Annonce
Kultur

Kvinder dominerer biografprogrammet

Filmen Little Women er den første premiere på programmet, når Biffen genåbner.
Når Biffen genåbner bliver det med to Danmarkspremierer.
Annonce

Odder: Biffen byder på to danmarkspremiere i den første periode efter genåbningen. Den første film, der får premiere, er "Little Women". Historien om fire unge kvinder, der hver især er fast besluttede på at leve livet på deres egen måde. På rollelisten er bl.a. Saoirse Ronan, Emma Watson, Laura Dern og Meryl Streep. Fra torsdag 18. juni kan man se "The Kindness of Strangers". Filmen følger fire mennesker i New York, da de går igennem den værste krise i deres liv. Bag filmen står den danske filmskaber Lone Scherfig, der tidligere har lavet "Italiensk for Begyndere" og "An Education". - Ser vi lidt længere frem blandt de store film, som er på vej, er Christopher Nolans "Tenet", som flere hævder bliver endog meget stor. Og så skal vi snart møde Tom Cruise igen i "Top Gun 2" – "Maverick", afslører biografleder Thomas B. Nørfelt. Hollywood-stjernen er selvfølgelig tilbage i rollen som den smarte Maverick, små 33 år efter originalen. Og så vender Mr. Bond tilbage 12. november.

Annonce

En tryg åbning

Biffen har arbejdet på at sikre en god og tryg åbning, og man vil opfylde alle regler om afstand, hygiejne og så videre. Biografen har også valgt kun at lægge ud med én daglig forestilling, så der er god tid til rengøring og afspritning. - Du kan trygt gå i Biffen igen. Det er nye tider, men gæsterne vil stadig møde den særlige Biffen-atmosfære, når man træder ind, siger biograflederen. Biffen er blevet målt op og der er den nødvendige plads bag disken til de tre frivillige. Man har udpeget en af medarbejderne til at være "hygiejne butler", hvilket vil sige være en person, der holder styr på sundhedsreglerne. - Det vil hjælpe, hvis vores gæster kommer i lidt bedre tid end normalt, så vi kan klare al handel over disken i ro og mag - uden kø og nævneværdig ventetid, siger Tomas Nørfelt. Hvad angår sundhedsmyndighedernes krav om afstand, vil Biffen kun sælge hvert andet sæde. Dog vil folk med nære relationer få lov til at sidde ved siden af hinanden. Fordelingen af sæder vil blive klaret automatisk af billetsystemet. - Vi er klar og glæder os til at give vores gæster store filmoplevelser, slutter han.

Biffens første åbningsdag er 2. juni, hvor filmen Emma vises.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Skiftedag: Friskole søger ny leder

Debat

Hvor blev lyrikken af?

Annonce