Annonce
Danmark

Læge har gjort det før: Opdagede tegn på kræft hos fremmed i Bilka-kø

Praktiserende læge Sune Kristensen er blevet rost for sin næstekærlige handling, da han gjorde en fremmed mand opmærksom på et mistænkeligt modermærke. Selv synes han bare, han gjorde sin pligt. Foto: Peter Leth-Larsen
Tre gange har læge Sune Kristensen fra Vejle henvendt sig til fremmede mennesker for at bede dem få undersøgt et modermærke. En af dem var 81-årige Jørgen Bæk, som er evigt taknemlig over, at lægen - i en kassekø i Bilka - anbefalede ham at få tjekket et modermærke på kinden. Det viste sig at indeholde forstadier til kræft.

Medmenneskelighed: Historien om 81-årige Jørgen Bæk, der fik fjernet et farligt modermærke, efter at være blevet advaret af en fremmed læge i en kø i Bilka, er gået landet rundt. Den glade patient fra Løsning efterlyste tirsdag lægen i et læserbrev, og nu er han fundet i en almen praksis i Kolding.

Lægen, eller hverdagshelten, som han også er blevet kaldt, er 47-årige Sune Uhrenholt Kristensen fra Vejle, der selv mener, at han bare gjorde sin pligt, da han opdagede det farlige mærke.

- Jeg stod og pakkede mine varer, da jeg tilfældigt vendte mig om og kiggede på den mand, som var ved at betale. Han havde et modermærke, som var både stort, asymmetrisk og forskelligfarvet, og det er tre faresignaler. Jeg overvejede kort, om jeg skulle holde min kæft eller sige noget, men jeg kunne ikke have det på min samvittighed at lade være, fortæller Sune Uhrenholt Kristensen om episoden, der fandt sted i Bilka i Vejle i begyndelsen af januar.

Annonce
Begge mine forældre er pensionerede hudlæger, så man kan måske sige, jeg er arveligt belastet i forhold til at opdage den slags.

Sune Uhrenholt Kristensen

Det springer i øjnene

Sune Kristensen blev glad, da han fandt ud af, at manden fra køen, Jørgen Bæk, tog advarslen alvorligt og fik fjernet modermærket, som viste sig at indeholde forstadier til kræft.

- Så var det jo rigtig godt, at jeg sagde noget, og at jeg ikke lod mig overmande af generthed eller frygt for at gøre nogen bekymret uden grund. For der kom noget godt ud af det, siger Sune Kristensen.

Som almen praktiserende læge har han ikke speciale i hudproblemer eller modermærker, men han kan alligevel ikke lade være med at tænke over det, hvis han opdager et mærke, der ser forkert ud. Han sammenligner det selv med en tømrer, der ser et skævt hus.

- Jeg går ikke og kigger efter det, men det springer bare i øjnene. Og når man først har set det, så synes jeg faktisk, man har pligt til at gøre opmærksom på det. Det er absolut ikke alt, jeg vil kommentere, jeg kan ikke lige komme i tanke om andet, men hvis man har begrundet mistanke om, at det er noget alvorligt, så skal man reagere, siger Sune Kristensen.

Har advaret tre fremmede

Han mener, vi helt generelt i samfundet bør være bedre til at være opmærksomme på hinanden, og for hans eget vedkommende var situationen i Bilka med Jørgen Bæk ikke den første.

- Jeg har to gange før bedt en fremmed om at få tjekket et modermærke. En gang i en cykelbutik, og en gang på gaden. I det ene tilfælde var det alvorligt, ligesom med Jørgen, og i det andet var det ikke noget. Men ingen gange er det blevet taget ilde op, og jeg er sikker på, at jeg også vil reagere, hvis jeg oplever noget lignende i fremtiden, siger Sune Kristensen.

Om det ligefrem ligger i lægeløftet, at man skal reagere, kan han ikke give et klart svar på.

- For mig gør det, men det er nok et fortolkningsspørgsmål. I hvert fald er det min holdning, at hvis man har en særlig viden om noget, der kan gavne andre, skal man bruge den, siger Sune Kristensen.

Torsdag eftermiddag skal han i øvrigt mødes med Jørgen Bæk, som glæder sig til at overrække sin helt to gode flasker rødvin som tak for hjælpen.

Jørgen Bæk er glad for, at han har fået kontakt til sin redningsmand, og de to har aftalt at mødes, så Jørgen kan få lov at forære ham to flasker god rødvin. Foto: Camilla Bo Krefeld
Læge Sune Kristensen mener, man har en pligt til at reagere, hvis man har begrundet mistanke om, at en anden fejler noget alvorligt. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce