Annonce
Horsens

Læsernes bud: Sådan holder vi familiejulefrokoster i et corona-år

Hvad gør I i din familie i et år, hvor anbefalingen lyder at se så få som muligt? Sådan lød spørgsmålet til Horsens Folkeblads følgere på Facebook op til en højtid med mange usikkerhedsmomenter. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce

Horsens: Rigtig mange har tradition for familiejulefrokoster første og anden juledag.

Vi har spurgt Horsens Folkeblads følgere på Facebook: Hvad gør I i din familie i et år, hvor anbefalingen lyder at se så få som muligt?

Her en række af svarene:

1 Dropper den store familiejulefrokost

Kirstine Willemoes Larsen: Vi plejer at være til stor familiejulefrokost i min mands familie juledag. I år er vi herhjemme sammen med en af vores sønner, og vi har aftalt at lave en lækker frokost og hygge os hele dagen. Måske noget bræt- og terningspil og en god film.

2 Vi køber julefrokost til seks personer

Allan Blok Hansen: Vi hygger 1. juledag og køber en lækker julefrokost til seks personer 2. juledag hos Restaurant Det Ny Kronborg. Så har vi alle fri, og de laver fremragende mad.

3 Jeg arbejder på plejehjem og passer på

Sara Lykke Hærnkvist Møller: Jeg skal arbejde begge dage på et plejehjem - og ellers bruge dagene på nærmeste familie. Det bliver ikke noget vildt, da jeg som sagt arbejder på et plejehjem plus har nærmeste pårørende i risikogruppen.

4 Vi ses med den faste omgangskreds

Linda Hedrich: Ingen problemer her, vi ses kun med børn, svigerbørn og børnebørn, som vi jævnligt ses med. Det er vores faste omgangskreds her under coronaen. Vi ses ikke med andre.

5 Der bliver måske mere julesul til mig!

Frank Christensen: Tja... Kommer der ikke så mange, som der plejer, er der mere julesul til mig.

6 Jeg passer mit job

Tanja Kunigunda Christensen: Jeg passer mit arbejde på et plejehjem.

7 Vi spiller spil - i pyjamas!

Camilla Kunigunda: Vi nyder bare, at vores tre tøser har ekstra god tid til at nyde alle deres nye ting og få leget igennem og spillet spil - naturligvis i vores pyjamasser.

8 Som vi plejer - og alligevel ikke

Anja Malling Bak-Madsen: Vi gør lidt, som vi plejer og så alligevel ikke: Noget er udsat, og andre melder selv fra på grund af usikkerhed og corona.

9 Helstegt gris til sommer i stedet

Erik Olesen: Tager det, som det kommer. Inviterer i stedet til helstegt grillgris i sommeren 2021.

10 Som vi plejer - dog uden kirkegang

Pernille Rasmussen: Vi holder jul, hvor vi plejer sammen med familien, så intet er forandret - ud over at vi ikke skal i kirke, men det er også ok, for så hygger vi bare lidt mere og spiller spil.

11 Ingen skal blande sig i vores jul

Rikke Holm: Vi gør præcis, som vi plejer. Det skal ingen blande sig i.

12 Corona ændrer ikke noget for mig

Lykke Lundberg: Jeg er hjemme begge dage - corona eller ej. Jeg har aldrig rigtigt brugt julefrokost-traditionen, det er hyggedage.

13 Vi spritter al maden af...

Morten Seiser Pedersen: Vi spritter al maden af, tager handsker på, ser hvem der kan lave det flotteste billede med mad på mundbindet, og så går vi en tur hver for sig iført "Corona Vagt"-veste. Til dessert drikker vi en Magnus Heunicke-smoothie og maler midterstriber i Lunden.

Embed: Spørg Folkebladet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Julia frygter, at der sker ulykke ved trafikeret kryds - kommunen er på vej med løsning

Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

Hedensted For abonnenter

Familiens hund blev kørt ihjel: Nu kræver borger fartbegrænsning

Annonce