Annonce
Horsens

Læserreaktioner: Plastposer? De er for længst skiftet ud med stofposer eller kurv

Tænker du over dit forbrug af plastikposer? Vi har spurgt Horsens Folkeblads følgere på Facebook. Arkivfoto: Kim Haugaard

Horsens: Fra 1. januar 2021 er det forbudt at få en gratis plastikpose i en butik eller i pizzeriaet, mens det er helt slut med de tynde plastikbæreposer, som ikke kan genbruges. Et bredt flertal i Folketinget står bag beslutningen.

Vi har spurgt Folkebladets følgere på Facebook: Tænker du over dit forbrug af plastikposer?

Her en række af svarene:

Annonce

Kirsten Enevoldsen:

Har altid stofposer og min gode gamle grimme røde kurv med håndtag med. Har ikke købt plastposer i flere år! Har været på indkøb i Imerco og købte en pose til min gave. Troede det var stof, men den var lavet af genbrug - genialt.

Linda Laursen:

Jeg har ikke købt plastbæreposer i flere år. Jeg har en hel del af de tynde stofposer, der kan pakkes helt sammen, og har altid to-tre stykker i alle tasker.

Charlotte Winther Bloch:

Jeg bruger slet ikke plastposer til indkøb. Jeg har mine gode gamle indkøbskurve, dem har jeg brugt i mange år efterhånden.

Peter L. Øberg:

Jeg har købt nogle af de plastposesække, de har i Netto til fem kroner. De er sindssygt stærke og er relativt nemme at pakke sammen igen, men overvejer da, om man skulle udskifte dem med noget (stærkt) stofnet.

Susu R. Susu:

Det ville give mere mening, hvis der bliver taget fat på emballage også. Det er til grin, at vi gerne må købe al den mad pakket i plastik, men ikke kan bære det hjem i en plastikpose.

Carina Kidmose Jensen:

Ja! Det er et af de steder, alle kan gøre en forskel. Brug net - både billigere på den lange bane og skånsomt for miljøet.

Jytte Jul Betak:

Jeg bruger stofpose, når jeg handler. Og i løbet af det sidste halve år er jeg ofte kommet hjem med en våd stofpose og varer, der sejler og er halvt opløste af regn. Men jeg er miljøbevidst!

Svend Mikkelsen:

Da vi skulle begynde at bruge plastikposer i stedet for papirposer, var det for at spare miljøet/regnskoven. Nu skal vi så tilbage igen og af samme grund...

Kristina Ibsgaard:

Jeg har sat mig det mål i år ikke at købe plastikposer. Jeg har mit stofnet. Og de plastikposer, jeg har fra sidste år, bliver brugt, til de ikke kan mere. Jeg vil gerne gøre en forskel, også selvom den er lille.

Marianne Thuesen:

Jeg har tre Ikea-stofposer, dem bruger jeg udelukkende. Vi har stort set ikke en pose i huset. Får vi brug for en, tager vi en affaldspose.

Tove Forsberg:

Jeg bruger stofposer eller genbruger plastikbæreposer. F.eks i Kvickly i Odder kan man ofte få en papkasse, hvis man "kommer til" at købe flere varer end beregnet.

Line Weisbjerg:

Jeg tænker meget over det: Vi er ved at bygge bæredygtigt i Horsens, køber mere og mere genbrug og plastikposer bruger vi stort set ikke mere i vores husholdning - hverken fryseposer eller indkøbsposer. Jeg tager altid stofposer med, og jeg forsøger også at have en pose med til frugt i stedet for at tage en plastikpose i butikken.

Annemette Rix:

Vi har købt sådan en plastikklapkasse i Tyskland, som vi har med ud at handle, så sparer vi os nemlig for at købe plastikposer, som vi alligevel ikke bruger.

Mette Kjeldsen:

Jeg medbringer selv net eller klapkasser til varer. Jeg synes dog, debatten mangler nuancer. Hvor mange gange skal f.eks. et genbrugsnet typisk genanvendes for at opnå mindre aftryk på det samlede klimaregnskab i forhold til almindelige plastposer?

