Annonce
Debat

Kvinden i rødt havde det, der skulle til for at begejstre politikertrætte vælgere

På kant: Somme tider skal der ikke så meget til. En vikartjans i en tv-dækket partilederrunde og straks opstod der en ny figur i valgkampen: Vikaren fra himlen. Siden er vikaren, Isabella Arendt, blevet forfremmet midlertidigt til formand for Kristendemokraterne, fordi den rigtige formand er blevet ramt af stress. Hvor uheldigt! Stig Grenov vil dog snart være tilbage i fuld kampform. Når valgkampen er forbi. Måske ender Kristendemokraterne i Folketinget under vikarens ledelse. Meningsmålinger kunne pege i den retning.

Hvordan er det overhovedet muligt? Isabella Arendt talte vel sammenlagt i tre minutter. Var det hendes fordelagtige ydre? Var det hendes røde kjole, der kunne vække mindelser om den romantiske filmkomedie fra 1980erne Kvinden i Rødt? Hov, stop! Er du nu ikke sexistisk? Nej, jeg prøver bare at forstå. Den, der vil kende sandheden, bør ikke være fremmed over de usaglige faktorers betydning. Så jeg klør på, vel vidende, at jeg nok allerede har pirket til nogens krænkelsesparathed: Var det en ungdommelig facon, som man ikke lige ville forbinde med vikarens parti?

Var Isabella Arendt med andre ord det berømte ”friske pust”? Det var hun da. Blandt de garvede partiledere lød der pludselig en stemme, der – endnu ikke? – er blevet inficeret af det trætte politikersprog. Isabella Arendt talte hverken om ”kernevelfærd” eller ”velfærdsløft”. Jeg har somme tider svært ved at forstå, hvordan politikerne kan holde ud at høre på sig selv.

Somme tider skal der ikke så meget til.

Annonce
Mikael Busch
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi er til grin for egne penge i dén her sag

Læserbrev: Det krænker givetvis langt de fleste danskeres retsfølelse at fremmedkrigeren Ahmad Salem el-Haj nu er ankommet til Danmark og kræver lægehjælp, advokat, bolig og ikke mindst sociale ydelser. Han valgte selv i 2013 at rejse til Syrien og tilslutte sig terrorbevægelsen Islamisk Stat. Statsministeren farer frem og harcelerer over, at fremmedkrigeren nu var på vej til Danmark, men alligevel lukker landets myndigheder ham ind i landet. Fremmedkrigeren Ahmad Salem el-Haj har culpøst tilsluttet sig Islamisk Stat og begået terror og krigshandlinger i en årrække. Ja, han har bekæmpet demokrati, religionsfrihed og basale frihedsrettigheder, hvor han eksempelvis kræver en kalifat-stat baseret på sharialovgivning. Oveni kommer der sikkert også snart et ønske om at hans hustru og to børn fra den Islamiske Stat også flyves herop og får opholdstilladelse her i landet. Hvorfor skal retssagen imod ham ikke foregå i de lande, hvor han har begået terrorhandlinger, tilmed handlinger hvor han faktuelt har kæmpet imod Danmark og danske sikkerhedspolitiske interesser? Et flertal i Folketinget vedtog i november at gøre det muligt at tage statsborgerskabet fra personer kategoriseret som fremmedkrigere, men DF stod nærmest alene i Folketinget med ændringsforslaget om, at man også skulle kunne fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab - uagtet at de ikke har andre statsborgerskaber. Den praksis er ikke uprøvet, da vi faktisk har mulighed for at fratage et statsborgerskab i dag, såfremt det er ansøgt og bevilliget på et svigagtigt grundlag. Den lov har været benyttet tre gange. Desværre indtog såvel Venstre som Socialdemokratiet slapperlinjen og stemte imod DF's forslag til stramninger af loven omkring fremmedkrigere. Så må vi opleve en så tåbelig situation, som den vi har nu, hvor vi tilmed risikerer, at der kommer flere hundrede fremmedkrigere og pårørende familier ind i Danmark. Ja, vi skal ligefrem betale deres flyvebilletter, ophold og forplejning. Vi er til grin for egne penge i dén her sag, hvor et flertal på Christiansborg åbenbart mener, at en 70 år gammel menneskerettigheds- og statsløsekonvention skal vurderes højere end rigets sikkerhed!

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce