Annonce
forside

Kvinde har fået 19.200 kr tilbage fra banken efter modeshow-fup

Det er ikke lykkedes for avisen at komme i kontakt med Medina Docaj, som angiveligt også har snydt folk andre steder i landet. Foto: Steffen Skjærlund/Lars Juul/Scanpix

Kvinde opfordrer andre til at skifte bank, hvis den ikke vil hjælpe dem med at skaffe pengene retur. Forbrugerrådet anbefaler, at man kontakter sin bank hurtigst muligt.

Skanderborg: Det kan godt lade sig gøre at få penge tilbage fra banken, hvis man er ihærdig. Den erfaring har Irene Mikkelsen gjort sig, efter hun var til et modeshow på Fælleden i Skanderborg.

Hun købte et par sko til 800 kr. i en outlet-butik, men fik trukket 20.000 kr. på sit kort. Hun gik til sin bank, Coop, og efter lidt kommunikation frem og tilbage, har hun fået 19.200 kr. af banken.

Den skriver til hende, at selv om den ikke kan gøre krav gældende overfor Visa, så dækker de per kulance (af høflighed, red.) tabet. Irene Mikkelsen har været i kontakt med flere af de kvinder, der købte i outlet-butikken.

- Så vidt jeg ved, er det kun Coop Bank og Alm. Brand Bank, der har valgt at dække deres kunders tab. Det er to mindre banker, og derfor vil jeg opfordre alle andre banker, både små og store, til at hjælpe deres fortvivlede kunder og dække deres tab. Hvis de ikke gør det, vil jeg opfordre kunderne til at skifte bank nu, siger Irene Mikkelsen.

Annonce

Sådan er reglerne

Man kan læse om forbrugerbeskyttelse på Forbrug.dk, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står bag. Hvis man bliver udsat for misbrug, så skal man skynde sig at kontakte sin bank, der kan tilbageføre penge, hvis de er blevet trukket uretmæssigt.

I nogle tilfælde kan der dog være en selvrisiko.

Først fik Irene Mikkelsen indsat 19.2000 kr. på sin konto. Privatfoto

Med fordi sønnen optrådte

Hun var kun med til modeshowet, fordi hendes søn, komikeren Simon Talbot, optrådte. Han fik sin betaling, inden han gik på.

- Jeg var der med nogle veninder, og jeg købte to par sko til 400 kr. stykket. Da jeg bad om rabat, hentede ekspedienten chefen, Medina Docaj, så vi fik lidt rabat. Hun kom med en kortlæser, der var tapet til, og hun sagde, at den var i stykker. Via en app fik jeg en sms-kvittering på de 800 kr. Min veninde blev også fuppet for 20.000 kr., og hendes datter for 10.000 kr., fortæller Irene Mikkelsen.

Hvis der er trukket mere end aftalt, kan man ifølge Forbrugerrådet Tænk få bankens hjælp til at føre pengene tilbage. Men man skal gribe fat i sin bank hurtigt.

Avisen har været i kontakt med Medina Docaj og ville gerne have hendes kommentar til de forskellige anklager, som flere har rejst mod hende. Hun ønsker dog ikke at sige noget til citat.

Så kom der en ny melding om, at pengene alligevel ikke ville blive refunderet. Privatfoto
Endelig meddeler Coop, at den ikke kan gøre et krav gældende overfor Visa, men alligevel vil føre pengene tilbage til Irene Mikkelsen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Venstre-formand: Byens udformning påvirker vores velvære

Læserbrev: Arkitekturen har betydning for livskvaliteten! At naturomgivelser gør os lykkelige, er en veletableret sandhed. Men en undersøgelse i Norge viser, at der også er en sammenhæng mellem arkitekturen i byen og menneskets trivsel. Byens udformningen og arkitektur påvirker simpelthen vores følelse af velvære. Og her foretrækker langt de fleste i den norske undersøgelsen traditionel arkitektur, hvor symmetri, ornamenter, naturmaterialer og klare referencer til lokale traditioner er fremherskende. Hvorimod Instagram-venlig, asymmetrisk og minimalistisk arkitektur i beton, glas og stål blev fravalgt. I virkeligheden er det vel ikke overraskende. Det overraskende er, at den viden ingen betydning har i den moderne byplanudvikling. Hvilket er meget paradoksalt, da vi ellers har stor fokus på trivsel i mange andre sammenhænge. Folkeskolen, ældreplejen og på arbejdspladsen, for at nævne nogle. Her springer diskussionen om Lilli Gyldenkildes Torv mig i øjet. Et af argumenterne og forsvaret for udformningen af de almene boliger er, at det skal være boliger, som alle har råd til. Altså, at det skal være et billigt byggeri og dermed et byggeri uden arkitektoniske krav, må man forstå. Hvis man skal tage ved lære af den norske undersøgelse, så er arkitekturen ekstra vigtig i et alment boligbyggeri, som alt andet lige, tiltrækker mennesker som kan have mange andre udfordringer end en lav indtægt. Derfor burde man tilstræbe, at alment boligbyggeri udformes, så livskvaliteten og trivslen understøttes bedst muligt. Det er ikke tilfældet for Lejerbos byggeri på Lilli Gyldenkildes Torv. Hvilket er tankevækkende, for Lejerbo har ellers selv vist, at det godt kan lade sig gøre at bygge alment, hvor arkitekturen underbygger trivsel og livskvalitet. Stjernearkitekten Bjarke Ingels har tegnet et socialt boligbyggeri, der slanger sig langs Dortheavej i København NV. Et åbent og imødekommende byggeri med lejligheder, hvor der er højt til loftet og en facade beklædt med bæredygtigt varmebehandlet fyrretræ, der med tiden vil patinere. Hvorfor ikke i Horsens? Havnebo på Vejle Havn og Risskovbrynet i Aarhus er andre gode eksempler på alment boligbyggeri med et højt arkitektonisk niveau. Vi har før vist vejen i Horsens. De færreste havde vel troet, at Horsens ville blive kendt som byen med de store koncerter og et Fængsel, som nu er et fyrtårn på det kulturelle danmarkskort. Hvorfor ikke også blive kendt som byen, hvor arkitekturen sættes i højsædet. Hvor den underbygger trivsel og livskvalitet, skaber grønne rekreative rum og bevarer vores historiske bykerne. Det er muligt, men vil kræve, at de politiske beslutninger bliver kvalificeret af en ambitiøs arkitekturpolitik, et uafhængigt råd og en stadsarkitekt med reelle beføjelser.

Annonce