Lisa Nomanni:

Jeg har længe gerne villet blive bedre til at sætte mit forbrug af poser ned. Nu koster en plastikpose næsten fem kroner, og det får ærligt talt mig til at huske at tage en med hjemmefra. Så det må jo siges at virke.

Lone Stokholm:

Jeg køber aldrig plastikposer. Jeg har et net med. Det var hvalen med plastik i maven, der fik mine øjne op for vores plastiksvineri - og det vil jeg gerne bidrage til bliver stoppet.

Kenn Krustrup Andersen:

Det er okay, men jeg ryster alligevel på hovedet. For mig er det billig symbolpolitik.

Jytte Hukiær:

Jeg har altid et net med, når jeg er ude at handle. Sådan har det været i mange. Det er ikke fordi, jeg har tænkt på miljøet, men fordi jeg synes, det er mange penge for en plastikpose.

Britta Würtz Jensen:

Jeg bruger stofposer, som jeg har en del af. Så jeg køber ikke plastposer. Men det ærger mig, at jeg bærer tonsvis af plastik hjem alligevel (emballage). Hvorfor skrider man ikke ind over for det?

Mette Skov Herbild:

Jeg tænker meget over mit forbrug af plastposer og har altid net med i bilen, hvis jeg lige skal handle lidt. Bruger Bilka to Go hver fredag og er megatræt af deres forbrug af plastposer. Jeg får, hver gang jeg handler, en masse plastposer med hjem. Har så valgt at bruge dem som affaldsposer!

Karina Stenhøj Stidsen:

Ja, jeg tænker over forbruget og har intet problem med at skulle ha' egne poser med, når jeg shopper. Det har jeg allerede gjort i en del år, når jeg handler almindelige dagligvarer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Det kan ramme andre at tage barnet ud for at holde ekstra ferie

Er det i orden at tage sit barn ud af skolen uden for skoleferierne, fordi det passer forældrene bedst at rejse på "skæve" tidspunkter? Tja, hvis Horsens Folkeblads følgere på Facebook er en rettesnor, er det helt op til forældrene. Omvendt slår lokale skoleledere fast, at det altså betyder noget at komme i skole hver dag - ikke mindst for klassens trivsel. Jeg kan godt forstå, at mange jagter en ski- eller solferie uden for de hundedyre rejseuger. En familie sparer mange penge ved at rykke afgangen en uge eller to. En anden anfører, at det for eksempelvis en sygeplejerske ikke er et ta' selv-bord at vælge ferie. Også et validt argument. I det hele taget lever mange i dag et arbejdsliv, hvor ferieugerne langt fra er skåret i granit. Traditionerne har flyttet sig gevaldigt på det punkt i de seneste generationer. Men der er også ting, der trækker alvorligt den anden vej: Antallet af forældre, der beder om fri på børnenes vegne, er stigende i Horsens Kommune. Det sker flere end 2000 gange på et skoleår - mod godt 1600 for bare tre år siden. En enkelt fridag til moster Odas begravelse tæller ikke med her. Vi taler om minimum fem dage inden for en kalendermåned, så i praksis handler det om ferierejser. Fortsætter den tendens, ender vi med klasser, hvor der i nogle uger bliver langt mellem eleverne. En skoleforsker i Politiken har også en pointe med følgende udmelding: - Danske forældre har en forbrugeragtig holdning til skolen. Forstået på den måde, at de ser det som skolens opgave at levere et godt tilbud til eleverne. Men deres egen indsats tænker de måske ikke så meget på at prioritere. Nej, et barn mister ikke vigtig læring af at være væk en uge eller fire i løbet af folkeskoleårene. Men handlinger har konsekvenser for andre: Lærere, skoleledere og ikke mindst klassekammeraterne. - Det er ren egoisme at tage barnet ud, lød det fra en forælder i Folkebladet. Så langt vil jeg ikke gå, for den enkelte kan have gode grunde til at bede om fri. Men tænk over signalet, der sendes: Det bør ikke være noget, "man bare lige gør".

Horsens

Formand for børneudvalget i sag om ferieønsker: Tænk over det signal, I sender

Annonce