Annonce
Horsens

Læserbrev: Cykelstierne skal helt ud til oplandsbyerne

Læserbrev: Det er rigtig godt at cykle. Det er godt for miljøet, og det er godt for vi mennesker at få noget motion. Derfor er det også super, at der i Trafikplan 2030 er afsat små 200 mio. kr. til at lave supercykelstier, så borgere fra Stensballe, Egebjerg, Lund og Hatting hurtigt og sikkert kan komme frem til midtbyen og retur.

Men hvad med vi borgere, som bor lidt længere ude på landet? Vi vil også gerne cykle og komme sikkert frem og tilbage.

I budgettet 2015 fik vi i Venstre indføjet at:

Udvalget for Teknik og Miljø vil udarbejde et egentligt cykelstiprojekt for strækningen Søvind-Haldrup og Sejet-Højvangen. Der er stor interesse for projekterne i lokalområderne.

Hver gang jeg har spurgt til sagen, har jeg fået oplyst, at der var andre projekter, som var mere vigtige.

Jeg ved også, at der er et stort ønske om at få en cykelsti fra Yding til Østbirk.

Hvis jeg igen kommer ind i byrådet, vil jeg arbejde for, at vi får lavet en "Cykelstiplan" for oplandsbyerne. Når vi kan finde 200 mio. til supercykelstier i midtbyen, må vi også kunne finde penge til oplandsbyerne.

Vi behøver ikke få supercykelstier. Nej, vort ønske er bare at få en cykelsti.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Til kamp mod nethandel: Butikkernes arbejde har skabt 'positive vinde' i Horsens

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce