Annonce
Debat

Læserbrev: Hvem skal så passe syge børnebørn?

Hans Martin Andersen. Pressefoto

Læserbrev: Ingen skal være i tvivl om, at jeg mener, den fremtidige pensionsalder er alt for høj, og at jeg gerne ser, at det bliver frivilligt, hvor længe mennesker vil blive på deres arbejdsplads.

Vi skal ikke æde præmissen om, at vi skal arbejde, til vi ikke længere kan slæbe os på arbejde. Vi ønsker et liv efter arbejde også.

Jeg er også overbevist om, at mange slet ikke kan holde så længe, som politikere og arbejdsgivere ønsker, og derfor har brug for muligheder for at forlade arbejdsmarkedet, uden at det betyder økonomisk ruin.

Fleksjob, førtidspension, seniorpension burde slet og ret være pension.

Men der er andre problemer med en længere tilværelse på arbejdsmarkedet - eller udfordringer, som det vistnok hedder i dag. Derfor lige et par tillægsspørgsmål til politikerne:

Hvem skal hente børnene i børnehaven, når forældrene er på arbejde? Hvem skal passe børnene, når de har mere end én sygedag? Hvem står klar, når der er lukkedage i institutionerne? Hvor skal skolebørnene være i efterårsferien?

Hele vores overenskomstsystem er bygget op på bedsteforældre-hjælp. Vi forventer, at bedsteforældrene kan træde til.

Men selv om forældrerollen indtræder senere i dag end for 50 år siden, vil det knibe for bedsteforældre at stille sig til rådighed som børnepasningsreserver, når pensionsalderen sættes op til 70, 71, 72 år eller mere, og efterlønnen helt er afskaffet.

Jeg stiller spørgsmålene for at understrege, at der er andre behov i et samfund end bare det, at det lige nu påstås at være besværligt at skaffe arbejdskraft.

Men køber man synspunktet, må det vel være på sin plads at gøre opmærksom på de problemer, der kan opstå.

For der er vel ingen, der forestiller sig, at normeringen/bemandingen i daginstitutionerne stiger så meget, at man her er klar til også at passe børnene, når de er småsløje? Eller holde ekstra længe åbent, når det pludselig en dag kniber forældrene at nå frem?

Der er lige en ting, vi skal huske på - jeg er sikker på, den gælder for de fleste:

Selv om vi er glade for vores arbejde, er det jo ikke kun for sjov, vi møder ind hver dag. Vi vil gerne have mulighed for at holde fri.

Og når vi sparer op til pensionen, er det, fordi vi gerne vil nå frem til mange gode år som pensionister.

År, hvor vi kan træde til, når børn og børnebørn har brug for det.

År, hvor vi får tid til at gå ind i frivilligt arbejde - og for resten hvordan vil det gå med alt det frivillige arbejde, der i dag udføres af friske pensionister, når pensionisterne om ikke så mange år bliver nedslidte +75-årige?

Og først og fremmest år, hvor vi kan gøre alle de ting, vi altid har drømt om at have tid til.

Livet handler om meget mere end arbejde. Det er der tilbøjelighed til at glemme i debatten lige nu.

Politikere og arbejdsgivere tæsker de unge gennem uddannelsessystemet og hurtigt ud på arbejdsmarkedet og lader nærmest til at ønske, at vi skal blive der, til vi skal køres hjem fra arbejdspladsen i en rustvogn.

Men hvad er det egentlig, den danske arbejder selv ønsker?

Mit bud er: Et godt arbejdsliv og et værdigt seniorliv.

Annonce

Politikere og arbejdsgivere tæsker de unge gennem uddannelsessystemet og hurtigt ud på arbejdsmarkedet og lader nærmest til at ønske, at vi skal blive der, til vi skal køres hjem fra arbejdspladsen i en rustvogn.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Ida Aukens lave selvværd og hykleri

Håndtryk: Muslimske mænd, der ikke giver hånd til kvinder, gør Ida Auken (RV) vred, fordi hun mener, det er kvindeundertrykkende idioti. Ida Auken, præstedatter og selvophøjet moralist, hvis tolerance og rummelighed forekommer mig teoretisk funderet, burde da arbejde med sit selvværd som kvinde, eftersom en "middelalderlig mand" med konservative overfortolkninger af islam pga. manglende håndtryk kan få den stakkels Ida til at opleve det som "et chok" og får hende til at "føle sig forkert". Ida Auken selv bidrager aktivt til at stemple og stigmatisere de såkaldte normale, håndtrykpraktiserende muslimer, når hun i P1 radio udtaler, at "det går udover alle de muslimer, der lever normale liv" (dem der vil trykke Ida i hånden), og at "de betaler regningen for dem, der vælger at fortolke religionen så bogstavnært". Personligt synes jeg, at det er noget pjat at man ikke giver hånd til personer med den modsatte køn, men jeg har til gengæld aldrig følt mig tøsefornærmet eller hysterisk som Ida, de gange en kvinde grundet sin religiøse eller anden overbevisning havde afvist at give mig hånd og i stedet for hilst på mig på en anden måde. Jeg vil aldrig i livet tolke det som manglende respekt for mig som menneske eller som mand. Hjertelighed, oprigtighed og venlighed sidder ikke i håndtrykket, og det burde Ida som medlem af det Radikale Venstre og formentlig belæst præstedatter da vide. Et venligt nik, et par oprigtigt smilende øjne eller hånden på hjertet er for mig mindst lige så respektfuld måde at møde, hilse og anerkende det andet menneske på som et til tider standard- og uengageret håndtryk. Man skal feje for egen dør først. Det er fint nok, at vi kritiserer visse muslimers ortodoksi, men vi må heller ikke glemme, at hver fjerde kvindelig præst i den reformvenlige danske folkekirke har oplevet diskrimination og forskelsbehandling. Således har 57 ud af de 640 præster oplevet at blive nægtet håndtryk af en mandlig kollega. Ida Auken er et tydeligt eksempel på en socialliberal politiker, hvis frisind og tolerance er blevet forurenet af den årelange og umættelige islamofobi og muslimbashing.

Annonce