Annonce
Horsens

Læser er bekymret over nybyggeri: Hvad vil kommunen gøre ved de lovløse måger

Ib Nielsen er særligt bekymret for nybyggeriet på Lilli Gyldenkildes Torv, hvor han forudser, at måger vil finde sig til rette for at bygge rede. Arkivfoto: Morten Pape
Nybyggeri med fladt tag er velegnede ynglepladser for måger, påpeger læser, der efterspørger handlingsplan fra kommunen. Ansvaret ligger hos den enkelte grundejer, lyder kommunens svar.

Horsens: Hver dag, når Ib Nielsen skal på arbejde, bliver turen, han tilbagelægger til fods, akkompagneret af skrig og skrål fra måger.

Det starter ved hans hjem på Jyllandsgade og fortsætter ved Bilka og Løvbjerg Centret. Og det har efterladt ham med en bekymring, der har fået ham til at kontakte Horsens Folkeblad.

- Der i øjeblikket gang i en masse nybyggeri i Horsens. En masse højhuse, som bliver bygget med fladt tag. Steder, hvor mågerne kan bygge redder uden at være bange for fjender som katte og ræve. De kan leve beskyttet deroppe, siger Ib Nielsen, der især er bekymret for byggeriet på Lilli Gyldenkildes Torv.

- Mågerne er lovløse. Jeg er irriteret over skrigeriet, og jeg er bange for, at de angriber. Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad planen er. For kommunen må vel have en plan for, hvordan den vil forhindre, at mågerne bygger redder på de flade tage, siger Ib Nielsen.

Annonce

Spørg Folkebladet - Vores by vokser

Horsens vokser, og det kan man se i bybilledet.

Nye byggerier langs havnen og Niels Gyldings Gade, nyt uddannelses-campus på den gamle slagterigrund og en ny bydel ved Nørrestrand er bare nogle af de projekter, der er i gang.

Horsens Folkeblad sætter fokus på byggeprojekterne med "Spørg Folkebladet - Vores by vokser", hvor du kan stille spørgsmål til redaktionen, hvis du går og undrer dig over noget - stort eller småt.

Vi har blandt andet allerede kigget på befolkningsfremskrivningen i Horsens, på den trafikale udvikling på Vestergade, og hvad det massive nybyggeri vil betyde for kommunens udgift til boligstøtte.

Vi vil også gerne prøve at svare på dine spørgsmål, så skriv til os via dette link: redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet - her samler vi alle spørgsmål og svar.

Vejleder bygherrer

Folkebladet har forelagt Horsens Kommune Ib Nielsens spørgsmål, og her er svaret, at kommunen ikke direkte kan gøre noget ved problematikken.

- Det er den enkelte grundejer, der har ansvar for at forhindre, at måger slår sig ned eller yngler på den pågældende ejendom. Når vi laver byggesagsbehandling, kan vi vejlede bygherrerne om, hvilke fysiske tiltag de kan sætte i værk for at forhindre, at måger lander eller bygger redder på taget, siger Charlotte Pasgaard, afdelingsleder i kommunens afdeling for byggesager.

Blandt kommunens anbefalinger til grundejerne er at opsætte net, fuglepigge eller stålwirer.

Rigtig svært at komme til livs

Hvad angår Horsens Kommunes egne ejendomme, gennemfører kommunen en stabil indsats for at forebygge problemet med måger.

Den sørger således for at oliere æg i mågereger hver 14. dag, og den overvåger tage på kommunale bygninger, blandt andet på baggrund af borgerhenvendelser gennem kommunens Giv et praj-app.

- Og vi oplyser, om hvor vigtigt det er, at vi ikke smider affald på gaden, siger Charlotte Pasgaard, der samtidig påpeger, at Horsens som fjordby pr. definition vil være udsat for mågegener.

- Med Horsens’ placering ud til fjorden må vi erkende, at det er rigtig svært at komme problemet til livs, for mågerne vil naturligt søge kystbyerne. Men vi kan med en fælles indsats gøre en række tiltag for at gøre det sværere for mågerne at finde sig til rette, siger hun.

Kommunen har blandt andet afsat en kvart million om året til at skyde måger ned i havneområdet.

Dagens spørger

Ib Nielsen spørger:
"Alle højhusene bliver med fladt tag. Dermed et oplagt ynglested for måger. Hvilke tiltag bliver gjort for at forhindre dette? Jeg synes, vi har rigelig støj i forvejen."
Du kan også stille spørgsmål eller dele din undren på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet

To måger med et skud

Martin Ravn (V), der er formand for kommunens udvalg for plan og miljø, deler Ib Nielsens forventning om, at nybyggeriet vil forværre situationen med måger.

- Borgeren har ret i, at problemet bliver endnu større, end det er i dag. For fladt tag er tilsyneladende det eneste, bygherrerne kan finde ud af. Det er meget lidt fantasifuldt, og jeg kunne godt tænke mig et mere varieret byggeri, både med hensyn til det arkitektoniske niveau og mågerne, siger Martin Ravn.

- Hvis man arbejdede med andre løsninger i forhold til taghældning, var man ude over problemet med måger, der bygger redder. Flade tage er de rene rugekasser for måger, siger han.

Udvalgsformanden ønsker således en grundlæggende debat om, hvilken arkitektonisk retning Horsens skal bevæge sig i.

- Det handler om, at vi i lokalplanerne skal til at sætte barren højere for, hvad det er for en arkitektur og udtryk, vi ønsker at skabe i byen. Så kan vi "skyde to måger med et skud", siger Martin Ravn.

På et mere håndgribeligt niveau vurderer Martin Ravn, at kommunen er på rette spor med sine nuværende tiltag.

- Vi har skudt 123 måger ned, siden vi begyndte. Derudover oplyser vi virksomheder og grundejerforeninger om, at de kan indsamle æg fra mågernes reder på tagene. Derudover er man ved at kigge på mere intelligente løsninger, eksempelvis elrobotter, der ruller rundt på tagene a la robotplæneklippere, siger han.

Horsens Kommune sætter årligt en kvart million kroner af til at skyde måger ned. Arkivfoto: Morten Pape

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Annonce