Annonce
112

Kvinde udsat for voldtægtsforsøg

Kvinde fra Brande har anmeldt forsøg på voldtægt.
Annonce

Brande: Mandag 16. december modtog politiet en anmeldelse af et voldtægtsforsøg, der skulle være sket i gården bag Sydbank på Torvet i Brande omkring klokken 03.00 natten til søndag 15. december.

Anmelder var en 35-årig kvinde fra Brande, som oplyste, at hun på det pågældende tidspunkt var blevet revet omkuld af en mand, der efter at have revet hendes bukser og trusser af forsøgte at gennemføre et samleje. Kvinden satte sig imidlertid til modværge, hvilket fik manden til at opgive sit forehavende, hvorefter han undløb fra stedet i retning mod banegården.

Manden beskrives som yngre, 170 til 180 cm. høj, mellemøstlig af udseende med en smal, trimmet skægstribe fra kæben til hagen. Han var pænt påklædt.

Mandag blev kvinden afhørt af politiet, som mandag eftermiddag afsøgte området omkring Borgergades og Torvegades udmunding i Torvet med både hunde og teknikere. Undersøgelserne gav dog ikke umiddelbart nogle brugbare spor, oplyser politikommissær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning, der betragter hændelsen med stor alvor.

Han opfordrer eventuelle forbipasserende, der har set noget omkring det pågældende tidspunkt, til at henvende sig til politiet på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce