Annonce
Danmark

Kvinde erkender fup med campingvogne: Flere end 50 har anmeldt hende for svindel

Kvinden er sigtet i 56 sager, hvor hun anklages for at indgå aftaler om udleje af en campingvogn, som hun aldrig leverer. Foto: Marie Hald/Scanpix
En kvinde fra Sjælland har erkendt at have udlejet campingvogne, som hun ikke har leveret. Flere end 50 personer fra hele landet har anmeldt kvinden for snyd med udlejning af campingvogne.

Campingfusk: En kvinde fra Sjælland, som gennem sommeren er blevet anmeldt for fup med campingvogne, erkender nu, at hun har indgået aftaler om udleje af en campingvogn, som hun ikke har leveret. Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi over for JydskeVestkysten.

JydskeVestkysten har tidligere på sommeren fortalt, hvordan flere end 50 personer fra hele landet har anmeldt kvinden for svindel med udleje af campingvogne. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 43-årige kvinde fra Køge er sigtet i 56 sager for at have udlejet en campingvogn og modtaget penge, hvorefter hun ikke har leveret campingvognen. Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad kvinden præcist har erkendt, og ønsker heller ikke at fortælle, om hun har erkendt svindel i alle de 56 sager, hun er sigtet i.

Annonce
Camilla Nissen Ravn fra Kolding er en af de personer, der denne sommer pludseligt har stået uden en campingvogn, efter kvinden fra Sjælland er løbet fra en aftale, selvom hun har modtaget penge for depositum. Arkivfoto: Martin Ravn

Kræver navneforbud

JydskeVestkysten kunne i juli fortælle, at flere end 70 personer herunder to kvinder fra henholdsvis Kolding og Augustenborg føler sig snydt af den sjællandske kvinde, der har udlejet campingvogne på forskellige Facebook-sider. Hun leverer aldrig campingvognen, men beholder til gengæld depositummet på 2500 kroner, lyder anklagen. JydskeVestkysten har set korrespondance mellem kvinden og flere af de personer, som føler sig snydt, og her fremgår det, at kvinden erkender, at hun skylder penge.

I en Facebook-gruppe, som samler alle dem, der føler sig snydt, fremgår det, at kvinden siden JydskeVestkystens dækning har tilbagebetalt en del af de penge, hun skylder. Mens nogle har modtaget hele beløbet, har andre modtaget en del af det. Flere har stadig ikke modtaget penge.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at kvindens forsvarer kræver navneforbud i sagen. Det ønske vil Retten i Roskilde tage stilling til under et retsmøde 29. august.

Den svindelanklagede kvinde har ikke besvaret JydskeVestkystens henvendelser.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce