Annonce
Indland

Læger: Udbredt brug af mundbind er unødvendigt i Danmark

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
WHO har ændret holdning, så alle nu anbefales at bruge mundbind på steder, hvor det er svært at holde afstand.

En udbredt brug af ansigtsmasker i det danske samfund er ikke en nødvendighed trods WHO-anbefaling, vurderer eksperter.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har natten til lørdag dansk tid ændret retningslinjerne, så det nu anbefales, at alle anvender ansigtsmaske, når man er steder, hvor det er svært at holde afstand til andre.

Men det behøver ikke nødvendigvis at medføre ændrede retningslinjer i Danmark.

Det mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

- Mundbind har en klar effekt i sundhedssektoren, men når det kommer til resten af samfundet, er evidensen meget ringe, siger han.

- Jeg siger ikke, at det ikke har en effekt. Men problemet er blandt andet, at mange ikke bruger mundbind rigtigt. Og det kan blive en falsk tryghed.

Han mener dog, at det i visse situationer, hvor det er meget svært at holde afstand, kan "være hensigtsmæssigt at anbefale mundbind". Eksempelvis i lufthavne, fly og offentlig transport.

Læge Christian Wejse, der er forsker i global sundhed og infektionssygdomme på Aarhus Universitet, mener heller ikke, at mundbind bør være et krav på offentlige steder i Danmark.

- Denne WHO-udmelding gør ikke, at jeg tænker, at de danske myndigheder absolut skal ændre retningslinjerne, medmindre der er kommet ny evidens på området, siger han.

Han peger på, at det især er kontaktsmitte, der er bekymring for i forhold til udbredelsen af coronavirus. Ansigtsmasker beskytter mod dråbesmitte - og beskytter derfor specifikt i situationer, hvor man er tæt på smittede i længere tid.

- Vi har siden april været på en faldende epidemikurve, uden at befolkningen har brugt ansigtsmaske på offentlige steder, siger Christian Wejse.

- Så på nuværende tidspunkt vil det være lidt underligt, hvis vi alle skal begynde at gå med maske, når der er så få smittede.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at raske personer, der bevæger sig almindeligt rundt i samfundet, bruger mundbind.

Det begrundes med, at det er usikkert, hvorvidt det har en effekt på smittespredningen i det offentlige rum.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

68-årig cykler sammen med to kammerater 3100 kilometer fra Nordkap til Gedved

Erhverv For abonnenter

11 nye regnskaber med både plus og minus: Sådan gik det for blandt andet mad og møbler, huse og håndværk

Sport

Anders fra Odder har vundet to kampe ved OL

Odder For abonnenter

Et sommerhus ved Saxild Strand er ugens dyreste bolighandel: Kun et hus solgt for under tre millioner kroner

Horsens

Campingplads, hoteller og vandrehjem glæder sig over den spirende turisme: Det har eksploderet fuldstændig

Kultur For abonnenter

Nu skal det være slut med, at lastbiler så store som huse kører gennem den smalle gade

Odder

Massakre på naturen: Hvad skete der lige med de vilde blomster, der gjorde mig glad på mine gåture?

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Seneste plus

Kultur

Heavy metal og dødningehoveder i køkkentapetet: 45-årige Karsten er medarrangør af ny metalfestival

Brædstrup

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Horsens

Ansat på plejecenter vågnede, da tyve puslede i garagen

Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Sport

Anne-Marie Rindom fortsætter, hvor hun slap i søndags: Ligger på tredjepladsen

Annonce