Annonce
Sport

Kvindelandsholdet skal afslutte lang VM-tørke

Pernille Harder er med i truppen, når Danmark de kommende dage møder Malta og Aserbajdsjan. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kvindelandsholdet indleder torsdag kvalifikationen til VM, hvor Danmark ikke har deltaget siden 2007.

Danmarks kvindelandshold i fodbold har været fast inventar ved de seneste syv EM-slutrunder, men derimod har landsholdet ikke formået at kvalificere sig til et VM siden det i 2007.

Nu venter en ny chance, når VM-kvalifikationen til slutrunden i Australien og New Zealand i 2023 for Danmarks vedkommende sparkes i gang torsdag med hjemmekampen mod Malta.

Landstræner Lars Søndergaard påpeger, at man har skullet igennem et nåleøje for at komme til VM.

Annonce

- Først og fremmest har det været sværere at komme til VM og EM i forhold til hos herrerne, da der er færre hold med hos kvinderne, indleder Søndergaard.

- Ved det seneste VM var der kun ni lande fra Europa med, og syv nåede kvartfinalen, hvilket fortæller noget om, at de bedste hold primært kommer fra Europa. Når der så ikke kommer så mange med, så er det svært.

Nu bliver VM i Australien og New Zealand imidlertid udvidet fra 24 til 32 hold i 2023, og det giver plads til 12 nationer fra Europa.

- Nu sker der en udvidelse, og det gør, at vi håber og tror på, at vi denne gang kan komme igennem nåleøjet. Det er det helt klare mål.

- Slutrunder næsten fordobler antallet af dage, vi er samlet på et år, og det udvikler holdet. Og når vi har et mål om at komme i top-10 i verden, så kræver det slutrunder, pointerer landstræneren.

Danmark vandt sin kvalifikationsgruppe til EM ganske klart, og holdet har da også været seedet i øverste lag til VM-kvalifikationen, hvor modstanderne i gruppe E er Rusland, Bosnien-Hercegovina, Aserbajdsjan, Malta og Montenegro.

Vinderen går direkte til VM, mens nummer to skal ud i en playoffrunde, hvor ni lande skal dyste om de sidste tre billetter.

- Som seedet i første lag må vi blankt erkende, at vi er favoritter. I EM-kvalifikationen var vi bedre end Bosnien på dagen, og ellers er det nok Rusland, vi skal kæmpe om førsteplads med.

- Jeg er tilfreds med puljen, men det handler mest om os selv. Gør vi det godt og udvikler os, er muligheden for at komme til VM rigtig stor, vurderer Lars Søndergaard.

På det spillemæssige plan ser han særligt frem til at skabe endnu bedre relationer i truppen og give mere spilletid til de spillere, der har været med i et par år, men stadig ikke har så mange landskampe på cv’et.

- Jeg håber at kunne give så mange som muligt meget spilletid og have en homogen trup, der ikke er så afhængig af de 11 startere.

- Vi har nogle spillere med mange kampe, men også en del unge samt spillere, der har spillet under 20 kampe, og mere erfaring til dem og bedre relationer vil gøre holdet endnu bedre.

I første omgang gælder det torsdag hjemmekampen mod Malta og dernæst udekampen mod Aserbajdsjan fem dage senere, og målet er glasklart, understreger Søndergaard.

- Der hersker ikke tvivl om, at vi skal have seks point. Vi må ikke lade tilfældigheder som kontraangreb komme i spil. Vi skal give den gas og vil gerne have et udtryk, hvor vi går i struben på modstanderne fra start.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Langt fra første gang: 35-årig sendte dickpics og truede piger til at sende nøgenbilleder, mens han var i behandlingsdom for tilsvarende kriminalitet

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Horsens For abonnenter

Se visualiseringerne af omstridt omfartsvej: Stor landskabsbro på otte søjler gennem naturskøn ådal er på tegnebrættet

Horsens

Nyt svar fra ministerium: Bådvraget i fjorden kan få lov at blive liggende

Hedensted For abonnenter

Bliver dit nabolag også tilgodeset? Se listen over ekstraordinært mange nye byggegrunde

Brædstrup

Udvidelse af hal, julebelysning og en skovtrold: Budgetforlig kastede lidt af hvert af sig

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Få styr på de vigtigste lokale historier på fem minutter

Horsens

Dement beboer gik hjemmefra og blev fundet død: Alle procedurer er fulgt både før og efter, han forlod plejehjemmet

Kultur

Lidende Elton John udskyder dele af den farvel-turné, der skal forbi Horsens i 2022

Erhverv

Stjerneadvokat afsløret: Skal betale millionbeløb tilbage

Sport

Drømmen om OL lever: Dramatisk kollision i kapsejlads var et stort antiklimaks for Horsens-sejler

HH Elite For abonnenter

HH Elite i vild optur: Jan Leslie forvandlede døde høns til et vinderhold med stærke keepere og blev belønnet med en sejr

Horsens

Beboere skal genhuses efter brand i villa

Annonce