Annonce
Danmark

Læserbrev: Uoplyst opbakning til Føtex i tørklædesag

Arkivfoto: Keld Navntoft/Scanpix

Læserbrev: Efter at blive afvist at blive serviceret af en ikke-tørklædeklædt ekspedient, kontaktede jeg varehuschefen, Rolf i Føtex, på Mariagervej, der på telefon svarede mig: "Jeg forstår, at du har været i butikken. Som varehuschef ønsker jeg ikke at beskæftige mig med dette. Du kan jo bare blive væk". Herefter blev røret lagt på.

Jeg henvendte mig, da der i Salling Gruppens (Føtex) medarbejder håndbog på side 10 står: "Tatovering er tilladt, så længe den ikke indeholder politiske, religiøse eller andre tegn eller symboler, som er diskriminerende eller anstødelige".

Og graver Axel Præstmark en lille smule dybere, vil han i grundlovens §4 finde "at statsreligionen er den luthersk evangeliske folkekirke", ligesom man i §67 finder, at "Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud ... dog at intet læres eller foretages, som strider mod den offentlige orden".

Med andre ord vi har religionsfrihed, såfremt den praktiseres privat og ikke påtvinges tredjepart. Som eksempel har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved dom i 2001 godkendt afskedigelsen af en lærerinde i Schweiz, der ønskede at bære muslimsk tørklæde i undervisningen. "Domstolen fandt det at bære tørklæde vanskeligt at forene med ligestilling mellem kønnene samt med de budskaber om frihed, respekt for andre".

Hvor vil jeg så hen med at dette?

Redaktøren forsøger sig ud fra et globalistisk tankesæt er udstille andre med anden holdning som være uoplyste grøftegravere. Mon Rolf vil acceptere ekspedienter med rygmærker i Føtex? Eller religiøse sekter stå og prædike udenfor Føtex? Næppe!

Det er angivet i personalehåndbogen, at man ikke må fremstå med religiøse tegn eller symboler, som kan virke anstødelige, så når varehuschefen i lyset af dette skal udråbes som hverdagshelt, er det grænsende til at være blasfemisk overfor de mange ikke-tørklædeklædte kunder.

Måske skulle både Rolf og Axel Præstmark reflektere, inden de lægger røret på, og når avisen bruger ordet integration, må man gå ud fra, at avisen mener assimilering.

Og skulle man så nævne trolden ved dens navn. Er islam en religion, eller er islam en totalitær ideologi, og ikke mindst hvem er det, der skal assimileres? Er det kunderne, der skal assimileres til islam, eller er det de sekteriske grupper, der skal assimileres til det vestlige kristne demokrati?

Føtex er stærkt bundlinjefikseret. Det handler om at købe billigt ind og sælge dyrt. Mon ikke det har betydning, at der i assimilerings navn gives tilskud når 2.g'ere skal ud på arbejdsmarkedet. Dog har jeg noteret mig, at Føtex vælger at betale religiøse afgifter.

Jeg er medlem af den danske folkekirke. Hvad ville der stå i chefredaktørens leder om Føtex skulle betale særafgift til den danske folkekirke? Mon ikke chefredaktøren og varehuschefen skulle anerkende, hvad der er den danske statsreligion, og at man måske skulle afstå fra fremme specielle totalitære ideologier og religioner.

Hvorfor skal det være så svært for Føtex at anvise en ikke-tørklædeklædt ekspedient?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Horsens For abonnenter

Hans har en finger med i alt i Vestbirk - uden at råbe op om det

Annonce