Annonce
Læserbrev

Lærer fra Vejle: Børn bliver så dygtige, som jeg har tid til at gøre dem!

Så kære politikere: Jeg kan simpelthen ikke skære det mere ud i pap. Få nu mål og ressourcer til at hænge sammen.

Læserbrev: Jeg har verdens bedste job. Jeg er lærer i den danske folkeskole, og der findes ikke noget bedre end at se børn lykkes. Et barn, der knækker læsekoden, en elev, der løser et svært regnestykke, eller en hel klasse, som hygger sig med et spil gangebanko, hvor de knap ænser, at vi egentlig er i gang med at lære om sandsynlighed, chance og udfaldsrum.

Det sker ofte, at de aktiviteter, som skal blive til en lektions undervisning, forberedes i en anden lektion, hvor der opstår lidt ro til at sidde med computeren. Eller at strukturen først falder på plads, når man går hen ad gangen på vej til timen.

Jeg kan sagtens leve med, at dette sker indimellem, da det i de situationer blot handler om at holde eleverne beskæftiget i 45 minutter med noget, der giver mening for de fleste.

Men i verdens bedste job er målet, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Ikke bare at alle skal holdes beskæftiget.

I praksis betyder det, at jeg, ud over den nævnte aktivitetsplanlægning og lektionsstruktur, skal kigge på hver enkelt af mine 27 matematikelever og 26 danskelever (jeg medtager ikke mine 150 musikelever) og forholde mig til, hvor de er henne i deres udvikling rent fagligt set i forhold til det konkrete emne, vi er i gang med, og deres udvikling i matematik og dansk generelt.

Dertil kommer deres personlige og sociale udvikling, men det må vi kigge på en anden gang.

Til det rent faglige efterlader det i omegnen af 30 sekunder pr. elev. Og hvorfor er det så noget at tude over?

Jo, det er det, fordi mål og ressourcer på ingen måde hænger sammen.

Og ikke nok med det, så går politikerne ud og fortæller forældrene, at det er det, de kan forvente, når de sender deres barn i den lokale folkeskole.

Politikerne fortæller forældrene, at de kan forvente, at deres børn bliver målt og vejet af en professionel voksen i alle aspekter af deres hverdag både fagligt og socialt, for det ligger simpelthen i målsætningen.

Jeg skal på de 30 sekunder skrive elevplan, læse testresultater og drage konklusioner heraf, kigge elevens bøger, skriftlige opgaver og andre produkter igennem og konkludere på dette, skrive notater eller forældrebeskeder om manglende lektier eller uorden i skolesagerne og meget andet.

Når de 30 sekunder er gået, har jeg kun nået at skrive: "Kære forældre til NN. Jeres barn har ikke fået lavet følgende sider i matematikbogen, som skulle være lavet til i dag…"

Så kære politikere: Jeg kan simpelthen ikke skære det mere ud i pap. Få nu mål og ressourcer til at hænge sammen.

Og lad være med at gå ud og blære jer med, hvad vi kan i folkeskolen, når I ikke giver mine kollegaer og jeg en kinamands chance for at leve op til målet om, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan.

Annonce
Johannes Vestergaard Melchiorsen. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indgreb mod kviklån er helt på sin plads

Kviklån og bettingreklamer ender med jævne mellemrum i både skudlinje og mediemølle i takt med hårrejsende beretninger om især unge, der ender i bundløs spillegæld eller opbygger et rentebjerg af de uoverstigelige. Når jeg har deltaget i diskussioner om det rimelige i de fristende tilbud, har jeg har ofte automatreageret med: "Hold nu op med alle de forbud. Når I er myndige, er I også voksne nok til at tage det ansvar, der følger med." Jeg ser da også par i "Luksusfælden", der er uden for pædagogisk rækkevidde og egentlig bare bekræfter holdningen. Alligevel har jeg flyttet mig lidt, jo mere jeg har læst om det - og tænkt over det. Vi spurgte i søndagsavisen Horsens Folkeblads følgere på Facebook, hvad de synes om netop kviklån. En klar majoritet så gerne et forbud mod ågerrenter - eller i det mindste de reklamer, der nærmest kører i båndsløjfe på reklamefinansierede tv-kanaler. Jeg bed også mærke i forslaget om at indføre privatøkonomi som fast pensum i folkeskolen, fordi unge er for letpåvirkelige og ved for lidt. God idé. Allermest tankevækkende var et indlæg fra en, der netop havde fået en mere nuanceret holdning til sagen og havde rykket sig fra "stop nu med forbud"-standpunktet. Han skrev: "Det er nemt at påstå, at man blot kan lade være, men hvis det er den eneste mulighed, man ser for at betale ens udgifter og få mad på bordet, ser man nok anderledes på det." Vel talt! Man kan sagtens være myndig og ekstremt sårbar på samme tid, og i takt med teknologiske fremskridt er det simpelthen blevet for let at spille sig i livslang gæld eller låne hurtige penge med vanvidsrenter på op til 800 procent om året. Og hvem ved? Måske er man blevet truet til at skaffe kolde kontanter i en rasende fart, fordi man er kommet i lag med tvivlsomme typer. En skræmmende tanke. Når jeg nu har ordet, skal der lyde en tak til dem, der tager sig tid til at bidrage reflekteret til søndagsdebatten i Horsens Folkeblad uge efter uge. Det er værdsat og har i det mindste gjort denne signatur klogere.

Horsens

Sandwiches går som varmt brød i ny bar

Annonce