x
Annonce
Horsens

Læsernes dom: Er halloween ved at udkonkurrere fastelavn?

Presses fastelavn af halloween? Vi har sat spørgsmålet til debat blandt følgerne på Facebook. Arkivfoto: Morten Pape

Horsens: Fastelavn i februar - halloween i oktober. Der kæmpes om børnenes gunst.

Vi har spurgt Folkebladets følgere på Facebook om følgenden:

"Hvis man skal tro en debat på Facebook-siden "8751 Gedved", skal man ikke regne med, at ret mange udklædte børn banker på dørene hos folk i anledning af fastelavn. Langt de fleste er nemlig udklædte i forbindelse med halloween i oktober og springer fastelavn over. En naturlig udvikling, som er helt fin, eller muligt tab af en god tradition? Hvad mener du?"

Her en række af svarene:

Maria Uhrenfeldt:

Herhjemme er vi mest til halloween. Tøserne elsker, at vi pynter huset, skærer græskar, kan klæde sig ud som noget ulækkert og lave noget, som skræmmer dem, som kommer og banker på. Jeg tror, at den kommer til at overtage fastelavn, men det synes jeg også er helt ok.

Michelle Kumke Rosendal Nielsen:

Det er da megasynd, at en dansk tradition bliver skiftet ud med en amerikansk. Nu tror jeg, at skolerne har lidt med det at gøre, når de bruger mere tid og energi på at fejre halloween, end de gør på fastelavn.

Frank Christensen:

Jeg ser næsten aldrig børn klædt rigtig kreativt (hjemmelavet) ud med fastelavnsmaske og lignende som før i tiden. Nu er udstyret færdigkøbt, det er blevet alt for kommercielt.

Tine Pedersen:

Personligt synes jeg, at fastelavn er kørt ud på et sidespor, hvor det grænser til tiggeri - i stedet for at holde fast i den gode gamle tradition med "boller vil jeg have" og det at slå katten af tønden. Så hjemme hos os bliver der ikke fejret fastelavn, men vi går all in på halloween.

Carina Esther Hansen:

Det er ærgerligt, at fastelavn udskiftes med halloween, men tøndeslagning stopper allerede efter 3. klasse herude, så der skal forældrene ikke tænke på udklædning til fastelavn mere. Jeg kan godt forstå, de store synes, det er mere "cool" at holde halloween, hvor de får lov at skræmme folk, og så er det nemmere for dem at finde halloweenkostume, da de fleste fastelavnskostumer ikke findes i teen-størrelser. Så lige en anden ting: Man går rundt mandagen efter fastelavn og ikke om søndagen.

Mette Braskhøj Bust-Hansen:

Mine unger fejrer fastelavn og ikke halloween. De er derfor ude søndag og i år med en ny lille tradition: De har hjemmelavede fastelavnsboller med til naboerne.

Steffen Vølpert Bindeballe:

Som tidligere kattekonge synes jeg helt bestemt, det er synd og skam at nedprioritere fastelavn. Bevares, halloween er da (u)hyggelig og har gjort sit indtog i Danmark, men jeg synes, udklædningen og trick&treat bør holdes uden om og "gemmes" til fastelavn.

Mette Bie Kristensen:

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at fastelavn bliver "glemt", og mange vælger halloween i stedet. Fastelavn er en hyggelig gammel tradition. Vi behøver ikke at have de samme traditioner som i USA.

Anette Olsen:

Fastelavn lever da i stor stil. Der er masse af fastelavnsarrangementer rundt omkring i Horsens by både lørdag og søndag. Ligeledes i skolerne bliver der afholdt fastelavn. Her i familien har vi plads både til halloween og fastelavn - to forskellige festligheder, der begge er sjove og hyggelige.

Pernille Rasmussen:

Det er så ærgerligt. Vi har måttet aflyse vores fastelavnsfest lørdag, da der ikke var nok tilmeldte. Sidste år var der omkring 30 tilmeldte, i år kun 12, og det er så træls, at den tradition måske er ved at uddø, og halloween bliver mere og mere in.

Betina Hemdorff:

Jeg synes, det er et stort tab af dansk tradition. Halloween er ikke dansk.

Mikkel Pærremand Gregersen:

Jeg klæder mig stadigvæk ud og synger med raslebøssen. De penge er for nemme at sige nej til...

Linda Thrane Nielsen:

Der burde være plads/tradition for begge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Alt aflyst til og med august: Horsens & Friends-direktør er overrasket

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Horsens

Konkursramte Dalle Valle om Bytorv Horsens-planer: Alt er uvist

Horsens

Slut med venlige henstillinger: Tirsdag står politiet klar med bødeblokken ved genbrugspladsen

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce