Annonce
Horsens

Kvinde-trio skal give Radikale godt valg

Den radikale spidskandidat Sinnet Ellehauge Haag er meget optimistisk med hensyn til at sikre sig en plads i Horsens Byråd til efteråret. - Vi har et godt hold, og selvom vi er en lille partiforening, så har det ikke været svært at få de ledige poster besat, siger hun. Pressefoto

Partiet håber på, at det nu har kandidaterne, der kan sikre en plads i Horsens Byråd for første gang i 40 år.

Annonce

Horsens: Tre kvinder er klar til at kæmpe for, at Radikale Venstre for første gang i 40 år kan få en plads i Horsens Byråd, når der til efteråret er kommunalvalg.

Ved generalforsamlingen tirsdag aften var der opstillingsmøde, og her kom det til kampvalg om anden- og tredjepladsen på listen.

Sinnet Ellehauge Haag, som siden efteråret har været bestyrelsens bud på en spidskandidat, blev formelt valgt til posten uden modkandidat.

På anden- og tredjepladsen endte hhv. Ida Erhardtsen, der går i 2.g på htx og Jeannette Refstrup, som er partner i kommunikationsbureauet Strup & Strup. Der måtte lodtrækning til for at fordele pladserne, da kandidaterne ad to omgange fik lige mange stemmer.

Og spidskandidaten tror på, at partiet nu har så stærk en liste, at der kan blive plads til Radikale Venstre i byrådet.

- Jeg er helt med på, at jeg jo skal sige, at jeg tror på det. Men sandheden er, at jeg rent faktisk virkelig tror på, at vi får en plads i byrådet næste gang. Vi har holdet til det, siger hun i en pressemeddelelse.

På generalforsamlingen blev den radikale bestyrelse desuden suppleret med to nye menige medlemmer, Jeanette Refstrup og Anda Rosing. Jakob Schow-Madsen blev genvalgt som formand, Claus Søndergaard Pedersen er næstformand, mens Anda Rosing overtager posten som kasserer. Karen Melchior blev genvalgt som folketingskandidat for kredsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Næste runde starter: Beboere på to plejecentre får andet stik i denne uge

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Annonce