Annonce
Debat

Læserbrev: De største roser til sygehus efter fireårigs operation

Anders Vaagan. Arkivfoto

Læserbrev: Mandag 21. januar skulle vores fire-årige datter have foretaget et mindre operativt indgreb på Horsens Sygehus, Dagkirurgisk Center.

Fra første forberedende samtale, over modtagelsen og til udskrivelsen har alt fungeret ganske til vores store tilfredsstillelse.

Vi meldte os med sygesikringskort ved standeren i indgangsområdet og gik derpå til et hyggeligt og børnevenligt venteværelse og blev efter kort tid hentet ind på stuen.

Her var der tid til at snakke stille og roligt med den søde og nærværende sygeplejerske, og vores datter fandt den ro, der er så betryggende i den situation.

Anæstesipersonalet hentede os ind på operationsstuen, og der var ingen hast eller jag.

Stille og roligt fik personalet vores datters tillid, og der var tid til at putte bamsen, inden masken fik hende til at sove.

I ventetiden blev der serveret kaffe, og vi skulle bare sige til.

Kirurgen kom inden længe ud og hentede os i venteområdet og forklarede samtidig om indgrebet, og om hvordan det var gået.

Knap en time gik der, og så kom vores datter tilbage, så småt ved at vågne.

På stuen fik vi herefter den tid, der skulle til at vågne, og der var så roligt, at hun også kunne få en lur inden udskrivelse.

Sygeplejersken kom med en lille bog og et diplom, og siddende på hug ved sengen forklarede hun meget venligt og roligt vores datter om bogen, og om hvor dygtig hun havde været.

Hun fik serveret lidt mad og drikke, og der var et flot udvalg af dette.

Snart tænkte vi på at skulle hjemad, men det var helt op til os, hvornår det skulle være. Der var intet med, at man følte, at man snart skulle gå.

Slutteligt fik vi fyldestgørende papirer udleveret, dels vedrørende indgrebet, dels en meget forklarende seddel om praktiske hensyn i dagene, der kommer.

Alt i alt har vi og vores datter fået en helt fantastisk behandling i Dagkirurgisk Center. Et meget imødekommende og kompetent personale, som fortjener de største roser for deres måde at være på.

Vi siger tusind tak for jeres flotte arbejde og for det, I gør hver dag.

Annonce

Her var der tid til at snakke stille og roligt med den søde og nærværende sygeplejerske, og vores datter fandt den ro, der er så betryggende i den situation.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Annonce