Annonce
Horsens

Læsere undrer sig: Hvis belægningen på gågaden er tæt, hvordan kommer regnvandet så væk?

Afløbsrender som den, der løber langs Granbars serveringsområde her, skal aflede vandet fra gågaden, ligesom de gjorde med den gamle belægning. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Epoxy kommer til at lukke fugerne mellem stenene på den nye gågade i Horsens, og det har fået læsere til at henvende sig til Folkebladet med en undring om, hvordan regnvandet så kan sive væk. Løsningen er en gammel kending.

Horsens: Hvad sker der egentlig med regnvandet på gågaden, hvis himlen en dag åbner sluserne?

Igen har Folkebladets læsere været på pletten med nysgerrige spørgsmål om det, der måske har fyldt mest i Horsens det sidste år: renoveringen af gågaden.

Og der er tale om en lille kædereaktion. Først var det den ujævne belægning, der vækkede bekymring. Svaret var epoxyfuger mellem stenene. Dernæst kom en bekymring i forhold til det giftige epoxy-materiale, men her kunne anlægsfirmaet bag berolige læserne med, at det er både sikkert, robust og ufarligt, når det er hærdet.

Nu handler det så om, hvor regnvandet skal løbe hen, når det ikke kan sive ned gennem stenene og de robuste epoxyfuger.

Det har Anni Madsen og Jørn Stougaard spurgt Folkebladet om.

Annonce

Spørg Folkebladet - Vores Gågade

Gågaden er midt i en ansigtsløftning af de helt store. Ny belægning, ny belysning og meget mere er på vej på byens mest attraktive gade.

Journalisterne på Horsens-redaktionen sætter spot på fremtiden for byens hovedstrøg i kampagnen "Spørg Folkebladet - Vores Gågade".

Hvilke spørgsmål rejser renoveringen? Undrer du dig over noget?

Stort eller småt - skriv til os på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet, hvor vi samler spørgsmål og svar.

Fald på fliserne

Når man tænker på, hvor meget nyt der skal laves på gågaden i Horsens, springer svaret en smule i øjnene. Her er det nemlig en "gammel" løsning fra den foregående belægning, der bibeholdes. Det fortæller Kristian Markvardt, projektleder i Buus A/S, anlægsfirmaet bag renoveringen af gågaden.

- Al belægning bliver lagt med et afvandingsfald i enten længderetningen af gågaden eller på tværs, så vandet kan løbe mod en afløbsrende eller en kloakbrønd. Det foregår faktisk på fuldstændig samme måde som før - nu er det bare med en opdateret belægning, siger projektlederen.

Det har været et større puslespil at få alle fald til at passe sammen, så vandet løber de rigtige steder hen. Samtidig tager man højde for de niveauforskelle, der er på gågaden. Kristian Markvardt fortæller, at gågadebelægningen primært falder med mellem 1,5 og 2,5 centimeter pr. meter.

Klar til skybrud

En del af det ene læserspørgsmål går på, om løsningen kan klare det voldsomme skybrud, som fra tid til anden giver en del våde udfordringer såsom oversvømmede kældere eller trafikalt kaos.

På gågaden burde skybrud ikke blive et problem.

- Der har siddet en ingeniør med forstand på det her område og dimensioneret både mængden af afløb, og at de rør, der skal lede vandet væk, er store nok, siger Kristian Markvardt.

Dagens spørgere

Jørn Stougaard skriver:

- Jeg var af den opfattelse, at regnvandet i Horsens Kommune skulle kunne sive ned, hvor der er mulighed for det? Med sådan en sammenlimet flade er det jo ikke tilfældet.


Anni Madsen spørger:

- Når epoxyen er vandtæt, efter den er hærdet, hvad sker der så med regnvandet?

- På grund af klimaforandringer kommer der jo mere regn og ofte skybrud - er afløbene gearet til det?

Du kan også stille spørgsmål eller dele din undren på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet

Ingen udvaskning af epoxy

Projektlederen fortæller desuden, at der faktisk godt kan sive en lille smule vand gennem epoxyfugerne, men det er få procent, og derfor skal afløbene klare det meste.

Han vil i den forbindelse godt understrege, at Buus A/S har fuldstændig styr på sikkerheden, når arbejdet med at lægge epoxyfugerne går i gang, og at man kan være helt rolig, når det er klar til at blive trådt på af shoppende horsensianere.

- Når det er hærdet, er det helt ufarligt, og det er ikke giftigt. Man kan bortskaffe det som almindeligt affald, og der er ingen udvaskning af det, siger Kristian Markvardt.

Når gågadens nye belægning er lagt, og hele projektet er færdigt, vil cirka 14.500 kvadratmeter gågade være blevet renoveret, og der vil blandt andet være blevet lagt omkring 35.000 fliser.

I midten af Jessensgade er en afløbsrende også klar til at tage sig af vandet. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce