Annonce
Indland

Manglende viden får læger til at tøve med cannabisforsøg

Handout/Reuters
Læger ikke vil tage ansvar for medicinsk cannabis, grundet manglende viden på området, mener Lægeforeningen.
Annonce

En forsøgsordning med medicinsk cannabis fungerer ikke, fordi lægerne ikke tør stå på mål for det, mener Camilla Rathcke, formand i Lægeforeningen.

Ifølge Lægeforeningen gør manglende videnskabelig viden, at rigtigt mange læger er tilbageholdende med at udskrive cannabis på grund af patienternes sikkerhed.

Eksempelvis oplyser Scleroseforeningen til DR, at der er 2400 sklerosepatienter med svære symptomer herhjemme, som ifølge foreningen kunne have gavn af medicinsk cannabis. Det er dog kun omkring 100 patienter, der er omfattet af ordningen ifølge foreningen.

Formanden for Lægeforeningen mener, at lægerne ikke er trygge nok, ved deres viden på området.

- Som læger har vi en forpligtelse, til at levere viden til patienterne, hvis vi sætter dem i behandling med et nyt præpareret, siger Camilla Rathcke og påpeger, at derfor tøver mange læger, fordi det er deres ansvar.

Ordningen trådte i kraft 1. januar 2018 og giver læger mulighed for at udskrive cannabisprodukter, så patienter lovligt kan afprøve behandlingen, hvis godkendt medicin ikke virker.

Lægeforeningen mener, at ordningen kom forkert fra land, og at det er problematisk, at der ikke indsamles viden om virkning, bivirkning og sammenspil med andet medicin.

- Med ordningen har vi forbigået hele den måde vi normalt undersøger og dokumenterer lægemidlers virkning på. Det, man skulle, var at afsætte offentlige midler til forskning på området, siger Camilla Rathcke.

Mere viden på området vil gøre, at lægerne kan blive oplyst på samme grundlag. Ifølge Lægeforeningen er den nuværende ordning også problematisk, fordi der ikke er et ensartet tilbud eller behandling i hele landet.

/ritzau/

Nyhed fra DR
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Løvbjerg-købmand: Mundbind vil gøre hverdagen mere tryg for personalet og kunderne

Horsens

Smittetal sætter rekord i Danmark: Borgmesteren har klar opfordring til borgerne i Horsens Kommune

CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner

Annonce