang og åben debat, hvor der blev lyttet til de mange indlæg. Jeg har så stadig min tvivl om, hvorvidt der stadig vil være regionsråd, når der er lavet en endelig aftale om en sundhedsreform, siger Tage Rækby.

Det ved vi om den kommende sundhedsreform

Regeringens endelige udspil til en sundhedsreform ventes fremlagt i næste uge. En del kan nå at ændre sig - reformen har været nært ventende lige siden Venstres sommergruppemøde 18. august sidste år - men dette er, hvad der ifølge avisens Danmarks oplysninger står til at blive en del af indholdet:Regionsrådene med folkevalgte politikere nedlægges, men der bevares en struktur omkring sygehusene, der geografisk svarer til de fem nuværende regioner. De skal i stedet styres af bestyrelser med udpegede og ikke folkevalgte medlemmer.

Over de fem administrative regioner skal der være en overordnet statslig institution under Sundhedsministeriet styret af en bestyrelse med medlemmer udpeget af regeringen. Den skal have til opgave at finde ensartede løsninger for de fem administrative regioner.

21 helt nye sundhedsfællesskaber centreret omkring akutsygehusene skal varetage, at der i fremtiden bliver et tættere og bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Tage Rækby, formand for Lemvigegnens Venstre.

Uheldig timing

Jan Møller Pedersen, formand for Venstre i Vejen, var en af de mange, som tog ordet på mødet.

- Jeg og andre sagde, at vi har en problematik her, som der ikke har været mulighed for at diskutere. Det erkendte Løkke. Men der er jo forskellige holdninger til sundhedsområdet rundt omkring i landet. Der er mange følelser i det, og de er afhængige af, hvilken region folk bor i. Jeg kommer fra Region Syddanmark, hvor vi er godt tilfredse med sundhedsvæsenet. Det er ikke tilfældet i hele landet, siger Jan Møller Pedersen.

En af årsagerne til, at det lykkedes Lars Løkke Rasmussen at lægge en dæmper på oprøret i baglandet, er, at alle er bevidste om, at der ligger et folketingsvalg lige om hjørnet.

- Men en af vores pointer har netop været, at det er et uheldigt tidspunkt at lancere sådan noget lige op til et folketingsvalg, fordi det er for svært at nå at få debatten ud i baglandet og foreningerne, så vi kan komme til at føle et ejerskab. Det står stadig tilbage, om vi kommer til at bevare et niveau af folkevalgte, hvis vi får en borgerlig regering ved næste valg. Vi kender endnu ikke detaljerne, men jeg håber og har på fornemmelsen, at vi godt kan få frem til noget, som vi herude vil kunne forsvare i en valgkamp, siger Jan Møller Pedersen.

Jan Møller Pedersen, formand for Venstre i Vejen.
Lars Løkke Rasmussen gav fredag for første gang Venstres interne kritikere lejlighed til at ventilere deres utilfredshed over regeringsplaner om at lukke regionsrådene. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce