Annonce
Horsens

Læserne mener: Black friday, black week, black november - det er kørt helt af sporet

Black friday udvandes ved blandt andet at lave black week og black november, lyder det fra en læser. Og tilbuddene er i øvrigt langt fra, hvad man oplever i USA, mener en anden. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce

Horsens: Vi har spurgt Folkebladets følgere på Facebook: Er black friday - i en tid med fokus på klima og bæredygtighed - ved at udvande sig selv?

Her er svarene:

Charlotte Pedersen, Horsens:

I Danmark har vi en tendens til at finde på undskyldninger for at "sænke priserne". Om det hedder black friday, black week, 5-års fødselsdag i supermarkederne, jubilæum, det såkaldte januarudsalg og lignende, er for mig fuldstændig det samme. Det skifter bare navn. Og tilbud er der konstant, så det kan jo være fuldstændig ligegyldigt, hvad det hedder.

Maia Dalby:

Vi vil så gerne være klimavenlige, men når vi rammer black friday, glemmer vi alt om klima og bæredygtighed. Vi vælger i stedet at fokusere på de "gode" tilbud. Der er gået sport i at spare så mange penge som muligt, så vi har råd til så meget som muligt. Størstedelen af de indkøb, vi gør black friday, mener jeg er unødvendige.

Claus Sørensen:

Når vi skal genbruge, affaldssortere og spare på ressourcerne, er det lidt malplaceret at fejre en voldsom forbrugsfest. Og da flere butikker, kæder med mere udvander konceptet med black november, og hvad det ellers hedder, så er det ikke meget værd.

Casper Blaabjerg Hansen:

Det er et latterligt amerikansk tiltag, som vi har taget til os. Mange af de tilbud, butikkerne kører med, er bare almindelige tilbud. Prøv at lave black friday som i USA og se, hvordan det bliver!

Benedicte Koertz Egeskov:

Konceptet er i Danmark kørt helt af sporet med black november, black week og black weekend... De fleste butikker har gode tilbud hele tiden, så vil man shoppe billigere, er der som regel god mulighed, hvis man vil lede efter tilbuddet. Jeg arbejder selv i butik, hvor varerne koster lidt mere, men kunderne er i langt de fleste tilfælde klimabevidste, så det er i mange tilfælde for at få råd til den gode jakke fremfor shop-amok, fordi det er billigere.

Ninna Kjær Fromsejer Henriksen:

Black friday er jo ikke, som den skulle være. I USA køber de tingene for tæt på ingenting. Her køber vi det til den pris, det havde før sommer. Så det er bare spild.

Per Gregersen:

Hvem tør gå forrest og lave en green friday?

Brian Berg:

Der er altid tilbud, så de 20-30 procent besparelser gider jeg ikke stå i kø for.

Lau Kåre Nielsen:

Sort snak om grøn fokus. Omtrent det samme som at være på slankekur hver anden dag. Det lyder godt, men er fuldstændig meningsløst...

Heidi Elise Knudsen:

Spild af tid og penge.

Helle Clausen:

Der er altid tilbud, så jeg har ikke lyst til det.

Frank R. Andersen:

Næh, de skal jo osse have en chance for at få solgt alt det gamle l...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

På kanten af kaninhullet

Horsens

Dagens corona-tal: På ét punkt ligner Horsens Kommune ikke de andre

Annonce