Annonce
Horsens

Læsere i Horsens midtby er enige: Affaldet flyder mange steder i Horsens

Da Horsens Folkeblad kom forbi Vimmelskaftet, lå der store bunker skrald, som var forsøgt lagt pænt til side på fortorvet. Foto: Michael Strandfelt
Mange læsere kan nikke genkendende til dynger af affald ved de nedgravede affaldscontainere i midtbyen

Horsens: Mandag fortalte vi i Horsens Folkeblad om Erling Lorentzen, der var godt træt af tilværelsen på Vimmelskaftet i Horsens, fordi de nedgravede affaldscontainere tiltrækker voldsomme mængder storskrald, der fylder store dele af gaden foran hans hoveddør. Kommunen bekræftede, at der findes problemer med folk, der bare stiller deres affald op ad containerne, og der har da også været masser af respons fra læsere, efter artiklen blev bragt.

Først og fremmest kom der en del billeder fra netop Vimmelskaftet, hvor der igen mandag morgen flød med skrald. Men der er intet, der tyder på, at det er et problem, der afgrænser sig til denne gade. Der kom således billeder og henvendelser fra borgere med adresse i mange forskellige gader i Horsens midtby.

En af de borgere er Kristina List Svane, der bor på Ole Worms Gade. Hun fortæller, at det ikke kun handler om storskrald, men at også madrester flyder i gaden.

- Så sent som for et par dage siden var der stillet en sæk med blandt andet sushi, hvilket jo selvfølgelig resulterer i, at mågerne går amok på den her sæk. Dagen efter var hele gaden fyldt med plastikemballage, flasker, sushirester og andre madrester, så vi knap nok kunne komme ud af vores dør uden at træde i det hele, fortæller hun.

Hun fortæller, at der for to år siden var problemer med, at containerne ikke blev tømt ofte nok. Men efter en henvendelse til kommunen blev det bedre, og i dag retter hun primært kritikken mod folks opførsel.

- Nu er problemet, at folk stiller store, sorte sække med mad, som ikke kan komme ned i hullet og derfor bare bliver stillet ved siden af. Kun af dovenskab, siger Kristina List Svane.

Annonce
Kristina List Svane, der bor i Ole Worms Gade, har taget dette billede, da svineriet var værst.

Problem i mange gader

Pia Glyngø, der bor i Fredensgade har samme opfattelse. Også hun havde for år tilbage indtrykket af, at containerne ikke blev tømt ofte nok, men det blev forbedret. Det løste bare ikke problemerne med skrald i Fredensgade.

- Det sker minimum en gang om ugen, som regel i løbet af weekenden, hvor folk har fri og skal have flyttet eller ryddet op. Det er mest storskrald, som folk stiller og åbenbart forventer, at nogen kommer forbi og rydder op, fortæller Pia Glyngø.

Udover Fredensgade, Vimmelskaftet og Ole Worms Gade, har vi også modtaget henvendelser fra læsere fra Nygade, Smedegade og Emil Møllers Gade, der kan nikke genkendende til affaldskaos og skrald spredt ud over gaden. Det virker derfor til at være et generelt problem omkring de nedgravede affaldsøer.

Horsens Kommune er i gang med at overveje, hvordan de bedre kan få folk til at overholde reglerne. Allan Lyng Hansen, der er afdelingschef for affald og veje, fortalte således allerede mandag, at man regner med at komme med nye tiltag efter sommerferien. Desuden kan det oplyses, at hvis man har affald, der ikke kan komme i containeren, så kan man ringe til kommunen, der henter storskrald i midtbyen på bestilling.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce