Kalendere: Billeder med bare kvinder på arbejdspladsen er ikke noget problem, hvis man spørger 39-årige Tina Hieronymus, der er tømrer og tillidsrepræsentant i det fynske byggefirma S. Guldfeldt Nielsen A/S.
- Hvis man vil blive stødt af dem, kan man selvfølgelig godt blive det. Jeg er personligt af den holdning, at det ikke generer mig på nogen måde, siger hun.
Hun kan ikke huske, hvornår hun sidst har set en kalender med afklædte kvinder hænge i en skurvogn på en byggeplads, men på et af firmaets værksteder, hvor Tina kommer i hvert fald ugentligt, hænger der én, der er flere år gammel.
- Jeg kan ikke engang sige, hvilket årstal den er fra, for jeg lægger faktisk ikke mærke til den. Det er ikke noget, jeg bliver stødt af, siger Tina Hieronymus.
Tina Hieronymus, tømrer og tillidsrepræsentant, S. Guldfeldt Nielsen A/SDer bliver talt om flere og andre ting ude i skurvognene, end der gør på andre arbejdspladser. Der bliver da også fortalt jokes af seksuel karakter, men det er ikke noget, jeg føler mig chikaneret af.
I undersøgelsen fra 3F svarer 46 procent af de adspurgte i byggeriet, at der hænger plakater eller billeder med afklædte kvinder på deres arbejdsplads, men ifølge Tina Hieronymus er det altså ikke ofte, hun støder på dem.
- Det virker til at være et aftagende fænomen, i forhold til hvad jeg så for nogle år siden, da jeg for eksempel stod i lære. Da var de mere almindelige, siger hun.
Aldrig over grænsen
Kalenderne er i Tina Hieronymus’ øjne en del af en arbejdspladskultur, hvor tonen er mere fri.
- Der bliver talt om flere og andre ting ude i skurvognene, end der gør på andre arbejdspladser. Der bliver da også fortalt jokes af seksuel karakter, men det er ikke noget, jeg føler mig chikaneret af, siger Tina Hieronymus.
Tina Hieronymus har aldrig oplevet at blive chikaneret af kolleger på baggrund af sit køn. Da hun fik arbejde i S. Guldfeldt Nielsen for to år siden, efter en periode væk fra tømrerfaget, var der en mandlig kollega, der pyntede væggen med en kalender med mænd på. Der skulle være ligestilling, mente han.
- Jeg oplever, at man er blevet accepteret i gruppen, når der bliver stukket lidt til en på en venlig måde. Min mandlige kolleger er jo også efter hinanden, men jeg har aldrig oplevet, at nogen går over grænsen, siger hun.
